Gerda Reppke (1909-2001): Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "Egentlig troede hun, da hun var lille, at hun skulle være romanforfatter. Men det blev Gerda Reppke ikke. Til gengæld fik hun skrevet - og udrettet – så meget andet. I...") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Egentlig troede hun, da hun var lille, at hun skulle være romanforfatter. Men det blev Gerda Reppke ikke. Til gengæld fik hun skrevet - og udrettet – så meget andet | [[Fil:Gerda Reppke 13 12 79.jpg|thumb|350px|right|Den første Solbjerg-bog præsenteres den 13. december 1979 af Gerda Reppke, Solbjerg Lokalarkiv.]] | ||
'''Gerda Reppke''' (født den 20. maj 1909, død den 9. juli 2001) var historiker, forsker og fagbogsforfatter med særlig interesse for lokalhistorien i og omkring [[Solbjerg]]. | |||
Egentlig troede hun, da hun var lille, at hun skulle være romanforfatter. Men det blev Gerda Reppke ikke. Til gengæld fik hun skrevet - og udrettet – så meget andet, og i mere end 50 år var hun Solbjergs kulturelle fyrtårn. | |||
===Førstelærerens datter=== | ===Førstelærerens datter=== | ||
Hun så dagens lys i landsbyen [[Tulstrup]] i nærheden af [[Solbjerg]] som datter af førstelæreren i en søskendeflok på seks, og med den nærliggende [[Ask Højskole]]s forstander | Hun så dagens lys i landsbyen [[Tulstrup]] i nærheden af [[Solbjerg]] som datter af førstelæreren i en søskendeflok på seks, og med den nærliggende [[Ask Højskole]]s forstander som onkel. Hun fik en god opvækst, men aldrig nogen formel uddannelse. ''”Det fik kun drenge dengang,”'', sagde hun, og den ene bror blev da også nationalbankdirektør. | ||
Allerede som 20-årig blev hun i 1929 gift med den 19 år ældre dyrlæge Helge Reppke og rykkede ind i dyrlægeboligen på Solbjerg Hovedgade. Her passede hun kontoret og de to døtre, der kom til. Men ambitionerne og energien rakte langt videre. I en del år underviste hun i klaverspil og medvirkede som skuespiller og instruktør ved mange amatørforestillinger. Det kulminerede med egnsspillet ”Dage ved en by”, som hun selv forfattede, og som markerede Solbjergs 100 års jubilæum i 1970. | Allerede som 20-årig blev hun i 1929 gift med den 19 år ældre dyrlæge Helge Reppke og rykkede ind i dyrlægeboligen på [[Solbjerg Hovedgade]]. Her passede hun kontoret og de to døtre, der kom til. Men ambitionerne og energien rakte langt videre. I en del år underviste hun i klaverspil og medvirkede som skuespiller og instruktør ved mange amatørforestillinger. Det kulminerede med egnsspillet ”Dage ved en by”, som hun selv forfattede, og som markerede Solbjergs 100-års jubilæum i 1970. | ||
===En bogkasse til barberen=== | ===En bogkasse til barberen=== | ||
Da biblioteksvæsenet i Aarhus i 1942 ville sætte en bogkasse ud til barberen i Solbjerg, fik hun den anbragt på kontoret i hjemmet og bestyrede den derfra. Der blev dannet en biblioteksforening, og senere | Da biblioteksvæsenet i Aarhus i 1942 ville sætte en bogkasse ud til barberen i Solbjerg, fik hun den anbragt på kontoret i hjemmet og bestyrede den derfra. Der blev dannet en biblioteksforening, og senere - i 1947 - blev en tyskerbarak indrettet til bibliotek. Det greb om sig, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev hun ansat som deltidsbibliotekar med et par korte kurser på bagen, indtil professionelle bibliotekarer tog over i 1976, da de nuværende lokaler i skolen blev indviet. ''”Der skulle to bibliotekarer og to assistenter til at erstatte mig”'', udtalte Gerda Reppke senere. | ||
Længe inden da var Gerda blevet involveret i arbejdet med lokalhistorien. I 1963 blev fire sogne lagt sammen til [[Solbjerg Kommune]]. I forbindelse med aflevering og samling af kommunale papirer fra diverse gemmer i de gamle sogne manglede man arkivplads til dem. Pladsen blev fundet under den nybyggede [[Solbjerg Skole]], og nøglerne blev overdraget til Gerda Reppke. | Længe inden da var Gerda Reppke blevet involveret i arbejdet med lokalhistorien. I 1963 blev fire sogne lagt sammen til [[Solbjerg Kommune]]. I forbindelse med aflevering og samling af kommunale papirer fra diverse gemmer i de gamle sogne manglede man arkivplads til dem. Pladsen blev fundet under den nybyggede [[Solbjerg Skole]], og nøglerne blev overdraget til Gerda Reppke. | ||
===Et egnsarkiv bliver til=== | ===Et egnsarkiv bliver til=== | ||
Samtidig var der opstået et ønske fra en gruppe borgere om et egnsarkiv. Der var dengang ca. 30 i hele Danmark; nu er der over 500. Og Gerda Reppke var | Samtidig var der opstået et ønske fra en gruppe borgere om et egnsarkiv. Der var dengang ca. 30 i hele Danmark; nu er der over 500. Og Gerda Reppke var med i gruppen, der fik bevilget 500 kr. af kommunekassen. Det var virkelig pionerarbejde. Gruppen bekostede selv inventar, udtænkte et registreringssystem, og Gerda Reppke tog på studietur til Fåborg, og fandt på en mere brugervenlig indretning, end hun dér så. | ||
Under hendes dynamiske ledelse voksede arkivet hurtigt. Mange frivillige meldte sig under hendes vinger, og der blev oprettet en støtteforening. Efterhånden fulgte der også flere penge med fra kommunen. Den | Under hendes dynamiske ledelse voksede arkivet hurtigt. Mange frivillige meldte sig under hendes vinger, og der blev oprettet en støtteforening. Efterhånden fulgte der også flere penge med fra kommunen. Den utrættelige leder tog rundt i landet og underviste andre arkivfolk, og hun dygtiggjorde sig i slægtsforskning inklusiv læsning af gotisk håndskrift. Arkivets åbningstid var på et tidspunkt oppe på 18 timer om ugen. | ||
Da bibliotekets nuværende lokaler blev indviet fik arkivet til huse i forlængelse af bibliotekets lokaler. Her residerede Gerda Reppke så i de næste ca. 25 år. Kronen på værket blev hendes bidrag til de fire bøger med titlen ”Fire sogne omkring Solbjerg”, en guldgrube om egnens historie. Hendes mange forskellige bidrag, der fylder | Da bibliotekets nuværende lokaler blev indviet, fik arkivet til huse i forlængelse af bibliotekets lokaler. Her residerede Gerda Reppke så i de næste ca. 25 år. Kronen på værket blev hendes bidrag til de fire bøger med titlen ”Fire sogne omkring Solbjerg”, en guldgrube om egnens historie. Hendes mange forskellige bidrag, der fylder en tredjedel af bøgerne, bærer præg af grundig research i slægtshistorie, navneforskning, socialhistorie med videre og har emner som ”Købmænd og høkere i Tiset sogn”, ”Degne, skoleholdere og lærere”, ”Fattigvæsen og fattighuse” og ”Pederstorp blev til Pederstrup”. Sidste bind kom i 1990, hvor hun som næsten 90-årig var meget aktiv og havde sin gang arkivet, dog med en anden leder. | ||
”Egnsarkivets mor”, “Solbjergs grand old lady” | ”Egnsarkivets mor”, “Solbjergs grand old lady” - kært barn har mange navne. Gerda Reppke var en usædvanlig velbegavet, vidtfavnende dame i ordets bedste betydning. På trods af, at hun aldrig fik en formel uddannelse, udfoldede hun sine mangfoldige evner på kryds og tværs i lokalsamfundet til gavn og glæde for mange generationer. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Forfattet af [[Solbjerg Lokalarkiv]] | |||
[[Kategori:Kulturpersoner]] | |||
[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]] | |||
Nuværende version fra 15. apr. 2025, 11:36
Gerda Reppke (født den 20. maj 1909, død den 9. juli 2001) var historiker, forsker og fagbogsforfatter med særlig interesse for lokalhistorien i og omkring Solbjerg.
Egentlig troede hun, da hun var lille, at hun skulle være romanforfatter. Men det blev Gerda Reppke ikke. Til gengæld fik hun skrevet - og udrettet – så meget andet, og i mere end 50 år var hun Solbjergs kulturelle fyrtårn.
Førstelærerens datter
Hun så dagens lys i landsbyen Tulstrup i nærheden af Solbjerg som datter af førstelæreren i en søskendeflok på seks, og med den nærliggende Ask Højskoles forstander som onkel. Hun fik en god opvækst, men aldrig nogen formel uddannelse. ”Det fik kun drenge dengang,”, sagde hun, og den ene bror blev da også nationalbankdirektør.
Allerede som 20-årig blev hun i 1929 gift med den 19 år ældre dyrlæge Helge Reppke og rykkede ind i dyrlægeboligen på Solbjerg Hovedgade. Her passede hun kontoret og de to døtre, der kom til. Men ambitionerne og energien rakte langt videre. I en del år underviste hun i klaverspil og medvirkede som skuespiller og instruktør ved mange amatørforestillinger. Det kulminerede med egnsspillet ”Dage ved en by”, som hun selv forfattede, og som markerede Solbjergs 100-års jubilæum i 1970.
En bogkasse til barberen
Da biblioteksvæsenet i Aarhus i 1942 ville sætte en bogkasse ud til barberen i Solbjerg, fik hun den anbragt på kontoret i hjemmet og bestyrede den derfra. Der blev dannet en biblioteksforening, og senere - i 1947 - blev en tyskerbarak indrettet til bibliotek. Det greb om sig, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev hun ansat som deltidsbibliotekar med et par korte kurser på bagen, indtil professionelle bibliotekarer tog over i 1976, da de nuværende lokaler i skolen blev indviet. ”Der skulle to bibliotekarer og to assistenter til at erstatte mig”, udtalte Gerda Reppke senere.
Længe inden da var Gerda Reppke blevet involveret i arbejdet med lokalhistorien. I 1963 blev fire sogne lagt sammen til Solbjerg Kommune. I forbindelse med aflevering og samling af kommunale papirer fra diverse gemmer i de gamle sogne manglede man arkivplads til dem. Pladsen blev fundet under den nybyggede Solbjerg Skole, og nøglerne blev overdraget til Gerda Reppke.
Et egnsarkiv bliver til
Samtidig var der opstået et ønske fra en gruppe borgere om et egnsarkiv. Der var dengang ca. 30 i hele Danmark; nu er der over 500. Og Gerda Reppke var med i gruppen, der fik bevilget 500 kr. af kommunekassen. Det var virkelig pionerarbejde. Gruppen bekostede selv inventar, udtænkte et registreringssystem, og Gerda Reppke tog på studietur til Fåborg, og fandt på en mere brugervenlig indretning, end hun dér så.
Under hendes dynamiske ledelse voksede arkivet hurtigt. Mange frivillige meldte sig under hendes vinger, og der blev oprettet en støtteforening. Efterhånden fulgte der også flere penge med fra kommunen. Den utrættelige leder tog rundt i landet og underviste andre arkivfolk, og hun dygtiggjorde sig i slægtsforskning inklusiv læsning af gotisk håndskrift. Arkivets åbningstid var på et tidspunkt oppe på 18 timer om ugen.
Da bibliotekets nuværende lokaler blev indviet, fik arkivet til huse i forlængelse af bibliotekets lokaler. Her residerede Gerda Reppke så i de næste ca. 25 år. Kronen på værket blev hendes bidrag til de fire bøger med titlen ”Fire sogne omkring Solbjerg”, en guldgrube om egnens historie. Hendes mange forskellige bidrag, der fylder en tredjedel af bøgerne, bærer præg af grundig research i slægtshistorie, navneforskning, socialhistorie med videre og har emner som ”Købmænd og høkere i Tiset sogn”, ”Degne, skoleholdere og lærere”, ”Fattigvæsen og fattighuse” og ”Pederstorp blev til Pederstrup”. Sidste bind kom i 1990, hvor hun som næsten 90-årig var meget aktiv og havde sin gang arkivet, dog med en anden leder.
”Egnsarkivets mor”, “Solbjergs grand old lady” - kært barn har mange navne. Gerda Reppke var en usædvanlig velbegavet, vidtfavnende dame i ordets bedste betydning. På trods af, at hun aldrig fik en formel uddannelse, udfoldede hun sine mangfoldige evner på kryds og tværs i lokalsamfundet til gavn og glæde for mange generationer.
Litteratur og kilder
- Forfattet af Solbjerg Lokalarkiv
