Vestergade 37: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
m (Kategori.)
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Vestergade 37 er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus.
{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 37
|billede=Fil:Vg37.jpg
|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 37
|opført=1835
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=Mogens Peter Mathias Nellemann
|matrikel=456, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref>
|koordinater=56.15750412621282, 10.202041966360023
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>


Oprindeligt bestod ejendommen af et forhus, opført i 1835. Det blev opført for bagermester M. Nellemann.
'''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.  
I 1856 blev den opkøbt af farver P. F. Erichsen, som i 1870 udvidede huset til to etager.  


P. F. Erichsens søn, Trauls Erichsen, lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]].
Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Først træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.  


Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.
Indtil 1810’erne var forhuset i én etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)|Christen Rasmussen Lyngby]] fornyede dette, så det fortsat var i én etage og seks fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.


== Litteratur og kilder ==
Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13-fags sidebygning indrettet køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år.
 
De næste hundrede år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)|Jacob Kjær]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.
Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)|Peter Falle Erichsen]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man - som den første i Danmark - at udføre kemisk rensning af tøj, og efterhånden blev denne det vigtigste arbejde for virksomheden.
 
I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet, var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed, og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn, der var kendt over hele byen.
 
Trauls Erichsen lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.
 
Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)|Fridoff Jesper Kronholm Svendsen]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer, bl.a. tilføjede han et strømpefarveri. Da han døde i 1963, fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.
 
Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.
 
== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94534 Vestergade 37]}}
 
==Litteratur og kilder==
 
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring


==Henvisninger==
[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
4.084

redigeringer