Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

[[Fil:Østergades Hotel.jpg|thumb|right|350px|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.

[[Fil:Østergades Hotel.jpg|thumb|right|350px|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]

<div class="tright">{{#display_map:

56.154229738114985, 10.20573149242411~[[Østergade 12]];

|width=378

|height=200

|zoom=17

|center=56.154229738114985, 10.20573149242411

|align=right

}}</div>

Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.

Gæstgiveriet blev snart kendt som [[Østergades Hotel]], og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester.

===Ligesom om man var hjemme===

Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”1, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]1. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”2, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.

Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”1, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]1. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”2, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.

På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet. Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Østergades Hotel.jpg|thumb|right|350px|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel.  Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.<br>
+[[Fil:Østergades Hotel.jpg|thumb|right|350px|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel.  Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]
+<div class="tright">{{#display_map:
+.154229738114985, 10.20573149242411~[[Østergade 12]];
+|width=378
+|height=200
+|zoom=17
+|center=56.154229738114985, 10.20573149242411
+|align=right
+}}</div>
+Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.<br>
 Gæstgiveriet blev snart kendt som [[Østergades Hotel]], og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester.
 ===Ligesom om man var hjemme===
-Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”<sup>1</sup>, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]<sup>1</sup>. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”<sup>2</sup>, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.<br>
+Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”<sup>1</sup>, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]<sup>1</sup>. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”<sup>2</sup>, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.<br>
 På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet.  Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker.