Ferdinandspladsen: Forskelle mellem versioner

'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]] som tidligere var hjemsted for et traktørsted.  

Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter.  

Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus udflugtssteder når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. 6. 1853 læse følgende opslag ”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B. B. Thomsen.”  Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører.  

I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennem set anmodning nåede de frem til at den hidtidige beboelse var langt fra optimal. Beboerne i bygning boede på loftet hvor de lå ”hulter til bulter mellem hinanden”. Det blev derfor vedtaget at bygningen skulle laves i stand med en ny 2. etage til beboelse.  

Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]] som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.  

[[Fil:SKydepavillon, 1950, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Skydepavillonen i 1950]]

Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året hvor der var fest på pladsen var når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov til at til at opføre en pavillon bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af [[Carl Vilhelm Puck]]. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at havde været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen.  

*”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966  

*Preben Rasmussens Samling