Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner

No edit summary
Linje 12: Linje 12:
[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem [[Jægergårdsgade]], [[Spanien]], [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Århus Oliefabrik]]. Sammen med filialværkstedet i [[Mølleengen]] beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]]
[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem [[Jægergårdsgade]], [[Spanien]], [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Århus Oliefabrik]]. Sammen med filialværkstedet i [[Mølleengen]] beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]]
===Frichs og Centralværkstedets klubber===
===Frichs og Centralværkstedets klubber===
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Søren Frichs A/S]] og [[Centralværkstedet|DSB Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.  
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.


===Flere forbund fusionerer===
===Flere forbund fusionerer===
5.862

redigeringer