10.897
redigeringer
Aarhus købstadsprivilegium: Forskelle mellem versioner
→Se også
Kurt L (diskussion | bidrag) m (link Christoffer danmarkshistorien.dk) |
|||
| (18 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Köbstædh Aarss privilegium''' fra 2. juli 1441 gjorde [[Aarhus' historie| | '''Köbstædh Aarss privilegium''' fra 2. juli 1441 gjorde [[Aarhus' historie|Aarhus]] - eller [[Aarhus bynavnet|Aars, som det byen dengang blev kaldt]] - til købstad. Privilegiet blev givet byen af Christoffer af Bayern og betragtes som byens fødselsattest. | ||
Købstadsrettighederne fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så | Købstadsrettighederne fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Aarhus har muligvis haft købstadsrettigheder siden [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|første halvdel af 1200-tallet.]] | ||
En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre. Oprindeligt givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden borgerlig næring. | En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre. Oprindeligt givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden borgerlig næring. | ||
===Christoffer af Bayern=== | |||
==Christoffer af Bayern== | |||
Christoffer III af Bayern (1416-1448) var konge af Danmark, Norge og Sverige, søn af hertug Johann af Pfalz-Neumarkt. Han blev i april 1440 valgt til dansk konge, og blev året efter konge i Sverige og i 1442 i Norge. I 1443 kronedes Christoffer III i Ribe som Danmarks Riges ærkekonge - det vil sige konge af højeste rang under den tysk-romerske kejser og med lydkonger under sig | Christoffer III af Bayern (1416-1448) var konge af Danmark, Norge og Sverige, søn af hertug Johann af Pfalz-Neumarkt. Han blev i april 1440 valgt til dansk konge, og blev året efter konge i Sverige og i 1442 i Norge. I 1443 kronedes Christoffer III i Ribe som Danmarks Riges ærkekonge - det vil sige konge af højeste rang under den tysk-romerske kejser og med lydkonger under sig | ||
<ref>Christoffer af Bayern på [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christoffer-3-af-bayern-1416-48 Danmarkshistorien.dk]</ref>. | <ref>Christoffer af Bayern på [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christoffer-3-af-bayern-1416-48 Danmarkshistorien.dk]</ref>. | ||
==Købstadsbrevets tekst== | ===Købstadsbrevets tekst=== | ||
Købstadsbrevets tekst er skrevet i en gammel tekstform. Her er den i den oprindelige tekst, og efterfølgende i en lidt mere forståelig, transkriberet udgave. | Købstadsbrevets tekst er skrevet i en gammel tekstform. Her er den i den oprindelige tekst, og efterfølgende i en lidt mere forståelig, transkriberet udgave. | ||
==Köpstædh Aarss privilegium (originaltekst)== | ===Köpstædh Aarss privilegium (originaltekst)=== | ||
[[Fil:1441-aarhus-koebstadsbrev.jpg|450px|thumb|right|Aarhus købstads privilegium dokument 1441 (udsnit)]] | |||
::'''Wy Christoffer''' meth gudhs nadhe Danmarcs Wendis oc Gotes koning palantz greve paa Rein oc hertugh i Beyern göre widerlicht alle mæn som nw ære oc komme schule at wv haue taghit oc wntfongit oc taghe oc wntfaa meth thette wort opne breff wore elschelighe burgemestere radh men burghere oc alle menichedhen som bygge oc bo i wor köpstædh Aarss oc alle theris thiænere hion oc gotz wdi wor konungelighe wern hæghe oc bescherming oc vnne thöm nadhelighe at haue nydhe oc brwghe alle ihesse cffterscreffne article friihet oc nadher först at the mve oc schulc wære toldfrii hwor the kommende wordhe vdi wort Righe Danmarck at köbe oc selghe vndertaghne Schone marckneth oc andre wore fischeleyæ (om Hösten). It schule the haue besetning i forne wor köpstædh Aars fore widerlicth Gæld swo at hwo som laghlighe ther besetter wordher oc dyrghes at fare ouerhörigh bort tha schule the haue macht at fuldfölge honum vppa theris bything meth wold It. hwo sigh forbrydher eller byfriidh gör vdi fame wor köpstædh han schall swo meghit haue forbrudhit oc bæthræ omodh byen sorn ommodh oss It. hwo ther gör wlaghlicht köp han sehall bæthre iii marck fore hwor tiidh halffdelen koningen oc halffdelen byen It. schall engen köbæ eller hesidhe wort schatte gotz vdi forne wor köpstædh Aars vden the som schatte woghe oc andre konungeliche thynger vppa holde meth wore burgheræ vden wv nogher sondetlighe ther vm benadhende wordhe It schall forne wore burgeris bvfriidh være oc wdhstræcke sigh söinnen widh byen fraa the dighe mellom Hauerballigh Agger oc brobærgh oc westen fra theth Dighe som gaighen vppa stander oc till theth Dighe som löber i stranden hoss Wædelby holæ vm theth swo aff arild sidh wærit hauer It schall eller maa engen köbe eller seighe i noghræ vlaghlighe haffne som ligge hoos eller vmkring forne wor köpstædh Aarss vnder thes gotzes fortabelsse sorn han swo köber eller selgher halfft koningen oc halfft byen It vnne wy them frii marck Schow fæægang oc fischerii vdi salt watn som the theth aff alder hafft oc nvt have lt. hwo meth rette fordeelt wordher oc friidhloos giort i forne wor köpstædh oc sidhen friidhlos kyndher paa Wiburghs Landzthing som theth sigh bör han schall wær friidhlos ouer alt Righit It schall engen bygge eller burgheræ wordhe i forne wor köpstædh som annen hosbonde eller forswar hauer æn oss vden noghen hauer theth sonderlighe aff wor nadhe ho her omodh gör han schall schatte som burgherme oc kopæ som gæst It schule wore burgemesteræ oc radhmen haue fuldmacht at regeræ alle æmbede i forne wor köpstædh effter schellichet som the wele wære bekænde fore oss It schall eller maa engen göre sambinding omodh wore burgemesteræ oc radhmen vnder sin hovitlod It schall eller maa engin gange eller ridhe meth spentæ armbörst dagh eller natt i wor köpstædh Aars dyrghes theth nogher at göræ oc fonger ther scathe ouer han schall beholde scathen vböther It schall alle hande kopmandscap weyæs i forne wor kopstædh Aars som i stædherne weyæs hwo theth icke gör han giue iii marck som seigher oc three som köber halfft koningen og halfft byen . | ::'''Wy Christoffer''' meth gudhs nadhe Danmarcs Wendis oc Gotes koning palantz greve paa Rein oc hertugh i Beyern göre widerlicht alle mæn som nw ære oc komme schule at wv haue taghit oc wntfongit oc taghe oc wntfaa meth thette wort opne breff wore elschelighe burgemestere radh men burghere oc alle menichedhen som bygge oc bo i wor köpstædh Aarss oc alle theris thiænere hion oc gotz wdi wor konungelighe wern hæghe oc bescherming oc vnne thöm nadhelighe at haue nydhe oc brwghe alle ihesse cffterscreffne article friihet oc nadher först at the mve oc schulc wære toldfrii hwor the kommende wordhe vdi wort Righe Danmarck at köbe oc selghe vndertaghne Schone marckneth oc andre wore fischeleyæ (om Hösten). It schule the haue besetning i forne wor köpstædh Aars fore widerlicth Gæld swo at hwo som laghlighe ther besetter wordher oc dyrghes at fare ouerhörigh bort tha schule the haue macht at fuldfölge honum vppa theris bything meth wold It. hwo sigh forbrydher eller byfriidh gör vdi fame wor köpstædh han schall swo meghit haue forbrudhit oc bæthræ omodh byen sorn ommodh oss It. hwo ther gör wlaghlicht köp han sehall bæthre iii marck fore hwor tiidh halffdelen koningen oc halffdelen byen It. schall engen köbæ eller hesidhe wort schatte gotz vdi forne wor köpstædh Aars vden the som schatte woghe oc andre konungeliche thynger vppa holde meth wore burgheræ vden wv nogher sondetlighe ther vm benadhende wordhe It schall forne wore burgeris bvfriidh være oc wdhstræcke sigh söinnen widh byen fraa the dighe mellom Hauerballigh Agger oc brobærgh oc westen fra theth Dighe som gaighen vppa stander oc till theth Dighe som löber i stranden hoss Wædelby holæ vm theth swo aff arild sidh wærit hauer It schall eller maa engen köbe eller seighe i noghræ vlaghlighe haffne som ligge hoos eller vmkring forne wor köpstædh Aarss vnder thes gotzes fortabelsse sorn han swo köber eller selgher halfft koningen oc halfft byen It vnne wy them frii marck Schow fæægang oc fischerii vdi salt watn som the theth aff alder hafft oc nvt have lt. hwo meth rette fordeelt wordher oc friidhloos giort i forne wor köpstædh oc sidhen friidhlos kyndher paa Wiburghs Landzthing som theth sigh bör han schall wær friidhlos ouer alt Righit It schall engen bygge eller burgheræ wordhe i forne wor köpstædh som annen hosbonde eller forswar hauer æn oss vden noghen hauer theth sonderlighe aff wor nadhe ho her omodh gör han schall schatte som burgherme oc kopæ som gæst It schule wore burgemesteræ oc radhmen haue fuldmacht at regeræ alle æmbede i forne wor köpstædh effter schellichet som the wele wære bekænde fore oss It schall eller maa engen göre sambinding omodh wore burgemesteræ oc radhmen vnder sin hovitlod It schall eller maa engin gange eller ridhe meth spentæ armbörst dagh eller natt i wor köpstædh Aars dyrghes theth nogher at göræ oc fonger ther scathe ouer han schall beholde scathen vböther It schall alle hande kopmandscap weyæs i forne wor kopstædh Aars som i stædherne weyæs hwo theth icke gör han giue iii marck som seigher oc three som köber halfft koningen og halfft byen . | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
::Dat castro nostro Haffnensi Die visitationis beate marie virginis nostro sub secreto Anno Dom. M. C. D. qvadragesimo primo Anno regni nostri secundo. | ::Dat castro nostro Haffnensi Die visitationis beate marie virginis nostro sub secreto Anno Dom. M. C. D. qvadragesimo primo Anno regni nostri secundo. | ||
==Köpstædh Aarss privilegium (oversat)== | ===Köpstædh Aarss privilegium (oversat)=== | ||
'''''Transskriberet tekst'''''. I kantet parentes oversættelse af gamle ord. | '''''Transskriberet tekst'''''. I kantet parentes oversættelse af gamle ord. | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
::Givet paa vort slot i København Marie besøgelses-dag 1441 under vort segl, i det andet aar af vor regering. | ::Givet paa vort slot i København Marie besøgelses-dag 1441 under vort segl, i det andet aar af vor regering. | ||
==Kilder== | ===Se også=== | ||
* Første version af artiklen oprettet fra: | * [[Aarhus Købstad]] | ||
* | * [[Aarhus Kommune]] | ||
* | * [[Aarhus bynavnet]] | ||
* [[Aarhus byvåben]] | |||
* [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]] | |||
==Kilder og litteratur== | |||
* Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie.'' 2011 | |||
* J. Ølsgaard: ''Aarhus. Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar''. 1905 | |||
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne bd I''. 1939 | |||
<references/> | <references/> | ||
[[Kategori:Indtil 1536]] | [[Kategori:Indtil 1536]] | ||
[[Kategori: Lovgivning & jura]] | [[Kategori: Lovgivning & jura]] | ||