Frederik Gotthold von Müller (1795-1882): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Frederik Gotthold (von) Müller (Møller) blev født den 17. juni 1795 i Fjellerup ved Grenaa. Han var søn af sognepræst i Fjellerup Sogn Thomas Høeg Christophersen Møller, som døde allerede i 1802, da Frederik var 7 år, og Dorothea Kallager (1764 – 1839). Frederiks mor giftede sig anden gang i 1803 med sukkerhuskontrollør ved det Schimmelmannske Hans Severin Engelbrecht Bentzon (ca. 1760-1822).  
[[Fil:Von Müller.jpg|350px|thumb|right|Frederik Gotthold von Müllers og Maria von Gæhlers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Det "von" Frederik brugte i sit navn, er ikke en oprigtig del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.


Frederik giftede sig i 1818 med adelsfrøkenen [[Maria v. Gæhler]] (5. juni 1791 i Randers - 16. november 1861 [[Louisenhøj]] ved Aarhus), datter af generalmajor Caspar Friedrich von Gähler (1737-1797) og Elisabeth Lucia Christina von Oertz(en) (1758-1843).
'''Frederik Gotthold von Müller''' - eller Møller - (født den 17. juni 1795 i Fjellerup ved Grenaa, død den 9. januar 1882 skovridergården Stenderupstrand) var generalmajor, kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand og deltager i Treårskrigen.
De fik sønnerne [[Carl Frederik Ferdinand Müller]] (1829-1849), ritmester Othar Müller (1823-1911) og godsbestyrer Valdemar Müller (død 1878).


Han var søn af sognepræst i Fjellerup Sogn Thomas Høeg Christophersen Møller, som døde allerede i 1802, da Frederik var syv år, og hustru Dorothea Kallager (1764-1839). Moderen giftede sig for anden gang i 1803 med sukkerhuskontrollør ved det Schimmelmannske [[Hans Severin Engelbrecht Bentzon (ca. 1760-1822)|Hans Severin Engelbrecht Bentzon]].


'''En omfattende militær karriere'''
Gift i 1818 med adelsfrøkenen [[Maria von Gæhler (1791-1861)]], datter af generalmajor Caspar Friedrich von Gähler (1737-1797) og Elisabeth Lucia Christina von Oertz(en) (1758-1843). Sammen med sin hustru fik Frederik Gotthold von Müller blandt andre sønnerne [[Carl Frederik Ferdinand Müller (1829-1849)|Carl Frederik Ferdinand Müller]], ritmester Othar Müller (1823-1911) og godsbestyrer Valdemar Müller (død i 1878).


Frederik Müller voksede op i København, da faderen flyttede dertil i 1798. Påvirket af det militære liv i byen, valgte han soldaterlivet.  
Det "von", Frederik Gotthold von Müller brugte i sit navn, er ikke en oprindelig del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.
I 1810  blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der var blevet oprettet i 1807, men var uden fast garnison. Det betød at Frederik rejste rundt i landet med regimentet.  


Han var med regimentet på march til Frankrig under Napoleonskrigene, men de blev standset ved Bremen og returnerede til Holsten. Men i 1815 var han blandt de 5.000 danske tropper, der okkuperede Nordfrankrig.
====En omfattende militær karriere====
Frederik Gotthold von Müller voksede op i København, da faderen flyttede dertil i 1798. Påvirket af det militære liv i byen, valgte han soldaterlivet.


Herefter var Frederik Müller i regimentets første garnison, Aarhus og fra 1833 adjudant hos Arveprins Ferdinand.  
I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der var blevet oprettet i 1807, men var uden fast garnison. Det betød at Frederik rejste rundt i landet med regimentet.  


Han var med regimentet på march til Frankrig under Napoleonskrigene, men de blev standset ved Bremen og returnerede til Holsten. I 1815 var han blandt de 5.000 danske tropper, der okkuperede Nordfrankrig.


'''Mistede søn i Treårskrigen'''
Herefter var Frederik Gotthold von Müller i regimentets første garnison og fra 1833 adjudant hos Arveprins Ferdinand.


Frederik Müller blev i 1827 ritmester, i 1836 [[Ridder af Dannebrog]], 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant. Som sådan deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding.
====Mistede søn i Treårskrigen====
Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand, som blev såret og senere samme år, 1849, faldt ved Fredericia.
I 1827 blev Frederik Gotthold von Müller ritmester, i blev han 1836 ridder af Dannebrog, 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant.


Som oberstløjtnant deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding.


'''Anfører af de danske dragoner ved Rytterfægtningen'''
Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand Müller, som blev såret og senere samme år - i 1849 - faldt ved Fredericia.


Det var Frederik Müller der anførte de danske dragoner i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen.  
====Anfører af de danske dragoner ved Rytterfægtningen====
Kampen fandt sted ved det nuværende [[Stjernepladsen]] og endte med dansk sejr over de preussiske husarer.
Det var Frederik Gotthold von Müller, der anførte de danske dragoner i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. Kampen fandt sted ved det nuværende [[Stjernepladsen]] og endte med dansk sejr over de preussiske husarer.  
I 1899 blev der rejst en mindesten på stedet, men den er i dag placeret på hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]], foran [[Århus Kommunehospital]]. Våbenbrødreforeningen nedlægger hvert år på dagen for slaget en krans på stedet.


I 1899 blev der rejst en mindesten på stedet, men den er i dag placeret på hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]], foran [[Århus Kommunehospital]]. Her nedlægger Våbenbrødreforeningen hvert år på dagen for slaget en krans til ære for de faldne.


1850 var Müller stabschef ved reservekavaleriet. I 1851 blev han Kommandør af Dannebrog. Da han i 1856 blev udnævnt til generalmajor fik han 1. Kavaleribrigade og blev samtidig pladskommandant i Slesvig by.  
I 1850 var Frederik Gotthold von Müller stabschef ved reservekavaleriet, og i 1851 blev han Kommandør af Dannebrog. I 1856 blev han udnævnt til generalmajor og fik 1. Kavaleribrigade. Samtidig blev han pladskommandant i Slesvig by.  


'''Flyttede til Aarhus'''
====Flyttede til Aarhus====
I 1860 blev Frederik Gotthold von Müller afskediget og flyttede sammen med sin hustru til [[Louisenhøj]] ved Aarhus. Hustruen døde dog kort tid efter, hvorefter von Müller blev boende med sine tjenestefolk i en årrække.


Men han blev afskediget i 1860 og flyttede til Louisenhøj ved Aarhus. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over [[Aarhus Bugt]], forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat Generalindens Bænk, som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.
Efter hustruens død insisterede von Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl med udsigt over [[Aarhus Bugt]], forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå "Generalindens Bænk", som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.


Fra 1873 boede han hos en svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde 9. januar 1882.
Fra 1873 boede Frederik Gotthold von Müller hos sin svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde den 9. januar 1882. I denne anledning kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse:


'''Præmieret forfatter'''
:''"Herved meddeles sørgeligst, at Generalmajor Frederik Gotthold v. Müller, Commandeur af Dbg. og Dannebrogsmand tidligere i en lang Aarrække Adjudant hos høisalig Arveprinds Ferdinand, Mandag Aften den 9. Januar afgik ved Døden i sit 87. Aar, dybt savnet af hans Efterladte. Begraves i Aarhuus."''


1834 fik Frederik Müller en præmie for et værk om undervisningen i felttjeneste ved kavaleriet.I 1838 gav han en beretning om en troppesamling i Rusland 1837 i Militært Repertorium, IV. I Tidsskrift for Krigsvæsen 1856 søgte han at imødegå en kritik af Cai Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i Treårskrigen.
Frederik Gotthold von Müller blev begravet på [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, er endnu bevaret i parkens sydlige ende.


Barnebarnet Ernest Bodenhoff udgav bøgerne En Officers Optegnelser, Svundne Tider, Den gamle general, Hofliv under trende konger og Kongesorger. De bygger på Frederik Müllers dagbøger.
====Præmieret forfatter====
1834 fik Frederik Müller en præmie for et litterært værk om undervisningen i felttjeneste ved kavaleriet. I 1838 udgav han en beretning om en troppesamling i Rusland i 1837 i ''Militært Repertorium'', IV og i ''Tidsskrift for Krigsvæsen'' 1856 søgte han at imødegå en kritik af Cai Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i Treårskrigen.


Der findes et portrætmaleri fra ca. 1817 og et litografi fra 1853. Frederik er fremstillet på maleri af slaget ved Isted af Jørgen Sonne 1875, et maleri udført af sønnen Othar Müller. Fotografier af J.E. Bøgh og Georg E. Hansen (Det Kongelige Bibliotek).
Barnebarnet Ernest Bodenhoff udgav senere bøgerne En Officers Optegnelser, Svundne Tider, Den gamle general samt Hofliv under trende Konger og Kongesorger, der alle bygger på Frederik Gotthold von Müller dagbøger.


I anledning af hans død den 9.1. 1882 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]]:
Der findes et portrætmaleri af Frederik Gotthold von Müller fra ca. 1817 og et litografi fra 1853. Han er desuden fremstillet på et maleri af slaget ved Isted af Jørgen Sonne i 1875, et maleri, udført af sønnen Othar Müller.
"Herved meddeles sørgeligst, at Generalmajor Frederik Gotthold v. Müller, Commandeur af Dbg. og Dannebrogsmand tidligere i en lang Aarrække Adjudant hos høisalig Arveprinds Ferdinand, Mandag Aften den 9. Januar afgik ved Døden i sit 87. Aar, dybt savnet af hans Efterladte. Begraves i Aarhuus."


==Litteratur og kilder==
*Kendtes gravsted om Frederik Gotthold von Müller, https://www.gravsted.dk/person.php?navn=frgottholdmuller
*Lex.dk, https://biografiskleksikon.lex.dk/F._M%C3%BCller


[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 14. nov. 2024, 12:38

Frederik Gotthold von Müllers og Maria von Gæhlers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Frederik Gotthold von Müller - eller Møller - (født den 17. juni 1795 i Fjellerup ved Grenaa, død den 9. januar 1882 på skovridergården Stenderupstrand) var generalmajor, kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand og deltager i Treårskrigen.

Han var søn af sognepræst i Fjellerup Sogn Thomas Høeg Christophersen Møller, som døde allerede i 1802, da Frederik var syv år, og hustru Dorothea Kallager (1764-1839). Moderen giftede sig for anden gang i 1803 med sukkerhuskontrollør ved det Schimmelmannske Hans Severin Engelbrecht Bentzon.

Gift i 1818 med adelsfrøkenen Maria von Gæhler (1791-1861), datter af generalmajor Caspar Friedrich von Gähler (1737-1797) og Elisabeth Lucia Christina von Oertz(en) (1758-1843). Sammen med sin hustru fik Frederik Gotthold von Müller blandt andre sønnerne Carl Frederik Ferdinand Müller, ritmester Othar Müller (1823-1911) og godsbestyrer Valdemar Müller (død i 1878).

Det "von", Frederik Gotthold von Müller brugte i sit navn, er ikke en oprindelig del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.

En omfattende militær karriere

Frederik Gotthold von Müller voksede op i København, da faderen flyttede dertil i 1798. Påvirket af det militære liv i byen, valgte han soldaterlivet.

I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der var blevet oprettet i 1807, men var uden fast garnison. Det betød at Frederik rejste rundt i landet med regimentet.

Han var med regimentet på march til Frankrig under Napoleonskrigene, men de blev standset ved Bremen og returnerede til Holsten. I 1815 var han blandt de 5.000 danske tropper, der okkuperede Nordfrankrig.

Herefter var Frederik Gotthold von Müller i regimentets første garnison og fra 1833 adjudant hos Arveprins Ferdinand.

Mistede søn i Treårskrigen

I 1827 blev Frederik Gotthold von Müller ritmester, i blev han 1836 ridder af Dannebrog, 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant.

Som oberstløjtnant deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding.

Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand Müller, som blev såret og senere samme år - i 1849 - faldt ved Fredericia.

Anfører af de danske dragoner ved Rytterfægtningen

Det var Frederik Gotthold von Müller, der anførte de danske dragoner i Rytterfægtningen ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. Kampen fandt sted ved det nuværende Stjernepladsen og endte med dansk sejr over de preussiske husarer.

I 1899 blev der rejst en mindesten på stedet, men den er i dag placeret på hjørnet af Trøjborgvej og Nørrebrogade, foran Århus Kommunehospital. Her nedlægger Våbenbrødreforeningen hvert år på dagen for slaget en krans til ære for de faldne.

I 1850 var Frederik Gotthold von Müller stabschef ved reservekavaleriet, og i 1851 blev han Kommandør af Dannebrog. I 1856 blev han udnævnt til generalmajor og fik 1. Kavaleribrigade. Samtidig blev han pladskommandant i Slesvig by.

Flyttede til Aarhus

I 1860 blev Frederik Gotthold von Müller afskediget og flyttede sammen med sin hustru til Louisenhøj ved Aarhus. Hustruen døde dog kort tid efter, hvorefter von Müller blev boende med sine tjenestefolk i en årrække.

Efter hustruens død insisterede von Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl med udsigt over Aarhus Bugt, forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå "Generalindens Bænk", som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.

Fra 1873 boede Frederik Gotthold von Müller hos sin svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde den 9. januar 1882. I denne anledning kunne man i Aarhus Stiftstidende læse:

"Herved meddeles sørgeligst, at Generalmajor Frederik Gotthold v. Müller, Commandeur af Dbg. og Dannebrogsmand tidligere i en lang Aarrække Adjudant hos høisalig Arveprinds Ferdinand, Mandag Aften den 9. Januar afgik ved Døden i sit 87. Aar, dybt savnet af hans Efterladte. Begraves i Aarhuus."

Frederik Gotthold von Müller blev begravet på Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, er endnu bevaret i parkens sydlige ende.

Præmieret forfatter

1834 fik Frederik Müller en præmie for et litterært værk om undervisningen i felttjeneste ved kavaleriet. I 1838 udgav han en beretning om en troppesamling i Rusland i 1837 i Militært Repertorium, IV og i Tidsskrift for Krigsvæsen 1856 søgte han at imødegå en kritik af Cai Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i Treårskrigen.

Barnebarnet Ernest Bodenhoff udgav senere bøgerne En Officers Optegnelser, Svundne Tider, Den gamle general samt Hofliv under trende Konger og Kongesorger, der alle bygger på Frederik Gotthold von Müller dagbøger.

Der findes et portrætmaleri af Frederik Gotthold von Müller fra ca. 1817 og et litografi fra 1853. Han er desuden fremstillet på et maleri af slaget ved Isted af Jørgen Sonne i 1875, et maleri, udført af sønnen Othar Müller.

Litteratur og kilder