Laursens Realskole: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med 'Malermester Hermann Poulsen var grundtvigianer og medlem af den netop oprettede Århus Valgmenighed. Han boede med sin familie i Vestergade 38, og her overlod han, som det ...')
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Malermester Hermann Poulsen var grundtvigianer og medlem af den netop oprettede Århus Valgmenighed. Han boede med sin familie i [[Vestergade]] 38, og her overlod han, som det var så almindeligt ved den tid, i 1886 undervisningen af sine børn til en huslærer. Børn fra andre familier kom til, og endnu en lille grundtvigsk friskole havde set dagens lys. Valgmenighedens Skole hed det nye institut, men meget hvilede på frivillighed, og meget institutionelt var der ikke over foretagendet. At flytte fra et sted til et andet var ikke nogen stor ulejlighed, og at det skete adskillige gange, før skolen i 1891 kunne slå sig til ro i baghuset på adressen [[Søndergade]] 70, afspejler da også kun de skrøbelige vilkår, hvorpå undervisningen hvilede. Vestergade 38 som allerede nævnt. Dernæst [[Frederiksgade]] 76, Vestergade 5, Søndergade 17, [[Frederiks Allé]] 42. Hvorefter venstrepolitikeren af grundtvigsk observans, redaktør og teolog N.Joh. Laursen, fra 1882 gift med Anna, som var lærerinde ved den poulsenske friskole, købte ejendommen Søndergade 70, for dér at indrette et mere varigt hjemsted for Valgmenighedens Skole, der med Anna Laursen som leder fra 1891 ændrede navn til Fru Laursens Skole.
Malermester Hermann Poulsen var grundtvigianer og medlem af den netop oprettede Århus Valgmenighed. Han boede med sin familie i [[Vestergade]] 38, og her overlod han, som det var så almindeligt ved den tid, i 1886 undervisningen af sine børn til en huslærer. Børn fra andre familier kom til, og endnu en lille grundtvigsk friskole havde set dagens lys. Valgmenighedens Skole hed det nye institut, men meget hvilede på frivillighed, og meget institutionelt var der ikke over foretagendet. At flytte fra et sted til et andet var ikke nogen stor ulejlighed, og at det skete adskillige gange, før skolen i 1891 kunne slå sig til ro i baghuset på adressen [[Søndergade]] 70, afspejler da også kun de skrøbelige vilkår, hvorpå undervisningen hvilede. Vestergade 38 som allerede nævnt. Dernæst [[Frederiksgade]] 76, Vestergade 5, Søndergade 17, [[Frederiks Allé]] 42. Hvorefter venstrepolitikeren af grundtvigsk observans, redaktør og teolog N.Joh. Laursen, fra 1882 gift med Anna, som var lærerinde ved den poulsenske friskole, købte ejendommen Søndergade 70, for dér at indrette et mere varigt hjemsted for Valgmenighedens Skole, der med Anna Laursen som leder fra 1891 ændrede navn til Fru Laursens Skole.
[[Fil:Laursens Realskole (Ukendt) 1931.jpg|350px|thumb|left|Maren Nielsen 1931. Maren Nielsen fungerede som pædagogisk leder af Laursens Realskole fra 1911-1930, efter Anna Laursens død i 1911.]]
Hermed var skoleskibet bragt ind i smult vand. Det mere end anedes, at Fru Laursens Skole skulle blive en af de overlevende private skoler i byen. Elevtallet steg betydeligt hen imod århundredskiftet. Men der var en hurdle, som udfordrede, og en kamel, som skulle sluges. Økonomien viste sig ideologien overlegen. Forældrekredsen stillede krav om eksamensskolens indførelse. Man var rede til at give køb på den grundtvigske friskole. Ellers ville skolen blive tømt for elever fra 12-årsalderen med de konsekvenser dette i øvrigt måtte have for valg af skole i de mindre klasser. Ikke alene [[Katedralskolen]], men også [[Fengers Skole|Fengers]] og [[Kirkegaards Skole|Kirkegaards skoler]] havde for længst erhvervet den eksamensret, som her hen i 90´erne blev det pejlemærke, Laursens på Søndergade efter tunge overvejelser valgte at navigere efter. I 1899 bestod det første hold på tre almindelig forberedelseseksamen (d.v.s. præliminæreksamen) ved Københavns Universitet. To år senere bevilgede ministeriet Anna Laursen den eftertragtede eksamensret, og fire elever dimitteredes som de første fra skolen i Søndergade, som herefter bar navnet Fru Laursens Realskole.
Hermed var skoleskibet bragt ind i smult vand. Det mere end anedes, at Fru Laursens Skole skulle blive en af de overlevende private skoler i byen. Elevtallet steg betydeligt hen imod århundredskiftet. Men der var en hurdle, som udfordrede, og en kamel, som skulle sluges. Økonomien viste sig ideologien overlegen. Forældrekredsen stillede krav om eksamensskolens indførelse. Man var rede til at give køb på den grundtvigske friskole. Ellers ville skolen blive tømt for elever fra 12-årsalderen med de konsekvenser dette i øvrigt måtte have for valg af skole i de mindre klasser. Ikke alene [[Katedralskolen]], men også [[Fengers Skole|Fengers]] og [[Kirkegaards Skole|Kirkegaards skoler]] havde for længst erhvervet den eksamensret, som her hen i 90´erne blev det pejlemærke, Laursens på Søndergade efter tunge overvejelser valgte at navigere efter. I 1899 bestod det første hold på tre almindelig forberedelseseksamen (d.v.s. præliminæreksamen) ved Københavns Universitet. To år senere bevilgede ministeriet Anna Laursen den eftertragtede eksamensret, og fire elever dimitteredes som de første fra skolen i Søndergade, som herefter bar navnet Fru Laursens Realskole.



Versionen fra 20. okt. 2011, 08:04

Malermester Hermann Poulsen var grundtvigianer og medlem af den netop oprettede Århus Valgmenighed. Han boede med sin familie i Vestergade 38, og her overlod han, som det var så almindeligt ved den tid, i 1886 undervisningen af sine børn til en huslærer. Børn fra andre familier kom til, og endnu en lille grundtvigsk friskole havde set dagens lys. Valgmenighedens Skole hed det nye institut, men meget hvilede på frivillighed, og meget institutionelt var der ikke over foretagendet. At flytte fra et sted til et andet var ikke nogen stor ulejlighed, og at det skete adskillige gange, før skolen i 1891 kunne slå sig til ro i baghuset på adressen Søndergade 70, afspejler da også kun de skrøbelige vilkår, hvorpå undervisningen hvilede. Vestergade 38 som allerede nævnt. Dernæst Frederiksgade 76, Vestergade 5, Søndergade 17, Frederiks Allé 42. Hvorefter venstrepolitikeren af grundtvigsk observans, redaktør og teolog N.Joh. Laursen, fra 1882 gift med Anna, som var lærerinde ved den poulsenske friskole, købte ejendommen Søndergade 70, for dér at indrette et mere varigt hjemsted for Valgmenighedens Skole, der med Anna Laursen som leder fra 1891 ændrede navn til Fru Laursens Skole.

Fil:Laursens Realskole (Ukendt) 1931.jpg
Maren Nielsen 1931. Maren Nielsen fungerede som pædagogisk leder af Laursens Realskole fra 1911-1930, efter Anna Laursens død i 1911.

Hermed var skoleskibet bragt ind i smult vand. Det mere end anedes, at Fru Laursens Skole skulle blive en af de overlevende private skoler i byen. Elevtallet steg betydeligt hen imod århundredskiftet. Men der var en hurdle, som udfordrede, og en kamel, som skulle sluges. Økonomien viste sig ideologien overlegen. Forældrekredsen stillede krav om eksamensskolens indførelse. Man var rede til at give køb på den grundtvigske friskole. Ellers ville skolen blive tømt for elever fra 12-årsalderen med de konsekvenser dette i øvrigt måtte have for valg af skole i de mindre klasser. Ikke alene Katedralskolen, men også Fengers og Kirkegaards skoler havde for længst erhvervet den eksamensret, som her hen i 90´erne blev det pejlemærke, Laursens på Søndergade efter tunge overvejelser valgte at navigere efter. I 1899 bestod det første hold på tre almindelig forberedelseseksamen (d.v.s. præliminæreksamen) ved Københavns Universitet. To år senere bevilgede ministeriet Anna Laursen den eftertragtede eksamensret, og fire elever dimitteredes som de første fra skolen i Søndergade, som herefter bar navnet Fru Laursens Realskole.

Fra 1892 havde Maren Nielsen været en af de stabile og højt respekterede lærerkræfter på Fru Laursens Skole. Ved Anna Laursens død i 1911 kunne der ikke herske tvivl om, at Maren Nielsen skulle overtage den pædagogiske ledelse i den skole, hvis ejer fortsat var N.Joh. Laursen, som havde forladt dagbladsjournastikken til fordel for en stilling som kapellan ved Domkirken, og som var blevet indvalgt i såvel byrådet i Århus som i Folketinget for Koldingkredsen.

Pladsen på Søndergade var knap, og kapellanen, som til stadighed underviste i sin skole, købte derfor ejendommen Hjelmensgade 12 med henblik på at indrette denne i overensstemmelse med tidens krav, og således at pladsproblemet blev løst. Den meget velrenommerede skolearkitekt Ludvig A. Petersen blev sat på opgaven, og skolebestyrer, frøken Tarliongs 1-etages skolehus fra 1892 fik i forbindelse med ombygningen tilføjet en særdeles klædelig 2. etage. Den ny skole indviedes 8. januar 1923, og Hjelmensgade har siden, med mange ændringer og tilføjelser undervejs, været skolens tilholdssted.

Efter N.Joh. Laursens død i 1930, købte skolebestyrer J. Bundgaard fra Vinderup Fru Laursens Realskole, og den ny ejer overtog straks den pædagogiske ledelse. Bundgaard afløstes i 1936 af skolebestyrer J.C. Danielsen, og denne igen i 1951 af skolebestyrer J.Kjær-Jensen. Kjær-Jensen var meget indstillet på at modernisere skolen, og et af resultaterne blev, at skolens sidste hold af præliminærelever dimitteredes i 1957 for året efter at afløses af realister med et fem-årigt mellem- og realskoleforløb bag sig. Elevtallet steg og steg, kulminerende med 427 i 1960, og der var herefter lagt op til et afgørende spring ind i fremtiden. Kjær-Jensen afhændede i 1963 skolen, som derefter som en selvejende institution under navnet Laursens Realskole blev overtaget af en kreds af forældre. Bestyrelsen blev nu højeste myndighed, og efter en konflikt mellem skolebestyrer og bestyrelse fratrådte Kjær-Jensen sin stilling i 1969 for andetsteds at fortsætte Jysk Realkursus, som havde haft til huse i skolen i Hjelmensgade siden oprettelsen 1966.

Skiftende bestyrere førte med skiftende held Laursens Realskole frem mod og ind i det 21. århundrede. På mange måder har skolen formået at markere sig fordelagtigt i det århusianske skolebillede, og ikke mindst gav det genlyd, da Folkeskolens Udviklingsråd i 1988 efter ansøgning og inden for 7-punktsprogrammet bevilgede Laursens Realskole 320.000 kr. som tilskud til et 3-årigt udviklingsprojekt med titlen "Lokalt kultur- og mødested". Initiativtageren til projektet var den kreds med nær tilknytning til skolen, der allerede havde skabt SNAP (Sjællandsgade og Nørre Stenbro Aktivitetsprojekt), og som havde udviklet dette til at blive en aktiv, alternativ oplysningsvirksomhed i lokalområdet.

Udviklingsprojektet udviklede sig positivt og konsoliderede ikke alene SNAP, men lagde også grunden til en blomstrende musikskole under navnet LAURA. Synergieffekten var ikke til at tage fejl af, og det er karakteristisk, at skolen i skoleåret 2001/2002 har ikke mindre end fem 10. klasser, hvoraf nogle undervises i et annekset Nørrebrogade 20, mens der er plads til de øvrige i "imperiets" hovedkvarter i Hjelmensgade 6-12. Flagskibe er musik- og fodboldklasserne. Fodbolden er et brobygningsprojekt med Købmandsskolen som deltager. På denne baggrund forekommer det ikke overraskende, at fodboldholdet fra Laursens Realskole gennem en årrække har været blandt de allerbedste i den lokale skoleturnering, ligesom skolen også har gjort sig gældende på landsplan.


Forfatter og ophav: Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2001

Litteratur og kilder

  • Diverse jubilæumsskrifter: