1.778
redigeringer
Aarhus Statsgymnasium: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Opførelsen af gymnasiet
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Århus Statsgymnasium.jpg|thumb|right| | [[Fil:Århus Statsgymnasium.jpg|thumb|right|350px|Hovedindgangen, set fra [[Fenrisvej]].]] | ||
'''Aarhus Statsgymnasium''' ligger på [[Fenrisvej]] | '''Aarhus Statsgymnasium''' ligger på [[Fenrisvej 33]] i 8230 [[Åbyhøj]]. Bygningen blev opført i 1958 efter et konkurrenceprojekt fra 1953. Det er opbygget som et firfløjet, rektangulært anlæg omkring en grønnegård, der var et nyt element i tidens gymnasiearkitektur. Bygningen er tilbygget i 1971 af [[Kjær og Richter]] i samme formsprog og med samme materialer som den oprindelige bygning. | ||
Bygningen blev fredet den 12. juli 2005. | Bygningen blev fredet den 12. juli 2005. | ||
=== Opførelsen af gymnasiet=== | === Opførelsen af gymnasiet=== | ||
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Aarhus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Aarhus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i [[Aarhus Amt]] kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt A. Gravers Nielsen og [[Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i [[Hasle]]. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Aarhus og forstadskommunerne skulle klare resten. | Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Aarhus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Aarhus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i [[Aarhus Amt]] kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt [[A. Gravers Nielsen]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i [[Hasle]]. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Aarhus og forstadskommunerne skulle klare resten. | ||
Med et tilskud af elever fra [[Marselisborg Gymnasium]] begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition". | Med et tilskud af elever fra [[Marselisborg Gymnasium]] begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition". | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, ''"Den lange Rejse"'', på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken ''"San Giorgio"'' i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i ''"Atelier de tapisserie"'' i Paris. | Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, ''"Den lange Rejse"'', på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken ''"San Giorgio"'' i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i ''"Atelier de tapisserie"'' i Paris. | ||
Aarhus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men ''"Amtsgymnasiet i Hasle"'' så aldrig dagens lys. ''"Statsgymnasiet"'' var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium]] blevet en fast bestanddel af af aarhusianernes bybillede. | Aarhus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men ''"Amtsgymnasiet i Hasle"'' så aldrig dagens lys. ''"Statsgymnasiet"'' var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium]] blevet en fast bestanddel af af aarhusianernes bybillede. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]] | * [[Fredede bygninger i Aarhus]] | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120900 Aarhus Statsgymnasium]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120900 Aarhus Statsgymnasium]}} | ||
== Litteratur og kilder == | |||
==Litteratur og kilder== | * Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | * Jørgen Sørensen og Janne Yde: ''Det store Relief og Den lange Rejse'', 1996, ISBN 87-87932-598. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21251267 Bestil materiale] | ||
*Jørgen Sørensen og Janne Yde: ''Det store Relief og Den lange Rejse'', 1996, ISBN 87-87932-598. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21251267 Bestil materiale] | |||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | * Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | ||
