Christian Carl Gøtzsche (1833-1909): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Carl Christian Gøtzsche (1833-1909).jpg|thumbnail|Carl Christian Gøtzsche]]
[[Fil:Carl Christian Gøtzsche (1833-1909).jpg|thumbnail|Carl Christian Gøtzsche]]


Købmand '''Carl Christian Gøtzsche''', medlem af [[Valg i Aarhus|borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd|byrådet]] 7. jan. 1867 - 1. jan. 1870.
'''Carl Christian Gøtzsche''' (født den 7. april 1833 i Vester Velling Sogn, Viborg Amt, død den 5. januar 1909 i Aarhus) var købmand og medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 7. januar 1867 til den 1. januar 1870.


Født 7. april 1833 i Vester Velling sogn, Viborg amt, død 5. jan. 1909 i Aarhus.
Han var søn af sognepræst Henrich Gøtsche og hustru Ane Margrethe Hansen.
Forældre: sognepræst Henrich Gøtsche og hustru Ane Margrethe Hansen. 
 
Gift med Hedevig Wilhelmine Boserup, født 3. maj 1835 i Randers, død 20. nov. 1922 i Aarhus, datter af købmand Christian Carl Boserup og hustru Euphrosyne Langballe.
Gift med Hedevig Wilhelmine Boserup (født den 3. maj 1835 i Randers, død den 20. november 1922 i Aarhus), datter af købmand Christian Carl Boserup og hustru Euphrosyne Langballe. Sammen med sin hustru fik Christian Carl Gøtzsche blandt andre datteren [[Hedvig Vilhemine Harder, født Gøtzsche|Hedvig Vilhemine Gøtzsche]], der senere blev gift med [[Marius Ditlev Harder]].


===Offentligheden===
===Offentligheden===
Carl Christian Gøtzsche tog borgerskab som købmand i Aarhus den 22. april 1856. Han havde en korn- og produktforretning sammen med sin søster Margrethe Filtenborg. Samarbejdet ophørte i starten af 1900-tallet, og Gøtzsche drev derefter forretningen selv som grosserer.  
Carl Christian Gøtzsche tog [[Borgerskab|borgerskab som købmand i Aarhus]] den 22. april 1856. Han havde en korn- og produktforretning sammen med sin søster Margrethe Filtenborg. Samarbejdet ophørte i starten af 1900-tallet, og Gøtzsche drev derefter forretningen selv som grosserer.


I foreningslivet påtog han sig hvervet at sidde i bestyrelsen af Aarhus Handelsforenings anden afdeling; kornkomitéen, et hverv han varetog indtil 1871.  
I foreningslivet påtog han sig hvervet at sidde i bestyrelsen af [[Aarhus Handelsforening]]s anden afdeling, Kornkomitéen, et hverv han varetog indtil 1871.  


===Medlem af eller repræsentant i...===
===Medlem af eller repræsentant i...===
[[Sundhedskommissionen]] 1866-69, udvalget for bygninger og inventariesager 1867-68, [[Havneudvalget]] 1869, [[Brolægningsudvalget]] 1869.
*[[Sundhedskommissionen]] 1866-69  
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1867-68  
*[[Havneudvalget]] 1869  
*[[Brolægningsudvalget]] 1869


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
4.084

redigeringer