10.897
redigeringer
Mårslet Kirke: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.06763964850881,10.160449645234358~Mårslet Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.06763964850881,10.160449645234358 |al...") |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (12 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil: | [[Fil:B298.jpg|350px|thumb|right|Mårslet Kirke. Fotografer: Thomas og Poul Pedersen, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.]] | ||
'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten. | '''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten. | ||
Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved sin opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt. | Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved sin opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt. | ||
Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets erstattedes med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af [[Mogens Jørgensen]]. | Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets erstattedes med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af [[Mogens Jørgensen]]. | ||
I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til | I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Güldencroneslægten]], der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i [[Den Gamle By]], og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594. | ||
I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus | I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med [[Aarhus Domkapitel]] i 1653 erhvervede [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Vilhelmsborg|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921. | ||
Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”. | Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Kirker i Aarhus]] | * [[Kirker i Aarhus Kommune]] | ||
== Mårslet Kirke på AarhusArkivet == | == Mårslet Kirke på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[ https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mårslet+Kirke Mårslet Kirke]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mårslet+Kirke Mårslet Kirke]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||