Gellerupparken: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (22 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Boligblok Gellerup.jpg|350px|thumb|right| | [[Fil:Boligblok Gellerup.jpg|350px|thumb|right|Boligbloksfacade i Gellerupparken. <br>Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv, 1995]] | ||
[[Fil:Udklip Gjellerup Nordgård.JPG|350px|thumb|right|Gellerup Nordgård lå frem til Gellerupparkens opførelse i 1968 isoleret fra anden bebyggelse. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]] | |||
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard, Den Gamle Bys billedarkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]] | |||
[[Fil:Gellerupparken ved opførelse.jpg|350px|thumb|right|Familie kigger på lejligheder i den nye Gelleruppark, da området er under opførelse. <br>Foto: Ole Ryolf, Aarhus Stadsarkiv, 1970]] | |||
'''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]]. | '''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]]. | ||
Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt | Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] i 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt Gellerupplanen. | ||
===Gellerupparken i dag=== | ===Gellerupparken i dag=== | ||
Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5600 mennesker i Gellerupparken og [[Toveshøj]], som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, [[Gellerup Badet]], [[Gellerup Scenen]], [[Cirkus Tværs]], en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013. | |||
Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. | |||
===Navnet og forhistorien=== | ===Navnet og forhistorien=== | ||
Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der | Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der lå, hvor [[City Vest]] senere blev opført. Det meste af selve Gellerupparken blev opført på jord tilhørende [[Tousgård]]. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget. | ||
===Planerne blev lagt === | |||
===Planerne | I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at der kunne færdiggøres tre lejligheder om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor. | ||
I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at tre lejligheder | |||
I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen, som gik under navnet | I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen, som gik under navnet Gellerupplanen. Gellerupplanen skulle primært bestå af byggerierne Gellerupparken og Toveshøj, men også andre områder som f.eks. bebyggelsen Holmstrup. Planen skulle komme til at rumme omkring 2.400 boliger. Den økonomiske krise i begyndelsen af 1970'erne medførte imidlertid, at den oprindelige plan ikke blev gennemført i hele sin udstrækning. Planen koncentrerede sig derefter hovedsageligt om Gellerupparken og Toveshøj. | ||
Gellerupparken, der er Danmarks største boligafdeling, blev opført i årene 1968-1972 af Brabrand Boligforening og bestod oprindelig af 1776 lejligheder fordelt på 23 blokke | Gellerupparken, der er Danmarks største boligafdeling, blev opført i årene 1968-1972 af Brabrand Boligforening og bestod oprindelig af 1776 lejligheder fordelt på 23 blokke. 16 blokke havde fire etager, og syv blokke havde otte etager. Bebyggelsen var præget af modernismen og funktionalismen. Boligerne havde altaner eller små haver, og de var omgivet af lys, luft og grønne arealer. Vejnavnene blev givet i 1968 og kendetegnes ved fortrinsvis at være danske pigenavne, dog uden at være opkaldt efter kendte kvinder. | ||
=== En by i byen === | === En by i byen === | ||
Tanken bag Gellerupparken var at skabe en by i byen med plads til omkring 10.000 beboere, som i en form for minisamfund kunne få opfyldt deres sociale og kulturelle behov i umiddelbar nærhed til boligen. I årene efter Gellerupparkens opførelse blev der i tilknytning til boligområdet opført skole, kirke, bibliotek, kulturcenter og svømmebad samt indkøbscenteret Gellerup Center. Foruden anlæggelsen af grønne områder mellem boligblokken blev der endvidere opført forskellige udendørs faciliteter såsom bold- og tennisbaner, kælkebakke og en såkaldt 'pædagogisk legeplads'. | |||
Tanken bag Gellerupparken var | |||
=== Attraktive lejligheder === | === Attraktive lejligheder === | ||
Gellerupparkens lejligheder var i de første år meget attraktive, og inden byggeriet var færdiggjort stod folk i kø for at flytte ind i de moderne og relativt store boliger. Alle Gellerupparkens familielejligheder var på over 100 kvadratmeter og var udstyret med to badeværelser, vaskemaskine, køle-fryseskab og andre moderne faciliteter. | Gellerupparkens lejligheder var i de første år meget attraktive, og inden byggeriet var færdiggjort, stod folk i kø for at flytte ind i de moderne og relativt store boliger. Alle Gellerupparkens familielejligheder var på over 100 kvadratmeter og var udstyret med to badeværelser, vaskemaskine, køle-fryseskab og andre moderne faciliteter. | ||
=== Gellerupparken forandrede sig=== | === Gellerupparken forandrede sig=== | ||
Selvom montagebyggerier var populære i 1970'erne gik der ikke længe før flere af byggerierne begyndte at opleve byggetekniske problemer. Derudover begyndte man at opfatte områderne som kedelige, uvedkommende og monotone. Beboersammensætningen ændrede sig desuden gradvist. Det blev vanskeligt at udleje lejlighederne, fordi middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. Det betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer og kriminalitet, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere og | Selvom montagebyggerier var populære i 1970'erne, gik der ikke længe, før flere af byggerierne begyndte at opleve byggetekniske problemer. Derudover begyndte man at opfatte områderne som kedelige, uvedkommende og monotone. Beboersammensætningen ændrede sig desuden gradvist. Det blev vanskeligt at udleje lejlighederne, fordi middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. Det betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer og kriminalitet, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere og flygtninge. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | ||
Gellerupparkens negative udvikling førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. Det resulterede i lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter | Gellerupparkens negative udvikling førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. Det resulterede i lanceringen af det såkaldte [[Urbanprojekt|Urbanprogram]]; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter. Derudover blev en større områdefornyelse godkendt i 2010. Den blev iværksat med navnet Helhedsplanen. | ||
===En helhedsplan | ===En helhedsplan blev igangsat=== | ||
I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme de såkaldte 'ghettolister' over større udsatte boligområder. | I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme de såkaldte 'ghettolister' over større udsatte boligområder. Ud fra kriterier som indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, kriminalitetsniveau og uddannelsesniveau samt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blev Gellerupparken og Toveshøj tilføjet til listerne. | ||
I 2010 igangsatte [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Boligforening]] og Landsbyggefonden derfor en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Planen skilte sig ud fra andre, fordi den omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og Tovehøj i stedet for at have fokus på et mindre og mere specifikt område. Derudover ville man etablere nye funktioner og virksomheder, opføre nye boliger og renovere eksisterende boliger. Formålet med planen var at ændre Gellerupparken fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som en integreret del af Aarhus. Byrådet afsatte med budgetaftalen for 2008 | I 2010 igangsatte [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Boligforening]] og Landsbyggefonden derfor en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Planen skilte sig ud fra andre, fordi den omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og Tovehøj i stedet for at have fokus på et mindre og mere specifikt område. Derudover ville man etablere nye funktioner og virksomheder, opføre nye boliger og renovere eksisterende boliger. Formålet med planen var at ændre Gellerupparken fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som var en integreret del af Aarhus. Byrådet afsatte med budgetaftalen for 2008-2011 62,5 mio. kr. til en realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013. | ||
I et politisk forlig om ghettoplanen i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40% almene boliger. På den baggrund valgte Aarhus Kommune og Brabrand | I et politisk forlig om ghettoplanen i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40 % almene boliger. På den baggrund valgte Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i 2019 at revidere og udbygge den igangværende helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. | ||
===Helhedsplanens realisering=== | ===Helhedsplanens realisering=== | ||
En del af Helhedsplanen er at anlægge nye veje, da områdets meget store og ensartede boligblokke ligger spredt over et geografisk isoleret areal, hvilket bliver betragtet som et problem. De nye veje | En del af Helhedsplanen er at anlægge nye veje, da områdets meget store og ensartede boligblokke ligger spredt over et geografisk isoleret areal, hvilket bliver betragtet som et problem. De nye veje - bl.a. [[Karen Blixens Boulevard]], [[Trille Lucassens Gade]] og [[Inger Christensens Gade]] - er etableret og binder området tættere sammen med Aarhus midtby og de nærliggende områder. Derudover vil man lade letbanen gå igennem området. | ||
Fra syd til nord er der etableret en stor naturpræget bypark, som er forbundet af broen over Edwin Rahrs Vej. | Fra syd til nord er der etableret en stor naturpræget bypark, som er forbundet af broen over Edwin Rahrs Vej. Idéen med parken er, at den skal fungere som et attraktivt, trygt, smukt og grønt uderum, som er til glæde for områdets beboere og resten af Aarhus. I parken findes forskellige bevægelses- og aktivitetstilbud, og man kan blandt andet gå på opdagelse i frugtlunde, verdenshaver, bærbuske, legepladser og klatretårne. Derudover er der forskellige fitness- og sportsfaciliteter. | ||
Nye boliger bliver desuden opført i området. Man ønsker flere mindre og mere forskelligartede kvarterer, der kan bryde den store skala. Derfor nedrives og omdannes de eksisterende blokke og nye boligtyper opføres. Blandt andet ejerboliger, ungdomsboliger og række-/klyngehuse. Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så | Nye boliger bliver desuden opført i området. Man ønsker flere mindre og mere forskelligartede kvarterer, der kan bryde den store skala. Derfor nedrives og omdannes de eksisterende blokke og nye boligtyper opføres. Blandt andet ejerboliger, ungdomsboliger og række-/klyngehuse. Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så det ikke længere fremstår som et samlet boligområde. Derudover ønsker man at tiltrække flere socialgrupper og at skabe en større social variation. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Et nyt sports- og kulturcampus, et nyt erhvervshus, nye arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest er del af helhedsplanens nye byggerier. | ||
Aarhus Kommune er flyttet ind i [Blixens]], der en kommunal administrationsbygning med ca. | Aarhus Kommune er flyttet ind i [[Blixens]], der er en kommunal administrationsbygning med ca. 1000 arbejdspladser. Karen Blixen-kvarteret og Trille Lucassen-kvarteret er under udvikling frem til 2026. I denne periode indebærer planen nedrivning af 400 boliger og renovering af 816. Til gengæld er målet, at 676 nye boliger skal være opført, når planen er endeligt gennemført. | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* ''Brabrand og Omegns Avis'', 08.05.1969, nr. 18 B, 17. Årgang. | * ''Brabrand og Omegns Avis'', 08.05.1969, nr. 18 B, 17. Årgang. | ||
* ''Brabrand Boligforening 1948-1988'', Brabrand Boligforening 1988. | * ''Brabrand Boligforening 1948-1988'', Brabrand Boligforening 1988. | ||
* Helhedsplan: https://helhedsplangellerup.dk/ | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
* Trap Danmark, Anne Winther Beckman, 2019: https://trap.lex.dk/Gellerupplanen | * Trap Danmark, Anne Winther Beckman, 2019: https://trap.lex.dk/Gellerupplanen | ||
Nuværende version fra 2. sep. 2025, 10:54
Gellerupparken er et kvarter i Brabrand, der ligger lige nord for den oprindelige landsby, Gellerup.
Gellerupparken er tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo og blev opført af Brabrand Boligforening i 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt Gellerupplanen.
Gellerupparken i dag
Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5600 mennesker i Gellerupparken og Toveshøj, som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, Gellerup Badet, Gellerup Scenen, Cirkus Tværs, en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013.
Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der lå, hvor City Vest senere blev opført. Det meste af selve Gellerupparken blev opført på jord tilhørende Tousgård. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget.
Planerne blev lagt
I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at der kunne færdiggøres tre lejligheder om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor.
I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen, som gik under navnet Gellerupplanen. Gellerupplanen skulle primært bestå af byggerierne Gellerupparken og Toveshøj, men også andre områder som f.eks. bebyggelsen Holmstrup. Planen skulle komme til at rumme omkring 2.400 boliger. Den økonomiske krise i begyndelsen af 1970'erne medførte imidlertid, at den oprindelige plan ikke blev gennemført i hele sin udstrækning. Planen koncentrerede sig derefter hovedsageligt om Gellerupparken og Toveshøj.
Gellerupparken, der er Danmarks største boligafdeling, blev opført i årene 1968-1972 af Brabrand Boligforening og bestod oprindelig af 1776 lejligheder fordelt på 23 blokke. 16 blokke havde fire etager, og syv blokke havde otte etager. Bebyggelsen var præget af modernismen og funktionalismen. Boligerne havde altaner eller små haver, og de var omgivet af lys, luft og grønne arealer. Vejnavnene blev givet i 1968 og kendetegnes ved fortrinsvis at være danske pigenavne, dog uden at være opkaldt efter kendte kvinder.
En by i byen
Tanken bag Gellerupparken var at skabe en by i byen med plads til omkring 10.000 beboere, som i en form for minisamfund kunne få opfyldt deres sociale og kulturelle behov i umiddelbar nærhed til boligen. I årene efter Gellerupparkens opførelse blev der i tilknytning til boligområdet opført skole, kirke, bibliotek, kulturcenter og svømmebad samt indkøbscenteret Gellerup Center. Foruden anlæggelsen af grønne områder mellem boligblokken blev der endvidere opført forskellige udendørs faciliteter såsom bold- og tennisbaner, kælkebakke og en såkaldt 'pædagogisk legeplads'.
Attraktive lejligheder
Gellerupparkens lejligheder var i de første år meget attraktive, og inden byggeriet var færdiggjort, stod folk i kø for at flytte ind i de moderne og relativt store boliger. Alle Gellerupparkens familielejligheder var på over 100 kvadratmeter og var udstyret med to badeværelser, vaskemaskine, køle-fryseskab og andre moderne faciliteter.
Gellerupparken forandrede sig
Selvom montagebyggerier var populære i 1970'erne, gik der ikke længe, før flere af byggerierne begyndte at opleve byggetekniske problemer. Derudover begyndte man at opfatte områderne som kedelige, uvedkommende og monotone. Beboersammensætningen ændrede sig desuden gradvist. Det blev vanskeligt at udleje lejlighederne, fordi middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. Det betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer og kriminalitet, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere og flygtninge. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.
Gellerupparkens negative udvikling førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. Det resulterede i lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter. Derudover blev en større områdefornyelse godkendt i 2010. Den blev iværksat med navnet Helhedsplanen.
En helhedsplan blev igangsat
I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme de såkaldte 'ghettolister' over større udsatte boligområder. Ud fra kriterier som indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, kriminalitetsniveau og uddannelsesniveau samt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blev Gellerupparken og Toveshøj tilføjet til listerne.
I 2010 igangsatte Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening og Landsbyggefonden derfor en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Planen skilte sig ud fra andre, fordi den omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og Tovehøj i stedet for at have fokus på et mindre og mere specifikt område. Derudover ville man etablere nye funktioner og virksomheder, opføre nye boliger og renovere eksisterende boliger. Formålet med planen var at ændre Gellerupparken fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som var en integreret del af Aarhus. Byrådet afsatte med budgetaftalen for 2008-2011 62,5 mio. kr. til en realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013.
I et politisk forlig om ghettoplanen i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40 % almene boliger. På den baggrund valgte Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i 2019 at revidere og udbygge den igangværende helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.
Helhedsplanens realisering
En del af Helhedsplanen er at anlægge nye veje, da områdets meget store og ensartede boligblokke ligger spredt over et geografisk isoleret areal, hvilket bliver betragtet som et problem. De nye veje - bl.a. Karen Blixens Boulevard, Trille Lucassens Gade og Inger Christensens Gade - er etableret og binder området tættere sammen med Aarhus midtby og de nærliggende områder. Derudover vil man lade letbanen gå igennem området.
Fra syd til nord er der etableret en stor naturpræget bypark, som er forbundet af broen over Edwin Rahrs Vej. Idéen med parken er, at den skal fungere som et attraktivt, trygt, smukt og grønt uderum, som er til glæde for områdets beboere og resten af Aarhus. I parken findes forskellige bevægelses- og aktivitetstilbud, og man kan blandt andet gå på opdagelse i frugtlunde, verdenshaver, bærbuske, legepladser og klatretårne. Derudover er der forskellige fitness- og sportsfaciliteter.
Nye boliger bliver desuden opført i området. Man ønsker flere mindre og mere forskelligartede kvarterer, der kan bryde den store skala. Derfor nedrives og omdannes de eksisterende blokke og nye boligtyper opføres. Blandt andet ejerboliger, ungdomsboliger og række-/klyngehuse. Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så det ikke længere fremstår som et samlet boligområde. Derudover ønsker man at tiltrække flere socialgrupper og at skabe en større social variation. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Et nyt sports- og kulturcampus, et nyt erhvervshus, nye arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest er del af helhedsplanens nye byggerier.
Aarhus Kommune er flyttet ind i Blixens, der er en kommunal administrationsbygning med ca. 1000 arbejdspladser. Karen Blixen-kvarteret og Trille Lucassen-kvarteret er under udvikling frem til 2026. I denne periode indebærer planen nedrivning af 400 boliger og renovering af 816. Til gengæld er målet, at 676 nye boliger skal være opført, når planen er endeligt gennemført.
Kilder
- Brabrand og Omegns Avis, 08.05.1969, nr. 18 B, 17. Årgang.
- Brabrand Boligforening 1948-1988, Brabrand Boligforening 1988.
- Helhedsplan: https://helhedsplangellerup.dk/
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Trap Danmark, Anne Winther Beckman, 2019: https://trap.lex.dk/Gellerupplanen
Gellerupparken på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
