Forside: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

{| width="100%"

|-

| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Jakob Jensen (1858-1942)|Ugens wikiartikel: ~~borgmester Jakob Jensen~~]]</h2>

| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Jakob Jensen (1858-1942)|Ugens wikiartikel: Stadsarkitektens byplaner og byggerier|100 år med Stadsarkitektens Kontor]]</h2>

[[Fil:~~Jakob jensen~~.jpg|center|thumb|350px]]

[[Fil:Forslag til bysamfundets fremtidige udvikling 1952.jpg|center|thumb|350px]]

I år er det 100 ~~år siden, at byen~~ for ~~første gang fik en folkevalgt~~ [[Borgmester i Aarhus|~~borgmester~~]], og ~~demokratiet~~ for ~~alvor blev konsolideret i Aarhus~~.

I år er det 100-året for både den folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmesterpost]] og for embedet som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]].

~~I begyndelsen af 1919 bestod [[Aarhus Byråd]] af folkevalgte borgere~~, ~~hvor [[Socialdemokratiet]] havde det absolutte flertal~~, ~~men byrådets leder, borgmesteren, var udpeget af kongen. [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] havde~~ siddet på ~~borgmesterposten siden 1905 og var en vellidt mand – både~~ i ~~byen og i byrådet. I 1919 trådte en ny styrelseslov i kraft for købstadskommunerne. Den nye lov gjorde~~, at ~~det nu var byrådet og ikke kongen~~, som ~~skulle vælge borgmesteren. I Aarhus var socialdemokraterne ikke sene til at benytte~~ den ~~nye lov og deres absolutte flertal~~ i ~~byrådet til at få valgt en af deres egne til borgmester~~.

Selvom embedet som stadsarkitekt gennem tiden har været noget mindre omtalt end borgmesterposten, så har de syv stadsarkitekter, der har siddet på posten de sidste 100 år, i den grad været medvirkende til, at byen ser ud, som den gør i dag.

~~Valget faldt på den 61-årige mureruddannede [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der altså blev Aarhus’ første folkevalgte borgmester.~~

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Læs mere om Stadsarkitektens Kontor]]

[[~~Jakob Jensen (1858-1942)~~|Læs mere om ~~borgmester Jakob Jensen~~]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {| width="100%"
 |-
-| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Jakob Jensen (1858-1942)|Ugens wikiartikel: borgmester Jakob Jensen]]</h2>
+| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Jakob Jensen (1858-1942)|Ugens wikiartikel: Stadsarkitektens byplaner og byggerier|100 år med Stadsarkitektens Kontor]]</h2>
-[[Fil:Jakob jensen.jpg|center|thumb|350px]]
+[[Fil:Forslag til bysamfundets fremtidige udvikling 1952.jpg|center|thumb|350px]]
-I år er det 100 år siden, at byen for første gang fik en folkevalgt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], og demokratiet for alvor blev konsolideret i Aarhus.
+I år er det 100-året for både den folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmesterpost]] og for embedet som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]].
-I begyndelsen af 1919 bestod [[Aarhus Byråd]] af folkevalgte borgere, hvor [[Socialdemokratiet]] havde det absolutte flertal, men byrådets leder, borgmesteren, var udpeget af kongen. [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] havde siddet på borgmesterposten siden 1905 og var en vellidt mand – både i byen og i byrådet. I 1919 trådte en ny styrelseslov i kraft for købstadskommunerne. Den nye lov gjorde, at det nu var byrådet og ikke kongen, som skulle vælge borgmesteren. I Aarhus var socialdemokraterne ikke sene til at benytte den nye lov og deres absolutte flertal i byrådet til at få valgt en af deres egne til borgmester.
+Selvom embedet som stadsarkitekt gennem tiden har været noget mindre omtalt end borgmesterposten, så har de syv stadsarkitekter, der har siddet på posten de sidste 100 år, i den grad været medvirkende til, at byen ser ud, som den gør i dag.
-Valget faldt på den 61-årige mureruddannede [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der altså blev Aarhus’ første folkevalgte borgmester.
+[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Læs mere om Stadsarkitektens Kontor]]
-[[Jakob Jensen (1858-1942)|Læs mere om borgmester Jakob Jensen]]