4.084
redigeringer
Krigsfanger i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000161545.jpg|thumb|right|400px|Polakker, et par danske piger og en dreng spiller op til dans ved [[ | [[Fil:000161545.jpg|thumb|right|400px|Polakker, et par danske piger og en dreng spiller op til dans ved [[Aarhus Ridehal]]. Instrumenterne var skænket af danskere via en indsamling gennem dagspressen. Polakkerne var et spændende indslag i bybilledet, og for mange af dem blev opholdet i Aarhus et minde for livet. Fotograf: Asger Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv. ]] | ||
==De polske krigsfanger== | ==De polske krigsfanger== | ||
Efter 2. verdenskrig var omkring 700 polske krigsfanger | Efter 2. verdenskrig var omkring 700 polske krigsfanger interneret i Aarhus. | ||
De polske krigsfanger ankom til Aarhus i de euforiske befrielsesdage i maj 1945. Her blev de mødt med åbne arme for første gang i seks år. Mange havde siden 1939 henslæbt årene i tyske arbejdslejre, først i Tyskland og Polen og siden 1942 i Norge. | De polske krigsfanger ankom til Aarhus i de euforiske befrielsesdage i maj 1945. Her blev de mødt med åbne arme for første gang i seks år. Mange havde siden 1939 henslæbt årene i tyske arbejdslejre, først i Tyskland og Polen og siden 1942 i Norge. I slutningen af april 1945 stævnede skibe fyldt med krigsfanger ud fra norske udskibningshavne. De rejste ud som tyske krigsfanger, men blev ved ankomsten til Danmark den 5. maj 1945 anerkendt som polske statsborgere. | ||
Da skibene 4. maj sejlede ned gennem Kattegat og passerede Sletterhage på vej mod Aarhus, blev konvojen angrebet af syv Mosquito-kampfly fra Royal Air Force. Flere fuldtræffere sænkede i hvert fald | Da skibene den 4. maj sejlede ned gennem Kattegat og passerede Sletterhage på vej mod Aarhus, blev konvojen angrebet af syv Mosquito-kampfly fra Royal Air Force. Flere fuldtræffere sænkede i hvert fald ét tysk skib og omtrent 100 omkom, heraf anslået 60 polakker. | ||
=== Polakkerne havde heltestatus === | === Polakkerne havde heltestatus === | ||
I Aarhus ankom de polske krigsfanger i løbet af 5. maj 1945 sammen med krigsfanger fra en lang række andre nationer – primært russere. De blev indkvarteret rundt om i byen. | I Aarhus ankom de polske krigsfanger i løbet af den 5. maj 1945 sammen med krigsfanger fra en lang række andre nationer – primært russere. De blev indkvarteret rundt om i byen. | ||
Polakkerne blev fortrinsvis indkvarteret i [[ | Polakkerne blev fortrinsvis indkvarteret i [[Aarhus Ridehal]] på hjørnet af [[Skanderborgvej]] og [[Marselis Boulevard]]. Tæt på den såkaldte gennemgangslejr ved Marselis Boulevard, som nu husede tyske flygtninge. Hele området blev hen over maj til december 1945 udflugtsmål for nysgerrige aarhusianere. De tyske flygtninge blev generelt betragtet med en vis distance, mens de polske krigsfanger nærmest blev set som helte. | ||
Selv om de polske krigsfanger var under militær kommando, havde de mulighed for at færdes rundt i byen. | Selv om de polske krigsfanger var under militær kommando, havde de mulighed for at færdes rundt i byen. | ||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Hjemrejsen skete på DFDS’s skibe M/S Cimbria og M/S Melchior. Organiseringen tog ikke mange hensyn til krigens forløb. Det forekom, at skibene først sejlede tyske flygtninge, for umiddelbart derefter at sejle polakkerne fra Aarhus til Gdynia. Alle kom i samme båd. | Hjemrejsen skete på DFDS’s skibe M/S Cimbria og M/S Melchior. Organiseringen tog ikke mange hensyn til krigens forløb. Det forekom, at skibene først sejlede tyske flygtninge, for umiddelbart derefter at sejle polakkerne fra Aarhus til Gdynia. Alle kom i samme båd. | ||
Håbløshedens land. Sådan blev det Polen, som de ønskede at vende hjem til, set som. De var blevet fortalt, hvad der ventede dem. Alligevel søgte over 70 procent af alle polakker i Danmark mod hjemlandet. Hjemlængslen dækkede naturligt over længslen efter det nære: Uvisheden om familiemedlemmer endnu var i live, og om hus og hjem fortsat stod tilbage. I det hele taget | Håbløshedens land. Sådan blev det Polen, som de ønskede at vende hjem til, set som. De var blevet fortalt, hvad der ventede dem. Alligevel søgte over 70 procent af alle polakker i Danmark mod hjemlandet. Hjemlængslen dækkede naturligt over længslen efter det nære: Uvisheden om familiemedlemmer endnu var i live, og om hus og hjem fortsat stod tilbage. I det hele taget: Hvad var tilbage? Talte rygterne sandt? De ville se med egne øjne og hjælpe, hvor de kunne. | ||
I de første måneder af 1946 rejste de tilbageblevne polakker, som ønskede at søge lykken uden for hjemlandets grænser, til primært USA og Australien. Forskellige skæbner og forskellige livsformer kom de to grupper til at leve under, men allerede på dette tidspunkt frygtede mange polakker det værste: Sovjetrussisk dominans. Sådan kom det til at gå. Polen | I de første måneder af 1946 rejste de tilbageblevne polakker, som ønskede at søge lykken uden for hjemlandets grænser, til primært USA og Australien. Forskellige skæbner og forskellige livsformer kom de to grupper til at leve under, men allerede på dette tidspunkt frygtede mange polakker det værste: Sovjetrussisk dominans. Sådan kom det til at gå. Polen kunne se frem til et liv bag Jerntæppet. | ||
| Linje 53: | Linje 53: | ||
===Hjælpesoldater=== | ===Hjælpesoldater=== | ||
Efter kapitulationen maj 1945 blev sovjetrusserne generelt betegnet som krigsfanger af de danske myndigheder og dagspressen, og det er så godt som umuligt at skelne mellem en krigsfange og en | Efter kapitulationen i maj 1945 blev sovjetrusserne generelt betegnet som krigsfanger af de danske myndigheder og dagspressen, og det er så godt som umuligt at skelne mellem en krigsfange og en hjælpesoldat, såkaldt HiWi, HilfsWilliger. | ||
Hjælpesoldater udgjorde fra 1941 et væsentligt bidrag til den tyske krigsmaskine, og i den stereotype nazistiske raceideologi blev russere kategoriseret som et folk med håndelag for at omgås heste. Det havde også vist sig tvingende nødvendigt for Wehrmacht, fordi den tiltagende mangel på benzin, diesel og køretøjer medførte anvendelse af flere og flere heste gennem krigen. Altså blev de russiske hjælpesoldater blandt andet hestepassere og transporterede udrustning, artilleri, feltkøkkener og proviant. | Hjælpesoldater udgjorde fra 1941 et væsentligt bidrag til den tyske krigsmaskine, og i den stereotype nazistiske raceideologi blev russere kategoriseret som et folk med håndelag for at omgås heste. Det havde også vist sig tvingende nødvendigt for Wehrmacht, fordi den tiltagende mangel på benzin, diesel og køretøjer medførte anvendelse af flere og flere heste gennem krigen. Altså blev de russiske hjælpesoldater blandt andet hestepassere og transporterede udrustning, artilleri, feltkøkkener og proviant. | ||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
[[Paradisgades Skole]] - 276 | [[Paradisgades Skole]] - 276 russere | ||
[[Missionshuset Carmel]], [[Nørre Alle]] - 203 | [[Missionshuset Carmel]], [[Nørre Alle]] - 203 russere | ||
[[Missionshuset Eben Ezer]] - 121 | [[Missionshuset Eben Ezer]] - 121 russere | ||
[[Aarhus Arbejdsanstalt]], [[Vester Alle]] 5 - 32 russiske og polske | [[Aarhus Arbejdsanstalt]], [[Vester Alle]] 5 - 32 russiske og polske kvinder | ||
| Linje 85: | Linje 85: | ||
På hver sin side af gravstenen står to masseproducerede gravsten fra Sovjetunionen, som i kølvandet på Den store Fædrelandskrig iværksatte en tilbundsgående international kampagne for at rejse en gravsten for hver eneste faldne sovjetrussiske soldat. De to sten blev opstillet i 1951 og står i dag som et fysisk symbol på Den kolde Krig. | På hver sin side af gravstenen står to masseproducerede gravsten fra Sovjetunionen, som i kølvandet på Den store Fædrelandskrig iværksatte en tilbundsgående international kampagne for at rejse en gravsten for hver eneste faldne sovjetrussiske soldat. De to sten blev opstillet i 1951 og står i dag som et fysisk symbol på Den kolde Krig. | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | |||
[[Kategori:Besættelsen]] | |||