Vestergade 1: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(166 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Vestergade 1''', beliggende ved [[Lille Torv]] i Aarhus, er en fredet bygning med tinglyst bevaringsdeklaration.  
{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 1
|billede=Fil:Vestergade1.jpg
|billedtekst=Vestergade 1 set fra Lille Torv, 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.
|koordinater=56.157569819375674, 10.206739547752205
|koordinatnavn=Vestergade 1
|bygningstype=Etageejendom
|adresse=Vestergade 1
|opført=1540
|bygherre=Frantz Anton Appelt (forhusfacade i 1842)
|matrikel=392, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1197515</ref>
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
}}
'''Vestergade 1''', beliggende ved [[Lille Torv]] i Aarhus, er blandt de ældste bevarede huse i Aarhus, og er en fredet bygning med stor bevaringsværdi.


Fredningen omfatter både forhuset mod Vestergade og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus, der sammen med en mur indtil nabogrunden mod vest omkranser et smalt, brolagt gårdrum
Fredningen gælder både forhuset mod [[Vestergade]] og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus. Disse bygninger danner sammen med en mur til nabogrunden mod vest et smalt, brolagt gårdrum.


Der har mindst siden 1500-tallet ligget en bebyggelse på stedet, der både har været anvendt som bolig, butik og lager.  I 1842 opførtes for ejeren købmand [[F.A. Appelt]] forhusets grundmurede facade. I 1843 blev det lavere sidehus med muret forside opført. I 1981 blev forhusets facade mod [[Vestergade]] istandsat.
===Stor bevaringsværdi===
[[Fil:Vestergade 1 baggård.jpeg|350px|thumb|right|Sidehuset (tv.) og baghuset danner et smukt gårdmiljø. 2015. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.]]


Fra cirka 1850 til 1920 havde urmager Ludvig Theil sin forretning i 1. Gennem mange år - indtil istandsættelsen i 1981 - lå den navnkundige tobaksforretning "Million" lige til venstre for porten. I dag er forhuset er indrettet med to butikslokaler i stueetagen og en lejlighed på første sal. Forhuset har en grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningens facade er pudset og malet i lys rosa, og taget er rødt tegl med en muret skorstenspibe.  
Forhuset er to etager højt med en grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningens facade er pudset og malet i lys rosa, og taget er rødt tegl med en muret skorstenspibe. Forhuset er i dag indrettet med to butikslokaler i stueetagen og en lejlighed på første sal.
Sidehusene og baghuset er også opført i bindingsværk, rødmalet med gule tavl og røde, teglhængte tage.  


Sidehusene og baghuset er også opført i bindingsværk, rødmalet med gule tavl, og afsluttes med røde, teglhængte tage. Alle bygninger har nyere hvidmalede døre og vinduer. Indretningen er præget af mange nyere elementer, herunder parket-, brædde- og flisegulve, plade- og fyldingsdøre, samt gennembrudte vægge. Bygningerne anvendes både til erhverv og bolig, hvor butikslokalerne ligger i forhuset og det nordre sidehus, og lagerplads findes i det søndre sidehus og baghuset.
Alle bygninger har nyere hvidmalede døre og vinduer. Indretningen bærer præg af mange nyere elementer, herunder forskellige gulvtyper, døre og gennembrudte vægge. Bygningerne anvendes både til erhverv og bolig, med butikslokaler i forhuset og det nordre sidehus og lagerplads i det søndre sidehus og baghuset<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94495</ref>.


Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed i Aarhus' ældste bydel, hvor den bidrager til gade- og pladsdannelsen og udgør en del af et tidligt bevaret bymiljø<ref>https://trap.lex.dk/Vestergade_1,_Aarhus</ref>. Kulturhistorisk værdi er knyttet til bindingsværket, udført efter datidens byggeskik, og den arkitektoniske værdi ligger i samspillet mellem bygningens dele og deres indbyrdes placering omkring det brolagte gårdrum, skabende et stemningsfuldt og historisk bymiljø.
Bygningen har en betydelig miljømæssig værdi på grund af dens beliggenhed i Aarhus' ældste bydel, hvor den udgør en del af et tidligt bevaret bymiljø. Kulturhistorisk er værdien knyttet til bindingsværket, som er udført efter datidens byggeskik. Bygningens placering omkring det brolagte gårdrum skaber et stemningsfuldt og historisk bymiljø<ref>https://trap.lex.dk/Vestergade_1,_Aarhus</ref>.


== Vestergade 1 på AarhusArkivet ==
===Første ejer===


{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94495}}
Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem [[Borgmestergården]] på Lille Torv og til [[Kirsten Langballe]]s frugthave i retning af åen, havde [[Niels Jensen Udsen]] sin gård. Her i "Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning" havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3, "... en Bod, hand Self bruger".  


== Litteratur og kilder ==
Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager [[Nicolaus Lambrecht]].
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
* Slots- og Kulturstyrelsen, Trap Danmark


== Henvisninger ==
Senere har denne syv fag store bygning gennem tiderne været ejet og beboet af udøvere af mindre håndværk. Den følgende håndværker, man får kendskab til, var tobakspinder [[Andreas Andersen]], da han i 1728 købte huset, der var beliggende mellem "... Sr. Peder Laasbye paa Den Eene og Sl: Erich Guldsmeds Enche paa Den anden siide bestaaende af syv fag Huus til Adelgaden".
 
===Blandt de ældste===
 
[[Fil:Vestergade 1 1890 .jpg|350px|thumb|right|Urmager Theils butik, dateret 1890~1899. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]
 
Undersøgelser af træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus. Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand [[Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786)]], men beboet af skipper Jørgen Noers enke.
 
Efter Wormstrups død fik hustru [[Marie Galthen Wormstrup (1735-1809)]] rådighed over huset. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand [[Anders Michelsen (1775-1816)]]. I 1801 var han krambodskarl hos købmand [[Johs. Snell]] i [[Borgporten]]. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand.
 
Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz var søn af galanterihandler [[Ignatius Appelt]], der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen.
 
===Fredet i 1919===
 
[[Fil:Vestergade1-brand.jpg|350px|thumb|right|Tobak gik op i røg i 1962, da der var brand i "Million". Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]
Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og "Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade", skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning.
Da Appelt døde, fik hans hustru [[Ovine Othilie Louise]] rådighed over ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager [[Ludvig Thomas Theil]] overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den. 
 
===Million og Palma===
 
Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand [[Svend Aage Kier Christensen]] til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Købmand Kier var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand [[Jens Peter Meldgaard]], Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979.
 
En mindre kaffe- og smørforretning i samme hus fik i 1936 navnet "Palma" efter en margarine, der blev solgt på blikdåser. Efter denne forretnings ophør i 1949 blev lokalerne overtaget af købmand [[Carl Børge Jacobsen (1927-1989)]], som gav sin kolonialforretning navnet "Jaco". Købmand Jacobsen åbnede i 1969 en selvbetjent købmandsbutik med storkøb på [[Trøjborgvej 72]], som et par år senere blev benævnt et supermarked. Jaco i Vestergade fortsatte til 1973.
 
==Vestergade 1 på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94495 Vestergade 1]}}
 
==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* Kommuneatlas Aarhus, 1997-2012
* Slots- og Kulturstyrelsen, Trap Danmark
 
==Henvisninger==


[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 12. okt. 2023, 14:23

Vestergade 1
Vestergade1.jpg
Vestergade 1 set fra Lille Torv, 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...
Vestergade 1
Detaljeret information
Adresse
 Adresse Vestergade 1 Matrikel nr. 392, Aarhus Bygrunde
Bygning
 Type Etageejendom Opført 1540 Bygherre Frantz Anton Appelt (forhusfacade i 1842)
Bevaringsværdi
SAVE værdi: Værdi 1 (2012) [1]
(skala fra 1-9)
Kulturmiljø

Vestergade 1, beliggende ved Lille Torv i Aarhus, er blandt de ældste bevarede huse i Aarhus, og er en fredet bygning med stor bevaringsværdi.

Fredningen gælder både forhuset mod Vestergade og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus. Disse bygninger danner sammen med en mur til nabogrunden mod vest et smalt, brolagt gårdrum.

Stor bevaringsværdi

Sidehuset (tv.) og baghuset danner et smukt gårdmiljø. 2015. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Forhuset er to etager højt med en grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningens facade er pudset og malet i lys rosa, og taget er rødt tegl med en muret skorstenspibe. Forhuset er i dag indrettet med to butikslokaler i stueetagen og en lejlighed på første sal. Sidehusene og baghuset er også opført i bindingsværk, rødmalet med gule tavl og røde, teglhængte tage.

Alle bygninger har nyere hvidmalede døre og vinduer. Indretningen bærer præg af mange nyere elementer, herunder forskellige gulvtyper, døre og gennembrudte vægge. Bygningerne anvendes både til erhverv og bolig, med butikslokaler i forhuset og det nordre sidehus og lagerplads i det søndre sidehus og baghuset[2].

Bygningen har en betydelig miljømæssig værdi på grund af dens beliggenhed i Aarhus' ældste bydel, hvor den udgør en del af et tidligt bevaret bymiljø. Kulturhistorisk er værdien knyttet til bindingsværket, som er udført efter datidens byggeskik. Bygningens placering omkring det brolagte gårdrum skaber et stemningsfuldt og historisk bymiljø[3].

Første ejer

Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem Borgmestergården på Lille Torv og til Kirsten Langballes frugthave i retning af åen, havde Niels Jensen Udsen sin gård. Her i "Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning" havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3, "... en Bod, hand Self bruger".

Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager Nicolaus Lambrecht.

Senere har denne syv fag store bygning gennem tiderne været ejet og beboet af udøvere af mindre håndværk. Den følgende håndværker, man får kendskab til, var tobakspinder Andreas Andersen, da han i 1728 købte huset, der var beliggende mellem "... Sr. Peder Laasbye paa Den Eene og Sl: Erich Guldsmeds Enche paa Den anden siide bestaaende af syv fag Huus til Adelgaden".

Blandt de ældste

Urmager Theils butik, dateret 1890~1899. Foto: Aarhus Stadsarkiv.

Undersøgelser af træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus. Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786), men beboet af skipper Jørgen Noers enke.

Efter Wormstrups død fik hustru Marie Galthen Wormstrup (1735-1809) rådighed over huset. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand Anders Michelsen (1775-1816). I 1801 var han krambodskarl hos købmand Johs. Snell i Borgporten. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand.

Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz var søn af galanterihandler Ignatius Appelt, der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen.

Fredet i 1919

Tobak gik op i røg i 1962, da der var brand i "Million". Foto: Ib Rahbek-Clausen.

Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og "Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade", skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning.

Da Appelt døde, fik hans hustru Ovine Othilie Louise rådighed over ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager Ludvig Thomas Theil overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den.

Million og Palma

Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand Svend Aage Kier Christensen til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Købmand Kier var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand Jens Peter Meldgaard, Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979.

En mindre kaffe- og smørforretning i samme hus fik i 1936 navnet "Palma" efter en margarine, der blev solgt på blikdåser. Efter denne forretnings ophør i 1949 blev lokalerne overtaget af købmand Carl Børge Jacobsen (1927-1989), som gav sin kolonialforretning navnet "Jaco". Købmand Jacobsen åbnede i 1969 en selvbetjent købmandsbutik med storkøb på Trøjborgvej 72, som et par år senere blev benævnt et supermarked. Jaco i Vestergade fortsatte til 1973.

Vestergade 1 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade 1

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. ↑ https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1197515
  2. ↑ https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94495
  3. ↑ https://trap.lex.dk/Vestergade_1,_Aarhus
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergade_1&oldid=86727"