Peder Rosenørn (1711-1790): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Peder Rosenørn''' var oberst, kammerherre og stiftamtmand i Aarhus i 1763-1780.
[[Fil:Peder Rosenørn (1711-1790).PNG|350px|thumb|right|Portræt af Peder Rosenørn (1711-1790) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf.]]
 
'''Peder Rosenørn''' var oberst, kammerherre og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1763-1780.


Født 20. august 1711 på Tvilumgaard ved Gjern, død 29. april 1790 i København.
Født 20. august 1711 på Tvilumgaard ved Gjern, død 29. april 1790 i København.
Linje 5: Linje 7:
Søn af Poul Rosenørn til Tvilumgaard og Meilgaard (1670-1737) og Mette Pedersdatter Benzon (1693-1752). Han var dermed fjernt beslægtet med de to andre rosenørnske stiftamtmænd, der senere indsattes i Aarhus, nemlig [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]] og [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]], der var hans fætters børnebørn (farbrors søns sønnesønner).
Søn af Poul Rosenørn til Tvilumgaard og Meilgaard (1670-1737) og Mette Pedersdatter Benzon (1693-1752). Han var dermed fjernt beslægtet med de to andre rosenørnske stiftamtmænd, der senere indsattes i Aarhus, nemlig [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]] og [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]], der var hans fætters børnebørn (farbrors søns sønnesønner).


Gift 20. juli 1753 på Ulriksholm Slot ved Kølstrup med Ulrica Hedevig von Heinen (1734-1772). Sammen fik de fem børn, herunder sønnen Poul Rosenørn til Ulriksholm.
Gift 20. juli 1753 på Ulriksholm Slot ved Kølstrup med Ulrica Hedevig von Heinen (1734-1772). Sammen fik de fem børn, herunder sønnen [[Poul Rosenørn (1756-1829)]] til Ulriksholm.


===Militær karriere og lykkeligt ægteskab===
===Militær karriere og ægteskab===
Peder Rosenørn blev allerede som 17-årig Kornet, dvs. at han opnåede den laveste kavaleriofficersgrad, ved det holstenske kavaleri i 1728 og i 1732 blev han løjtnant ved samme. I 1736 udnævntes han til ritmester og i 1747 til oberstløjtnant. Med denne status i ryggen, samt sin fornemme gård ''Katholm'' ved Grenaa, kunne Peder Rosenørn i 1852 anmode om ægteskab med adelsdatteren Ulrica Hedevig von Heinen. Hans anmodning blev besvaret med samtykke, og de blev gift året efter. Deres hjem blev på Katholm, men senere arvede Rosenørn sin hustrus barndomshjem, Ulriksholm Slot, efter sine svigerforældre.
Peder Rosenørn blev allerede som 17-årig Kornet, dvs. at han opnåede den laveste kavaleriofficersgrad, ved det holstenske kavaleri i 1728 og i 1732 blev han løjtnant ved samme. I 1736 udnævntes han til ritmester og i 1747 til oberstløjtnant. Med denne status i ryggen, samt sin fornemme gård ''Katholm'' ved Grenaa, kunne Peder Rosenørn i 1852 anmode om ægteskab med adelsdatteren Ulrica Hedevig von Heinen. Hans anmodning blev besvaret med samtykke, og de blev gift året efter. Deres hjem blev på Katholm, men senere arvede Rosenørn sin hustrus barndomshjem, Ulriksholm Slot, efter sine svigerforældre.


Linje 16: Linje 18:


===Stiftamtmand i Aarhus===
===Stiftamtmand i Aarhus===
I foråret 1761 solgte Rosenørn sit kompagni og tog hjem til Katholm for at tage sig af sine familie og sine børns uddannelse. For en stund gik alt godt og roligt for Rosenørn. I 1763 blev han - sov kongen havde lovet - indsat som stiftamtmand i Aarhus, men blev boende på Katholm. Derfor måtte han ofte tage på lange embedsrejse, men familien trivedes tilsyneladende alligevel. I marts 1772 ramte ulykken dog, da Rosensørns hustru blev syg med kopper og døde.
I foråret 1761 solgte Rosenørn sit kompagni og tog hjem til Katholm for at tage sig af sine familie og sine børns uddannelse. For en stund gik alt godt og roligt for familien. I 1763 blev han - som kongen havde lovet - indsat som stiftamtmand i Aarhus og tillige amtmand over [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt]], men han blev boende på Katholm. Derfor måtte han ofte tage på lange embedsrejse, men familien trivedes tilsyneladende alligevel. I marts 1772 ramte ulykken dog, da Rosensørns hustru blev syg med kopper og døde.


Rosenørn stod nu alene med fire børn - den femte og ældste tjente som hofdame for prinsesse Sophie Frederikke - men havde på grund af sin stiftamtmandspost ikke tid til at være hos dem. Af de fire lod han derfor sine tre døtre bo hos deres mormor på Ulriksholm Slot, og hans søn sendte han på udlandsrejse. Det gik dog alle fem børn godt i deres videre liv.
Rosenørn stod nu alene med fire børn - den femte og ældste tjente som hofdame for prinsesse Sophie Frederikke - men havde på grund af sin stiftamtmandspost ikke tid til at være hos dem. Af de fire lod han derfor sine tre døtre bo hos deres mormor på Ulriksholm Slot, og hans søn sendte han på udlandsrejse. Det gik dog alle fem børn godt i deres videre liv.
Linje 38: Linje 40:
*roskilde.dk, stamtavle over Rosenørn-slægten, http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Rosenoern/Rosenoern.htm
*roskilde.dk, stamtavle over Rosenørn-slægten, http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Rosenoern/Rosenoern.htm
*Sejrs sedler, 1780, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000033961
*Sejrs sedler, 1780, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000033961
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf


[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]
10.897

redigeringer