11.873
redigeringer
(→Kilde) |
No edit summary |
||
(15 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.176720585470804, 10.226550572361726~[[Skolegade 7]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=17 | |||
|center=56.176720585470804, 10.226550572361726 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:000143438 l Aarhus Borgerlige Skydeselskab Ferdinandspladsen.jpg|350px|thumb|right|Restaurantbygningen på Ferdinandspladsen, ca. 1870]] | |||
'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted. | |||
=== Restauratører på Ferdinandspladsen=== | |||
Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment. | |||
Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus udflugtssteder når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ''”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B. B. Thomsen.”'' Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører. | |||
I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag. | |||
[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]] | |||
===Ombygninger=== | |||
I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten »på egen bekostning« kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910. | |||
I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten. | |||
I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde | |||
Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden. | Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden. | ||
=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab=== | === Aarhus Borgerlige Skydeselskab=== | ||
Linje 22: | Linje 31: | ||
Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen. | Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen. | ||
== Ferdinandspladsen på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ferdinandspladsen Ferdinandspladsen]}} | |||
== Kilde == | == Kilde == | ||
* ”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966 | * ”Som Aarhus morede sig” af Bernhardt Jensen fra 1966 | ||
* ”Århus dengang og nu” fra 1972 | * ”Århus dengang og nu” fra 1972 | ||
* Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet | * [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Erhvervsarkivet | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | ||
[[Kategori: Det 19 århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Torve & pladser]] |