12.034
redigeringer
 (→Kilde)  | 
				No edit summary  | 
				||
| (15 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]],   | <div class="tright">{{#display_map:  | ||
56.176720585470804, 10.226550572361726~[[Skolegade 7]];  | |||
|width=378  | |||
|height=200  | |||
|zoom=17  | |||
|center=56.176720585470804, 10.226550572361726  | |||
|align=right  | |||
}}</div>  | |||
[[Fil:000143438 l Aarhus Borgerlige Skydeselskab Ferdinandspladsen.jpg|350px|thumb|right|Restaurantbygningen på Ferdinandspladsen, ca. 1870]]  | |||
'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.  | |||
=== Restauratører på Ferdinandspladsen===  | |||
Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment.   | |||
Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus udflugtssteder når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ''”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B. B. Thomsen.”''  Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører.  | |||
I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.  | |||
[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]]  | |||
===Ombygninger===  | |||
I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten »på egen bekostning« kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.  | |||
I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.    | |||
I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde   | |||
Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.    | Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.  | ||
=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab===  | === Aarhus Borgerlige Skydeselskab===  | ||
| Linje 22: | Linje 31: | ||
Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen.  | Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen.  | ||
== Ferdinandspladsen på AarhusArkivet ==  | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ferdinandspladsen Ferdinandspladsen]}}  | |||
== Kilde ==  | == Kilde ==  | ||
* ”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966    | * ”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966    | ||
* ”Århus dengang og nu” fra 1972  | * ”Århus dengang og nu” fra 1972  | ||
* Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet  | * [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Erhvervsarkivet  | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]  | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]  | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]     | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]     | ||
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]  | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]  | ||
[[Kategori: Det 19 århundrede]]  | [[Kategori: Det 19. århundrede]]  | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]]  | [[Kategori: Det 20. århundrede]]  | ||
[[Kategori: Torve & pladser]]  | |||