Rosensgade: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rosensgade.jpg|350px|thumb|right|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. Fotograf: Poul Pedersen.]] | [[Fil:Rosensgade.jpg|350px|thumb|right|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. Fotograf: Poul Pedersen.]] | ||
'''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er [[ | '''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er [[KØN]], havde bagfacade mod gaden. | ||
Udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. I senmiddelalderen blev den ført længere mod øst, så den krydsede [[Mejlgade]]. Navnet Rosensgade henviser formentlig til, at der har været haver udlagt som rosengårde. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Mellem Domkirken og gaden lå tidligere [[Aarhusgård|den katolske bispegård]], hvilket gav anledning til, at den østlige del af gaden helt op i begyndelsen af 1800-tallet blev kaldt ‘Bag Bisgaard’. Det har været en driftig gade, hvor der bl.a. har været posthus, sygehus, hoteller, avisfremstilling, tekstilfabrik, rutebilstation og teater. Byens første offentlige sygehus lå i nr. 11 fra 1790 til 1829. Der var rutebilstation i baggården til nr. 28 fra 1923 til 1930. Flere ejendomme i gaden (14, 16 og 22) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder|Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. | |||
===Ejendomme=== | ===Ejendomme=== | ||
Linje 11: | Linje 9: | ||
* '''Rosensgade 14-20.''' I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]]. | * '''Rosensgade 14-20.''' I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]]. | ||
* '''Rosensgade 32'''. [[Aarhus Privatbank]] begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Rosensgade nr. 32, for et par år senere at flytte til Store Torv. I 1887 fik banken sin egen ejendom i Kannikegade 4-6. | * '''Rosensgade 32'''. [[Aarhus Privatbank]] begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Rosensgade nr. 32, for et par år senere at flytte til Store Torv. I 1887 fik banken sin egen ejendom i Kannikegade 4-6. | ||
== Rosensgade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rosensgade Rosensgade]}} | |||
==Kilder og Litteratur== | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] |
Versionen fra 13. dec. 2021, 13:10
Rosensgade ligger mellem Volden og Mejlgade tæt ved Aarhus Domkirke. Bagsiden af den tidligere Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank førte ud til Rosensgade. Også Aarhus tidligere rådhus, der senere var politistation og nu er KØN, havde bagfacade mod gaden.
Udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. I senmiddelalderen blev den ført længere mod øst, så den krydsede Mejlgade. Navnet Rosensgade henviser formentlig til, at der har været haver udlagt som rosengårde. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Mellem Domkirken og gaden lå tidligere den katolske bispegård, hvilket gav anledning til, at den østlige del af gaden helt op i begyndelsen af 1800-tallet blev kaldt ‘Bag Bisgaard’. Det har været en driftig gade, hvor der bl.a. har været posthus, sygehus, hoteller, avisfremstilling, tekstilfabrik, rutebilstation og teater. Byens første offentlige sygehus lå i nr. 11 fra 1790 til 1829. Der var rutebilstation i baggården til nr. 28 fra 1923 til 1930. Flere ejendomme i gaden (14, 16 og 22) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888).
Ejendomme
- Rosensgade (nu nummer 11): Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand Ove Høegh-Guldberg, blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til Vestergade 51.
- Rosensgade 14-20. I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi.
- Rosensgade 32. Aarhus Privatbank begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Rosensgade nr. 32, for et par år senere at flytte til Store Torv. I 1887 fik banken sin egen ejendom i Kannikegade 4-6.
Rosensgade på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018