10.897
redigeringer
Arbejdernes Produktionsforening: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)") |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i | Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i [[Studsgade 20]], et lejligheds- og butikskompleks i [[Studsgade 16|Studsgade 16-18]] og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i [[Studsgade 8-10]]. | ||
Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage. | Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage. | ||
=== Koorporationens højborg === | === Koorporationens højborg === | ||
Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i Studsgade 2-4. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum. | Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i [[Studsgade 2-4]]. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum. | ||
Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden. | Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
=== Æltemaskinen blev trukket af heste === | === Æltemaskinen blev trukket af heste === | ||
I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri. | I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende [[Studsgade 22|Studsgade nr. 22]] erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri. | ||
En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år. | En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Arbejderne levede ikke af brød og kringler alene, og virksomheden rummede også kul- og brændselshandel. I 1891 havde arbejderbevægelsen også fået eget bryggeri. | Arbejderne levede ikke af brød og kringler alene, og virksomheden rummede også kul- og brændselshandel. I 1891 havde arbejderbevægelsen også fået eget bryggeri. | ||
Fællesbageriet (butik og fabrik) holdte til i bygningerne og baggården i Studsgade fra 1888-1965. I 1965 rykkede Fællesbageriet A/S (Rutana) ud i nybyggeri i Brabrand. | Fællesbageriet (butik og fabrik) holdte til i bygningerne og baggården i Studsgade fra 1888-1965. I 1965 rykkede Fællesbageriet A/S (Rutana) ud i nybyggeri i [[Brabrand]]. | ||
=== Arbejderbevægelsens midtpunkt === | === Arbejderbevægelsens midtpunkt === | ||