11.872
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
På hjørnet af [[Emanuel Sejrs Gade]] og [[Åboulevarden]] i en imposant bygning fra 1912 havde '''Kreditforeningen Danmark''' (i dag [[Realkredit Danmark]]) til huse. | På hjørnet af [[Emanuel Sejrs Gade]] og [[Åboulevarden]] i en imposant bygning fra 1912 havde '''Kreditforeningen Danmark''' (i dag [[Realkredit Danmark]]) til huse. | ||
[[Fil:Åboulevarden 69.jpg|350px|thumb|right|Ny Jydske Kjøbstad-Creditforenings bygning på Åboulevarden 69 i 1912]] | [[Fil:Åboulevarden 69.jpg|350px|thumb|right|Ny Jydske Kjøbstad-Creditforenings bygning på Åboulevarden 69 i 1912]] | ||
Den gedigne bygning er tegnet af arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]] til det, der dengang hed [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Kreditforeningerne oplevede i disse år en markant vækst, og den nye bygning kunne siges at afspejle virksomhedens ekspansion i arbejdsopgaver og ansatte. Og bygningens soliditet kunne samtidig siges at signalere den soliditet og tro på fremtiden, der var kendtegnende for tiden umiddelbart før første verdenskrig. Arkitektonisk bevæger bygningen sig ganske frit inden for et væld af stilarter som klassisk barok inspireret af renæssancens idealer, engelsk barok og jugendstil. | Den gedigne bygning er tegnet af arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]] til det, der dengang hed [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Kreditforeningerne oplevede i disse år en markant vækst, og den nye bygning kunne siges at afspejle virksomhedens ekspansion i arbejdsopgaver og ansatte. Og bygningens soliditet kunne samtidig siges at signalere den soliditet og tro på fremtiden, der var kendtegnende for tiden umiddelbart før første verdenskrig. Arkitektonisk bevæger bygningen sig ganske frit inden for et væld af stilarter som klassisk barok inspireret af renæssancens idealer, engelsk barok og jugendstil. | ||
Bygningens imposante udtryk skyldes ikke mindst de tunge røde teglmure, facadens granitdetaljer samt den også i granit udførte fortrappe. Bygningens lidt tilbagetrukne placering væk fra selve gadeforløbet tjener også til at understrege det imposante udtryk. I 1984 opførtes en tilbygning tegnet af arkitektfirmaet Kjær og Richter. Denne har form som en pavilion, er opført i beton og beklædt med mørkerøde tegl med en hvid trækonstruktion. Bygningen blev senest renoveret i 2021. | Bygningens imposante udtryk skyldes ikke mindst de tunge røde teglmure, facadens granitdetaljer samt den også i granit udførte fortrappe. Bygningens lidt tilbagetrukne placering væk fra selve gadeforløbet tjener også til at understrege det imposante udtryk. I 1984 opførtes en tilbygning tegnet af arkitektfirmaet Kjær og Richter. Denne har form som en pavilion, er opført i beton og beklædt med mørkerøde tegl med en hvid trækonstruktion. Bygningen blev senest renoveret i 2021. | ||
==Etablering i Aarhus== | ===Etablering i Aarhus=== | ||
Ny jydske Kjøbstad-Creditforening blev oprettet i 1871 i Hjørring, men overflyttet til Aarhus i 1878. Først havde den til huse på 1. sal i en ejendom på [[Immervad]] hos boghandler [[Theodor Valdemar Thrue]]. I årene 1880-1885 holdt foreningen til på førstesalen i [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s nyopførte ejendom i [[Mindegade]] 10. Foreningens vækst skabte dog hurtigt pladsproblemer, ikke mindst fordi de mange panteprotokoller skulle opbevares i brandsikre omgivelser. | Ny jydske Kjøbstad-Creditforening blev oprettet i 1871 i Hjørring, men overflyttet til Aarhus i 1878. Først havde den til huse på 1. sal i en ejendom på [[Immervad]] hos boghandler [[Theodor Valdemar Thrue]]. I årene 1880-1885 holdt foreningen til på førstesalen i [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s nyopførte ejendom i [[Mindegade]] 10. Foreningens vækst skabte dog hurtigt pladsproblemer, ikke mindst fordi de mange panteprotokoller skulle opbevares i brandsikre omgivelser. | ||