Jens Peter Nielsen (1887-1967): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Peter Nielsen (1887-1967).jpg|thumbnail|Jens Peter Nielsen]]
[[Fil:Jens Peter Nielsen (1887-1967).jpg|thumbnail|Jens Peter Nielsen]]


Banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør '''Jens Peter Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. jan.-31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].  
'''Jens Peter Nielsen''' (født den 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død den 9. februar 1967 i Viby sogn, Aarhus amt) var banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 1. januar til den 31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].  


 
Forældre: portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen.
Født 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 9. feb. 1967 i Viby sogn, Aarhus amt.
Gift den 22. oktober 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født den 5. september 1890 i Aarhus, død den 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.  
Forældre: Portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen.
Gift 22. okt. 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født 5. sept. 1890 i Aarhus, død 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.  


===Karriere===
===Karriere===
Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved [[Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt]].
Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved [[Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt]].


 
I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension per 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner. Efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig den 1. november 1966. Få måneder senere døde han.   
I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension pr. 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner; efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig 1. nov. 1966.  
 
 
Få måneder senere døde han.   


===Foreningslivet og tillidsposter===
===Foreningslivet og tillidsposter===
I en ung alder fik Nielsen de første tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Århus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Århus. Fra 1922 var han medlem af Vor Frue sogns menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da Skt. Markus sogn var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.
I en ung alder fik Nielsen de første tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Aarhus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Aarhus. Fra 1922 var han medlem af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue sogns]] menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da [[Skt. Markus Kirke|Skt. Markus sogn]] var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.


===Politik===
===Politik===
Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jacob Jensen]] trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsne ikke genvalg.
Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsen ikke genvalg.


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
Linje 29: Linje 23:
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 21. okt. 2024, 11:46

Jens Peter Nielsen

Jens Peter Nielsen (født den 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død den 9. februar 1967 i Viby sogn, Aarhus amt) var banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør samt medlem af Aarhus Byråd fra den 1. januar til den 31. marts 1933 for Socialdemokratiet.

Forældre: portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen. Gift den 22. oktober 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født den 5. september 1890 i Aarhus, død den 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.

Karriere

Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt.

I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension per 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner. Efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig den 1. november 1966. Få måneder senere døde han.

Foreningslivet og tillidsposter

I en ung alder fik Nielsen de første tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Aarhus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Aarhus. Fra 1922 var han medlem af Vor Frue sogns menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da Skt. Markus sogn var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.

Politik

Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester Jakob Jensen trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsen ikke genvalg.

Litteratur og Kilder