Hans Adolf Langballe: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hans adolf langballe.jpg|300px|thumb|right|Hans Adolp Langballe]]
[[Fil:Hans adolf langballe.jpg|300px|thumb|right|Hans Adolp Langballe]]
'''Hans Adolf Langballe''', 1878-1954, købmand.
'''Hans Adolf Langballe''' (født den 10. januar 1878 i Aarhus, død den 4. november 1954 i Aarhus) var købmand.


Søn af afdøde købmand [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Langballe havde stået i  i købmandslære ved [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1833)|Johannes Baune]]s virksomhed [[Joh. Baune & Co.]] i to år. Herefter arbejdede han fem år i Tyskland, England, Skotland og Frankrig. Efterfølgende arbejdede Langballe nogle år ved [[Aarhus Oliefabrik]]. I 1909 fik han borgerskab i Aarhus.  
Han var søn af afdøde købmand [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]].
== Karriere ==
Langballe stod i købmandslære ved [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Johannes Baune]]s virksomhed [[Joh. Baune & Co.]] i to år. Herefter arbejdede han fem år i Tyskland, England, Skotland og Frankrig. Efterfølgende arbejdede Langballe nogle år ved [[Aarhus Oliefabrik]]. I 1909 fik han borgerskab i Aarhus.  


Langballe var medlem af direktionen for [[Spare- og Lånekassen]] i Aarhus. Formand for bestyrelsen for [[A/S Carl Flachs Læderfabrik]]. Medlem af bestyrelsen for [[Frederiksbjerg Trælasthandel]] og for [[A/S Turisten]].
Langballe var medlem af direktionen for [[Spare- og Lånekassen]] i Aarhus. Formand for bestyrelsen for [[A/S Carl Flachs Læderfabrik]]. Medlem af bestyrelsen for [[Frederiksbjerg Trælasthandel]] og for [[A/S Turisten]].


I 1910 overtog han [[C. Langballe & Søn]] som hans farfar, [[Carl Christian Langballe (1805-1885)|Carl Christian Langballe]] havde startet. Firmaet handlede med kalk og mørtel.  
I 1910 overtog han [[C. Langballe & Søn]] som hans farfar, [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] havde startet. Firmaet handlede med kalk og mørtel.  


[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
== Hans Adolf Langballe på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113352 Se arkivalier omhandlende Hans Adolf Langballe i AarhusArkivet]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]] Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]] Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
*"De skabte Aarhus", udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet i 1991.
*"De skabte Aarhus", udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet i 1991.
{{#coordinates:primary|56.149455|10.210933}}


<!-- Adressen er på Kalkværksvej 7, hvor en del af C. Langballe og Søn lå -->
<!-- Adressen er på Kalkværksvej 7, hvor en del af C. Langballe og Søn lå -->

Nuværende version fra 3. okt. 2024, 09:34

Hans Adolp Langballe

Hans Adolf Langballe (født den 10. januar 1878 i Aarhus, død den 4. november 1954 i Aarhus) var købmand.

Han var søn af afdøde købmand Otto Langballe.

Karriere

Langballe stod i købmandslære ved Johannes Baunes virksomhed Joh. Baune & Co. i to år. Herefter arbejdede han fem år i Tyskland, England, Skotland og Frankrig. Efterfølgende arbejdede Langballe nogle år ved Aarhus Oliefabrik. I 1909 fik han borgerskab i Aarhus.

Langballe var medlem af direktionen for Spare- og Lånekassen i Aarhus. Formand for bestyrelsen for A/S Carl Flachs Læderfabrik. Medlem af bestyrelsen for Frederiksbjerg Trælasthandel og for A/S Turisten.

I 1910 overtog han C. Langballe & Søn som hans farfar, Christian Carl Langballe havde startet. Firmaet handlede med kalk og mørtel.

Hans Adolf Langballe på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Hans Adolf Langballe i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere, 1915-1920 Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
  • "De skabte Aarhus", udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet i 1991.