154
redigeringer
Fattighjælp i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
===Fattighaver=== | ===Fattighaver=== | ||
I februar 1881 søgte arbejdsmand Christian Bach [[Fattigudvalget]] under [[Aarhus Byråd]] om brugsret til en af fattighaverne ved siden af rebslagerbanen, over for [[Vennelystparken|Vennelyst]]. Han begrunder sin ansøgning med at han mangler fast arbejde, og desuden både har tid og lyst til at beskæftige sig med havearbejdet. Hans ansøgning er attesteret af to forskellige tidligere arbejdsgivere, der begge bekræfter, at de kender ham som en arbejdsom og ædruelig mand. Christian Bach har på ansøgningstidspunktet boet i Aarhus i 11 år og været gift i fem, men nævner ingen børn han skal forsørge. | I februar 1881 søgte arbejdsmand Christian Bach [[Fattigudvalget]] under [[Aarhus <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.153905, 10.199618~[[Aros Allé 2]]; | |||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.153905, 10.199618 | |||
|align=right | |||
}}</div>Byråd]] om brugsret til en af fattighaverne ved siden af rebslagerbanen, over for [[Vennelystparken|Vennelyst]]. Han begrunder sin ansøgning med at han mangler fast arbejde, og desuden både har tid og lyst til at beskæftige sig med havearbejdet. Hans ansøgning er attesteret af to forskellige tidligere arbejdsgivere, der begge bekræfter, at de kender ham som en arbejdsom og ædruelig mand. Christian Bach har på ansøgningstidspunktet boet i Aarhus i 11 år og været gift i fem, men nævner ingen børn han skal forsørge. | |||
===Inspiration fra hertugdømmerne=== | ====Inspiration fra hertugdømmerne==== | ||
[[Aarhus Kommune]] havde på dette tidspunkt fattighaver forskellige steder i udkanten af byen. Efter inspiration fra hertugdømmerne havde den enevældige konge i 1826 skabt mulighed for oprettelsen af fattighaver i købstæderne. I cirkulæret om fattighavernes oprettelse hed det, at hensigten med haverne er at ''”give gifte trengende Haandværkere eller andre uformuende Familiefedre Leilighed til selv i deres Fritimer, og i serdeleshed ved deres Koners og Børns hjælp at vinde Bidrag til deres Underhold”''. Fattighaverne skulle altså gøre det muligt for fattige, men værdigt trængende familiefædre at forsørge deres familie. | [[Aarhus Kommune]] havde på dette tidspunkt fattighaver forskellige steder i udkanten af byen. Efter inspiration fra hertugdømmerne havde den enevældige konge i 1826 skabt mulighed for oprettelsen af fattighaver i købstæderne. I cirkulæret om fattighavernes oprettelse hed det, at hensigten med haverne er at ''”give gifte trengende Haandværkere eller andre uformuende Familiefedre Leilighed til selv i deres Fritimer, og i serdeleshed ved deres Koners og Børns hjælp at vinde Bidrag til deres Underhold”''. Fattighaverne skulle altså gøre det muligt for fattige, men værdigt trængende familiefædre at forsørge deres familie. | ||
Hvis man var værdigt trængende kunne man få hjælp af de filantropiske foreninger og den private velgørenhed i stedet for at gå til den offentlige fattighjælp. Hvis man kom på offentlig fattighjælp, mistede man en række borgerlige rettigheder. Efter Junigrundloven i 1849 mistede en mand sin stemmeret, hvis han modtog offentlig fattighjælp. Men fattighaverne blev ikke regnet for offentlig fattighjælp, selvom de var anlagt på byens jord og bestyret af byrådets fattigkommission. Og de var en særdeles velkommen hjælp til en gruppe af fattige, der ofte havde svært ved at få hjælp af den private velgørenhed. Den private fattighjælp hjalp gerne enker, børn og gamle, men de fattige familiefædre havde færre steder at gå hen. | Hvis man var værdigt trængende kunne man få hjælp af de filantropiske foreninger og den private velgørenhed i stedet for at gå til den offentlige fattighjælp. Hvis man kom på offentlig fattighjælp, mistede man en række borgerlige rettigheder. Efter Junigrundloven i 1849 mistede en mand sin stemmeret, hvis han modtog offentlig fattighjælp. Men fattighaverne blev ikke regnet for offentlig fattighjælp, selvom de var anlagt på byens jord og bestyret af byrådets fattigkommission. Og de var en særdeles velkommen hjælp til en gruppe af fattige, der ofte havde svært ved at få hjælp af den private velgørenhed. Den private fattighjælp hjalp gerne enker, børn og gamle, men de fattige familiefædre havde færre steder at gå hen. | ||
===Rift om fattighaverne=== | ====Rift om fattighaverne==== | ||
I 1829 var der fattighaver i Aarhus til 36 familier. Da Christian Bach søgte om en fattighave i 1881, var der noget mere pres på denne type fattighjælp, og antallet af haver blev udvidet kraftigt i perioden. Samtidig blev havearealerne flyttet i takt med, at byen voksede, så de til stadighed lå i udkanten af byen. I perioden mellem 1879-1888 blev der fx anlagt fattighaver på [[Galgebakken|den gamle galgebakke]] (ved det nuværende [[Steno Museet|Steno Museum]]) på et areal på 12.000 kvadratalen. Også andre steder i byen blev jord udlagt som fattighaver. I modsætning til andre byer var fattighaverne en succes i Aarhus, og ved århundredeskiftet var der stadig stor søgning og kø til at få adgang til en fattighave. | I 1829 var der fattighaver i Aarhus til 36 familier. Da Christian Bach søgte om en fattighave i 1881, var der noget mere pres på denne type fattighjælp, og antallet af haver blev udvidet kraftigt i perioden. Samtidig blev havearealerne flyttet i takt med, at byen voksede, så de til stadighed lå i udkanten af byen. I perioden mellem 1879-1888 blev der fx anlagt fattighaver på [[Galgebakken|den gamle galgebakke]] (ved det nuværende [[Steno Museet|Steno Museum]]) på et areal på 12.000 kvadratalen. Også andre steder i byen blev jord udlagt som fattighaver. I modsætning til andre byer var fattighaverne en succes i Aarhus, og ved århundredeskiftet var der stadig stor søgning og kø til at få adgang til en fattighave. | ||
===Fattighaverne var til værdigt trængende=== | ====Fattighaverne var til værdigt trængende==== | ||
Ansøgerne argumenterede som Christian Bach altid med deres tilhørsforhold til byen. Den enkelte by var kun forpligtet til at forsørge sine egne fattige. Man skulle bo tre år et sted for at optjene ret til fattighjælp. Også den private velgørenhed var ofte rettet mod byens egne fattige. Så det var vigtigt at bevis for, at man hørte til. | Ansøgerne argumenterede som Christian Bach altid med deres tilhørsforhold til byen. Den enkelte by var kun forpligtet til at forsørge sine egne fattige. Man skulle bo tre år et sted for at optjene ret til fattighjælp. Også den private velgørenhed var ofte rettet mod byens egne fattige. Så det var vigtigt at bevis for, at man hørte til. | ||
| Linje 32: | Linje 39: | ||
* Første version af artiklen er skrevet af Nina Koefoed, lektor i historie, Aarhus Universitet | * Første version af artiklen er skrevet af Nina Koefoed, lektor i historie, Aarhus Universitet | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | [[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | ||
<!-- Koordinatet er på Fattiggaarden --> | |||