Vagn Dybdahl (1922-2001): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Vagn Viktor Høgenhof Dybdahl'''. Historiker, overarkivar og rigsarkivar.  
'''Vagn Viktor Høgenhof Dybdahl''' (født den 1. februar 1922 i Struer, død den 27. februar 2001 i København) var en dansk historiker, overarkivar og rigsarkivar.  


Født 1. februar 1922 i Struer - død 27. februar 2001 i København<ref>Nekrolog Jyllands-Posten</ref>.
Søn af gårdejer, senere lokomotivfører Laurits Henrik Dybdahl (1893-1961) og Petra Rasmine Tomassen (1898-1979).


Søn af gårdejer, senere lokomotivfører Laurits Henrik Dybdahl (1893-1961) og Petra Rasmine Tomassen (1898-1979). Gift med Annegrete Østerborg (1922-1990).
Gift med Annegrete Østerborg (1922-1990).


Student 1940 fra [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg gymnasium]]. Mag.art i historie fra [[Aarhus Universitet]] 1945.
Vagn Dybdahl blev i 1940 student fra [[Marselisborg Gymnasium]], og i 1945 blev han mag.art. i historie fra [[Aarhus Universitet]]. Allerede i sin studietid på Aarhus Universitet blev han knyttet til den såkaldte "Komiteen for oprettelse af et erhvervsarkiv".


Allerede i sin studietid på Aarhus Universitet blev han knyttet til Komiteen for oprettelse af et erhvervsarkiv. Fra 1948 arkivar og leder af [[Erhvervsarkivet]] i Aarhus og fra 1963 overarkivar.  
Fra 1948 blev han arkivar og leder af [[Erhvervsarkivet]] i Aarhus, og fra 1963 blev han overarkivar.  


Dybdahl var desuden tilknyttet universitetet i Aarhus, fra 1950 som undervisningsassistent, fra 1960 som lektor i økonomisk historie. Blev i 1969 dr.phil. I januar 1979 overtog han embedet som rigsarkivar for Rigsarkivet samt de statslige arkiver; denne stilling bestred han frem til 1992.
Dybdahl var desuden tilknyttet Aarhus Universitet som undervisningsassistent fra 1950 og fra 1960 som lektor i økonomisk historie. I 1969 blev han dr.phil., og i januar 1979 overtog han embedet som rigsarkivar for Rigsarkivet samt de statslige arkiver. Denne stilling bestred han frem til 1992.


Han var medlem i [[Århus byhistoriske Udvalg]], i bestyrelsen for Dansk Magisterforenings sektion for arkiver, Statens humanistiske forskningsråd, formand for Foreningen af statsansatte arkivarer, var medarbejder ved Flensborg bys historie og medredaktør på Jyske Samlinger. Endvidere formand for Dansk Historisk Fællesforening og Dansk Arkivselskab fra 1990 til 1993.
Vagn Dybdahl var desuden:
*Medlem i [[Århus byhistoriske Udvalg]].
*I bestyrelsen for Dansk Magisterforenings sektion for arkiver, Statens humanistiske forskningsråd.
*Formand for Foreningen af statsansatte arkivarer.
*Medarbejder ved Flensborg bys historie.
*Medredaktør på Jyske Samlinger.
*Formand for Dansk Historisk Fællesforening og Dansk Arkivselskab fra 1990 til 1993.


Dybdahl udfoldede et omfattende forfatterskab, heriblandt en række bøger og artikler med emner fra Aarhus bys historie.
Vagn Dybdahl modtog i 1961 Rigsarkivar Axel Linvalds hæderspris.


Han modtog i 1961 Rigsarkivar Axel Linvalds hæderspris.
===Forfatterskab===
Dybdahl udfoldede et omfattende forfatterskab, heriblandt en række bøger og artikler om Aarhus bys historie; blandt disse kan nævnes:
*Seksten Århusrids tilegnet Svend Unmack Larsen (1953)
*Sagførere i Århus (1956)
*Barn i Århus (1956-57)
*Århus Promenade 1909-59 (1958)
*Århus Købmænds Hjælpekasse (1961)
*M.P. Bruuns dagbog (1961)
*Købmænd i Århus (1962)
*Sundhed og sygdom, mens Århus blev stor (1963)
*Ung i Århus (1964-65)
*Århus Handelsstandsforenings handelsskole 1865-1965 (1965)
*Borgere i Byens råd, Medlemmer af Århus bys Borgerrepræsentation og byråd 1838-1968 (1968)
*Det lokalhistoriske arbejde i byerne - erfaringer fra Århus Byhistoriske Udvalgs virksomhed (1968)
*Århus - dengang og nu (1971-72)
*Mange kommer til Århus (1972)
*Trafik i Århus (1976)
*Hus og hjem i Århus (1977)


==Kilder og litteratur==
==Litteratur og kilder==
* Dansk Bibliografisk Leksikon
*Dansk Bibliografisk Leksikon
*Kraks Blå Bog 1992
*Kraks Blå Bog 1992
* [http://gravsted.dk gravsted.dk] (link sept. 2018)
*[http://gravsted.dk gravsted.dk] (link sept. 2018)
* Wikipedia
*Nekrolog Jyllands-Posten


[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
 
==Noter==
<references/>
# Koordinater {{#coordinates:primary|56.154642|10.200142}} <!-- Koordinaterne er på Vester Allé 12, hvor han formentlig har arbejdet -->

Nuværende version fra 4. okt. 2024, 12:43

Vagn Viktor Høgenhof Dybdahl (født den 1. februar 1922 i Struer, død den 27. februar 2001 i København) var en dansk historiker, overarkivar og rigsarkivar.

Søn af gårdejer, senere lokomotivfører Laurits Henrik Dybdahl (1893-1961) og Petra Rasmine Tomassen (1898-1979).

Gift med Annegrete Østerborg (1922-1990).

Vagn Dybdahl blev i 1940 student fra Marselisborg Gymnasium, og i 1945 blev han mag.art. i historie fra Aarhus Universitet. Allerede i sin studietid på Aarhus Universitet blev han knyttet til den såkaldte "Komiteen for oprettelse af et erhvervsarkiv".

Fra 1948 blev han arkivar og leder af Erhvervsarkivet i Aarhus, og fra 1963 blev han overarkivar.

Dybdahl var desuden tilknyttet Aarhus Universitet som undervisningsassistent fra 1950 og fra 1960 som lektor i økonomisk historie. I 1969 blev han dr.phil., og i januar 1979 overtog han embedet som rigsarkivar for Rigsarkivet samt de statslige arkiver. Denne stilling bestred han frem til 1992.

Vagn Dybdahl var desuden:

  • Medlem i Århus byhistoriske Udvalg.
  • I bestyrelsen for Dansk Magisterforenings sektion for arkiver, Statens humanistiske forskningsråd.
  • Formand for Foreningen af statsansatte arkivarer.
  • Medarbejder ved Flensborg bys historie.
  • Medredaktør på Jyske Samlinger.
  • Formand for Dansk Historisk Fællesforening og Dansk Arkivselskab fra 1990 til 1993.

Vagn Dybdahl modtog i 1961 Rigsarkivar Axel Linvalds hæderspris.

Forfatterskab

Dybdahl udfoldede et omfattende forfatterskab, heriblandt en række bøger og artikler om Aarhus bys historie; blandt disse kan nævnes:

  • Seksten Århusrids tilegnet Svend Unmack Larsen (1953)
  • Sagførere i Århus (1956)
  • Barn i Århus (1956-57)
  • Århus Promenade 1909-59 (1958)
  • Århus Købmænds Hjælpekasse (1961)
  • M.P. Bruuns dagbog (1961)
  • Købmænd i Århus (1962)
  • Sundhed og sygdom, mens Århus blev stor (1963)
  • Ung i Århus (1964-65)
  • Århus Handelsstandsforenings handelsskole 1865-1965 (1965)
  • Borgere i Byens råd, Medlemmer af Århus bys Borgerrepræsentation og byråd 1838-1968 (1968)
  • Det lokalhistoriske arbejde i byerne - erfaringer fra Århus Byhistoriske Udvalgs virksomhed (1968)
  • Århus - dengang og nu (1971-72)
  • Mange kommer til Århus (1972)
  • Trafik i Århus (1976)
  • Hus og hjem i Århus (1977)

Litteratur og kilder

  • Dansk Bibliografisk Leksikon
  • Kraks Blå Bog 1992
  • gravsted.dk (link sept. 2018)
  • Nekrolog Jyllands-Posten

Kunstnere, forfattere & skuespillere