Aarhus Svømmestadion: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| (44 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem Robert Sartori et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for Aarhus Byråd. | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.144236, 10.196794~[[Aarhus Svømmestadion]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.144236, 10.196794 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
Aarhus Svømmestadion blev indviet i maj 1969, som et friluftssvømmebassin. I dag er svømmestadionet en del af det større idrætskompleks [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]. | |||
[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg|thumb|right|350px|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]] | |||
===De første planer=== | |||
Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]]. | |||
=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion === | === Placeringen af Aarhus Svømmestadion === | ||
Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs Ingerslevs | Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevards Skole]], mellem Ingerslevs Boulevards Skole og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer. | ||
Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til Christiansbjerghallen, som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på | Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen. | ||
=== Skitsering og udformning === | === Skitsering og udformning === | ||
Samtidig med afsætningen af midler til en projektering af svømmestadionet havde man nedsat et byggeudvalg bestående af rådmanden | Samtidig med afsætningen af midler til en projektering af svømmestadionet i 1963 havde man nedsat et byggeudvalg bestående af rådmanden og det kulturelle udvalg. Medlemmerne var taget til København, Stockholm, Uppsala og Gøteborg for at lade sig inspirere af de friluftsstadioner og svømmebassiner, man havde bygget dér. Man henvendte sig efterfølgende til ingeniørfirmaet Ostenfeld og Jønson, da de havde erfaring med at projektere anlæg af denne type og størrelse. Firmaet udarbejdede, sammen med arkitekten Jørgen Absalonsen, et skitseprojekt, som blev sendt til byrådet. | ||
Skitseprojektet lagde op til, at der skulle bygges et svømmestadion efter internationale standarder. Det betød, at der skulle etableres et svømmebassin på 50x25 meter, og et udspringsbassin på 21x17 meter med vipper op til 10 meter. Der skulle desuden være et undervisningsbassin på 25x10 meter, som skulle være overdækket. Man ville samtidig bygge en tribune med plads til 1000 tilskuere, som skulle afskærme ud mod Ingerslevs Boulevard. | |||
=== Åbningen forsinkes === | |||
[[Fil:Svømmestadion, gravearbejde.jpg|thumb|left|320px|Udgravning til Aarhus Svømmestadion med N. J. Fjords Gades Skole i baggrunden, juni 1966. Foto: Børge Venge]] | |||
Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det | Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det endelig vedtaget at opføre et svømmestadion. Byggeriet kunne derfor begynde i 1966, men i 1968 sprang det store bassin grundet et for stort vandtryk ved opfyldningen. Den danske OL-kandidat Ejvind Pedersen måtte derfor finde et andet sted at træne til de Olympiske Lege. Den 20 maj 1969 kunne man endelig åbne, og idrætsfolk og skolebørn fra de nærliggende skoler var inviteret til at være de første, der benyttede det nye anlæg. | ||
I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult. | I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult. | ||
| Linje 21: | Linje 36: | ||
I 1981 blev Danmark ramt af en af de værste storme i landets historie, og dette gik ud over boblehallen, som blev ødelagt. Aarhus Svømmestadion stod nu igen uden overdækning, og i 1985 blev det derfor besluttet, at der skulle bygges en permanent overdækning af det store bassin, som stod klar i 1986. | I 1981 blev Danmark ramt af en af de værste storme i landets historie, og dette gik ud over boblehallen, som blev ødelagt. Aarhus Svømmestadion stod nu igen uden overdækning, og i 1985 blev det derfor besluttet, at der skulle bygges en permanent overdækning af det store bassin, som stod klar i 1986. | ||
Siden da | Siden da har Aarhus Svømmestadion gennemgået flere renoveringer, og i 2005 blev en ny hal og foyer taget i brug. En større renovering af omklædningsfaciliteterne fandt sted i 2010, og senest er der i 2016 stillet forslag om at etablere boliger og erhverv oven på Aarhus Svømmestadion. | ||
== | == Aarhus Svømmestadion på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Aarhus+Sv%C3%B8mmestadion+ Aarhus Svømmestadion]}} | |||
== Kilder og litteratur == | |||
* Aarhus Byråds Forhandlinger for 1962- | * Aarhus Byråds Forhandlinger for 1961-1962, 1963-1964, 1964-1965, 1972, 1985 | ||
* Aarhus | * Aarhus Stiftstidende, 15. juli 1968, 21. maj 1969, 15. oktober 2010, 25. januar 2016 | ||
* | * Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981 | ||
* Aarhus | * [http://www.vigirbyenpuls.dk/da/Svoemmehaller/Aarhus-Svoemmestadion/Faciliteter.aspx Aarhus Kommune] | ||
* | * [http://www.danskebilleder.dk www.danskebilleder.dk] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 27. aug. 2024, 12:19
Aarhus Svømmestadion blev indviet i maj 1969, som et friluftssvømmebassin. I dag er svømmestadionet en del af det større idrætskompleks Frederiksbjerg Idrætscenter.
De første planer
Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem Robert Sartori et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for Aarhus Byråd.
Placeringen af Aarhus Svømmestadion
Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs Ingerslevs Boulevards Skole, mellem Ingerslevs Boulevards Skole og N.J. Fjordsgades Skole. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, Rudolf Jensen, havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af Botanisk Have, men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.
Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til Christiansbjerghallen, som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på Riisvangens boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.
Skitsering og udformning
Samtidig med afsætningen af midler til en projektering af svømmestadionet i 1963 havde man nedsat et byggeudvalg bestående af rådmanden og det kulturelle udvalg. Medlemmerne var taget til København, Stockholm, Uppsala og Gøteborg for at lade sig inspirere af de friluftsstadioner og svømmebassiner, man havde bygget dér. Man henvendte sig efterfølgende til ingeniørfirmaet Ostenfeld og Jønson, da de havde erfaring med at projektere anlæg af denne type og størrelse. Firmaet udarbejdede, sammen med arkitekten Jørgen Absalonsen, et skitseprojekt, som blev sendt til byrådet.
Skitseprojektet lagde op til, at der skulle bygges et svømmestadion efter internationale standarder. Det betød, at der skulle etableres et svømmebassin på 50x25 meter, og et udspringsbassin på 21x17 meter med vipper op til 10 meter. Der skulle desuden være et undervisningsbassin på 25x10 meter, som skulle være overdækket. Man ville samtidig bygge en tribune med plads til 1000 tilskuere, som skulle afskærme ud mod Ingerslevs Boulevard.
Åbningen forsinkes
Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det endelig vedtaget at opføre et svømmestadion. Byggeriet kunne derfor begynde i 1966, men i 1968 sprang det store bassin grundet et for stort vandtryk ved opfyldningen. Den danske OL-kandidat Ejvind Pedersen måtte derfor finde et andet sted at træne til de Olympiske Lege. Den 20 maj 1969 kunne man endelig åbne, og idrætsfolk og skolebørn fra de nærliggende skoler var inviteret til at være de første, der benyttede det nye anlæg.
I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult.
I 1981 blev Danmark ramt af en af de værste storme i landets historie, og dette gik ud over boblehallen, som blev ødelagt. Aarhus Svømmestadion stod nu igen uden overdækning, og i 1985 blev det derfor besluttet, at der skulle bygges en permanent overdækning af det store bassin, som stod klar i 1986.
Siden da har Aarhus Svømmestadion gennemgået flere renoveringer, og i 2005 blev en ny hal og foyer taget i brug. En større renovering af omklædningsfaciliteterne fandt sted i 2010, og senest er der i 2016 stillet forslag om at etablere boliger og erhverv oven på Aarhus Svømmestadion.
Aarhus Svømmestadion på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og litteratur
- Aarhus Byråds Forhandlinger for 1961-1962, 1963-1964, 1964-1965, 1972, 1985
- Aarhus Stiftstidende, 15. juli 1968, 21. maj 1969, 15. oktober 2010, 25. januar 2016
- Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981
