Tiset: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Tisets åbne struktur er en arv fra ældre tid. Kirken og byen har i hvert fald siden slutningen af 1700-tallet ligget adskilt, og hvis Heegård er udflyttet, må det være sket tidligt. Byen havde før udskiftningen mark fælles med [[Ravnholt]], hvorfor de to byer udgør et ejerlav med fortløbende matrikelnumre. Bag ved ligger utvivlsomt en omfattende flytning, som ikke uden videre kan gennemskues. Bebyggelsen omfattede omkring 1800 foruden kirken og den hosliggende skole 4 gårde; Nygård, Tisetvej 27, er en Ravnhalt-gård, der er flyttet til sin nuværende plads 1911. Gårdene i kerneområdet lå oprindeligt tættere på hinanden end i dag, idet nuværende Vestergård og Bygård dannede et tvilling gårdkompleks. Det opløstes ved, at Vestergård flyttede ca. 100 m mod vest. | Tisets åbne struktur er en arv fra ældre tid. Kirken og byen har i hvert fald siden slutningen af 1700-tallet ligget adskilt, og hvis Heegård er udflyttet, må det være sket tidligt. Byen havde før udskiftningen mark fælles med [[Ravnholt]], hvorfor de to byer udgør et ejerlav med fortløbende matrikelnumre. Bag ved ligger utvivlsomt en omfattende flytning, som ikke uden videre kan gennemskues. Bebyggelsen omfattede omkring 1800 foruden kirken og den hosliggende skole 4 gårde; Nygård, Tisetvej 27, er en Ravnhalt-gård, der er flyttet til sin nuværende plads 1911. Gårdene i kerneområdet lå oprindeligt tættere på hinanden end i dag, idet nuværende Vestergård og Bygård dannede et tvilling gårdkompleks. Det opløstes ved, at Vestergård flyttede ca. 100 m mod vest. | ||
I tidens løb er en del jord fraparcelleret, bl.a. den i 1873 oprettede præstegård og Tiset skole, begge ved Århus-Horsens landevej uden for bygrænsen. Gårdene er derved blevet mindre, men alle var endnu i funktion i 1974. Bortset fra Vestergård er ingen ejendom udflyttet. Det kompakte sydøstområde er | I tidens løb er en del jord fraparcelleret, bl.a. den i 1873 oprettede præstegård og Tiset skole, begge ved Århus-Horsens landevej uden for bygrænsen. Gårdene er derved blevet mindre, men alle var endnu i funktion i 1974. Bortset fra Vestergård er ingen ejendom udflyttet. Det kompakte sydøstområde er udviklet over en længere årrække. Allerede i 1875 var der smedje i nuværende Tisetvej 21. I begyndelsen af 1900-tallet kom hertil købmandsforretningen og Nygård, og siden de øvrige bygninger, der hovedsagelig er opført som aftægtsboliger, men senere også har huset håndværkere. | ||
==== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==== | ==== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==== | ||
Versionen fra 16. okt. 2018, 13:07
Landsby i Aarhus Kommune. 1842 del af Viby-Tiset Kommune, 1867 selvstændig (Tiset Kommune), men var i 1963-1970 lagt under Solbjerg Kommune.
Historie
Tisets åbne struktur er en arv fra ældre tid. Kirken og byen har i hvert fald siden slutningen af 1700-tallet ligget adskilt, og hvis Heegård er udflyttet, må det være sket tidligt. Byen havde før udskiftningen mark fælles med Ravnholt, hvorfor de to byer udgør et ejerlav med fortløbende matrikelnumre. Bag ved ligger utvivlsomt en omfattende flytning, som ikke uden videre kan gennemskues. Bebyggelsen omfattede omkring 1800 foruden kirken og den hosliggende skole 4 gårde; Nygård, Tisetvej 27, er en Ravnhalt-gård, der er flyttet til sin nuværende plads 1911. Gårdene i kerneområdet lå oprindeligt tættere på hinanden end i dag, idet nuværende Vestergård og Bygård dannede et tvilling gårdkompleks. Det opløstes ved, at Vestergård flyttede ca. 100 m mod vest.
I tidens løb er en del jord fraparcelleret, bl.a. den i 1873 oprettede præstegård og Tiset skole, begge ved Århus-Horsens landevej uden for bygrænsen. Gårdene er derved blevet mindre, men alle var endnu i funktion i 1974. Bortset fra Vestergård er ingen ejendom udflyttet. Det kompakte sydøstområde er udviklet over en længere årrække. Allerede i 1875 var der smedje i nuværende Tisetvej 21. I begyndelsen af 1900-tallet kom hertil købmandsforretningen og Nygård, og siden de øvrige bygninger, der hovedsagelig er opført som aftægtsboliger, men senere også har huset håndværkere.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Bygninger og erhverv:
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 50 |
| Antal bygninger | 40 bygninger fordelt på 16 ejendomme og kirken |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 3 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Eksempel |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
