Skambækken: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg|thumb|300px|right|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]
[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg|thumb|350px|right|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]
[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg|350px|thumb|right|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]


'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".  
'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".  
Linje 11: Linje 12:


* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".  
* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".  
[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg|350px|thumb|right|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]


* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.
* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.
10.897

redigeringer