Johan Johnsen Honnens (1797-1876): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Kammerherre, Generalløjtnant, Generalinspektør over Kavaleriet Johan Johnsen Honnens
<div class="tright">{{#display_map:
(1797-1876)
56.155400163549,10.21130513102703~[[Kannikegade 18]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.155400163549,10.21130513102703
|align=right
}}</div>


John Johnsen Honnens blev født den 1797, Oldenswort Slesvig.
[[Fil:Gravsten Honnens.jpg|350px|thumb|right|Johan Johnsen Honnens og Juliane Marie Honnens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Forældre: Honnens, Johan Friederich, Johnsen, Maria Elisabeth,  begge født i Slesvig


=== Familie ===
'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet. Desuden blev udnævnt ridder af Dannebrog i 1836, modtog sølvkorset i 1851 og i 1862 blev han kommandør af Dannebrog.


John blev gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens (født von Arenstorff), f. 1798.
Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.
Juliane blev født den 2. januar 1798, i Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers. Hun døde under koleraepidemien 1859.
De havde 2 sønner: Thyco Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg - Hofjægermester, kammerjunker og Major  Gustav Honnens.


Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.


1. Honnens, Hofjægermester Tycoe (Thyco) Friderich Andreas (1830-1907), Skt. Morten, Randers, gift med Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg.
Gift med [[Juliane Marie Honnens (1798-1859)|Juliane Marie Honnens]] f. Thøgersdatter von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.


Far til Hans Henrik Honnens de Lichtenberg; Juliane Marie Preetzmann; Sophus Honnens de Lichtenberg; Regitze Honnens de Lichtenberg; Gerhard Honnens de Lichtenberg, Kaptajn, Kammerjunker.
=== Militær karriere ===
Johan Johnsen Honnens kom i 1809 ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette blev ophævet 1811, blev han landkadet i København i 1812 og tog officerseksamen. I 1813 udnævntes han til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.  


Han uddannedes som faderen til officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.
Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant i 1822, til ritmester i 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov.  
Hans hustru arvede Stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede han hendes besiddelser.
I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommmere hedder derfor Honnens de Lichtenberg. (Ejer af Bidstrup 1867-1892).


2. søn: Gustav Honnens
Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og var i de to første krigsår ofte forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes til ham 1849). I slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.
I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, og 10 år senere blev han forfremmet til generalmajor.


=== Flot militær karriere ===
Ved begyndelsen af felttoget i 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, blev kommandoen over divisionen overdraget til Honnens. Han beholdt stillingen til slutningen af november, bort set fra kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage.


I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.
Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, og samtidig fik han generalløjtnants karakter.
===Familie===
Johan Johnsen Honnens fik seks børn sammen med sin hustru:
*Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, f. 16 maj 1830, Skt. Morten, Randers, d. 1 jun. 1907, Granslev (77 år)
*Gustav Adolf Honnens, f. 17 nov. 1832, Skt. Morten, Randers
*Christiane Ulrikka Petrea Honnens, f. 14 dec. 1834, Skt. Morten. Randers
*Elise Sophie Honnens, f. 16 dec. 1836, Skt. Morten, Randers
*Adam Frederik Honnens, f. 31 mar. 1839, Skt. Morten, Randers
*Carl Christian Honnens, f. 14 sep. 1841, Skt. Morten, Randers
Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.


I 1809 kom han ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette var ophævet 1811, blev han landkadet i København 1812 og tog officerseksamen, hvorefter han i 1813 udnævntes til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.  
Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.
I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.


Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant 1822, til ritmester 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov.  
Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.


Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og benyttedes i de to første krigsår ofte som forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes ham 1849); i slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde, bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.
===Honnens i Aarhus===
I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, 10 år senere forfremmedes han til generalmajor.
Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.


Ved begyndelsen af felttoget 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, overdroges kommandoen over divisionen til Honnens, som med kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage, beholdt denne stilling til slutningen af november
Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv.
I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.  
 
Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, i det der samtidig tillagdes ham generalløjtnants karakter.  
=== Død i København, begravet i Aarhus ===
Johan Johnsen Honnens døde i København den 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:
: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''


=== Døde i København, begravet i Aarhus ===
Johan Johnsen Honnens blev ikke begravet i København, selvom han døde der, men blev fragtet til Aarhus, hvor han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Ceremonien inden begravelsen blev afholdt i [[Aarhus Domkirke]]. Hvorfor, han blev begravet i Aarhus, melder historien ikke noget om, men måske har det været for at blive gravlagt sammen med sin hustru. Deres fælles gravsten blev bevaret, efter Søndre Kirkegård blev nedlagt til fordel for [[Rådhusparken]], og nu kan den ses i den sydlige ende af parken.


Han var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog, og i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.
==Litteratur og kilder==
*Geni om Johan Johnsen Honnens, https://www.geni.com/people/Johan-Honnens/6000000017136795124
*Anders Aner om Johan Johnsen Honnens, https://www.andersaner.dk/getperson.php?personID=I2210&tree=Tree1
*Dansk Biografisk Leksikon om Johan Johnsen Honnens, http://runeberg.org/dbl/8/0070.html
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10115#10115,241231
*Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037611
*Aarhus Stiftstidende, 1876-01-17, s. 2.
*Aarhus Stiftstidende, 1876-01-18, s. 3.


[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Nuværende version fra 5. mar. 2024, 14:44

Indlæser kort...
Johan Johnsen Honnens og Juliane Marie Honnens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Johan Johnsen Honnens var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet. Desuden blev udnævnt ridder af Dannebrog i 1836, modtog sølvkorset i 1851 og i 1862 blev han kommandør af Dannebrog.

Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.

Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.

Gift med Juliane Marie Honnens f. Thøgersdatter von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.

Militær karriere

Johan Johnsen Honnens kom i 1809 ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette blev ophævet 1811, blev han landkadet i København i 1812 og tog officerseksamen. I 1813 udnævntes han til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.

Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant i 1822, til ritmester i 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov.

Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og var i de to første krigsår ofte forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes til ham 1849). I slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.

I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, og 10 år senere blev han forfremmet til generalmajor.

Ved begyndelsen af felttoget i 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, blev kommandoen over divisionen overdraget til Honnens. Han beholdt stillingen til slutningen af november, bort set fra kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage.

I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.

Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, og samtidig fik han generalløjtnants karakter.

Familie

Johan Johnsen Honnens fik seks børn sammen med sin hustru:

  • Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, f. 16 maj 1830, Skt. Morten, Randers, d. 1 jun. 1907, Granslev (77 år)
  • Gustav Adolf Honnens, f. 17 nov. 1832, Skt. Morten, Randers
  • Christiane Ulrikka Petrea Honnens, f. 14 dec. 1834, Skt. Morten. Randers
  • Elise Sophie Honnens, f. 16 dec. 1836, Skt. Morten, Randers
  • Adam Frederik Honnens, f. 31 mar. 1839, Skt. Morten, Randers
  • Carl Christian Honnens, f. 14 sep. 1841, Skt. Morten, Randers

Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.

Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser. I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.

Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.

Honnens i Aarhus

Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på Kannikegade 18, der lå på hjørnet til Skolegade, hvor den havde nr. 22. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.

Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv.

Død i København, begravet i Aarhus

Johan Johnsen Honnens døde i København den 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede Aarhus Stiftstidende en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:

"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."

Johan Johnsen Honnens blev ikke begravet i København, selvom han døde der, men blev fragtet til Aarhus, hvor han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Ceremonien inden begravelsen blev afholdt i Aarhus Domkirke. Hvorfor, han blev begravet i Aarhus, melder historien ikke noget om, men måske har det været for at blive gravlagt sammen med sin hustru. Deres fælles gravsten blev bevaret, efter Søndre Kirkegård blev nedlagt til fordel for Rådhusparken, og nu kan den ses i den sydlige ende af parken.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Johnsen_Honnens_(1797-1876)&oldid=91974"