10.894
redigeringer
Arbejdernes Produktionsforening: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.159461124123816, 10.21071037404828~[[Arbejdernes Produktionsforening i Studsgade]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.159461124123816, 10.21071037404828 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i [[Studsgade 20]], et lejligheds- og butikskompleks i [[Studsgade 16|Studsgade 16-18]] og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i [[Studsgade 8-10]]. | |||
Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i | |||
Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage. | Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage. | ||
=== Koorporationens højborg === | === Koorporationens højborg === | ||
Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i Studsgade 2-4. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum. | Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i [[Studsgade 2-4]]. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum. | ||
Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden. | Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden. | ||
Foreningen skiftede i 1906 navn til '''Arbejdernes Produktionsforening'''. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de ”institutionelle investorer”, der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør [[Harald Jensen]]. | Foreningen skiftede i 1906 navn til '''Arbejdernes Produktionsforening'''. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de ”institutionelle investorer”, der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]]. | ||
=== Æltemaskinen blev trukket af heste === | === Æltemaskinen blev trukket af heste === | ||
I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri. | I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende [[Studsgade 22|Studsgade nr. 22]] erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri. | ||
En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år. | En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år. | ||
| Linje 21: | Linje 28: | ||
Arbejderne levede ikke af brød og kringler alene, og virksomheden rummede også kul- og brændselshandel. I 1891 havde arbejderbevægelsen også fået eget bryggeri. | Arbejderne levede ikke af brød og kringler alene, og virksomheden rummede også kul- og brændselshandel. I 1891 havde arbejderbevægelsen også fået eget bryggeri. | ||
Fællesbageriet (butik og fabrik) holdte til i bygningerne og baggården i Studsgade fra 1888-1965. I 1965 rykkede Fællesbageriet A/S (Rutana) ud i nybyggeri i [[Brabrand]]. | |||
=== Arbejderbevægelsens midtpunkt === | === Arbejderbevægelsens midtpunkt === | ||
| Linje 36: | Linje 45: | ||
De fik 11 børn - kun to døtre overlevede forældrene. De blev begge gift udenbys. | De fik 11 børn - kun to døtre overlevede forældrene. De blev begge gift udenbys. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Arbejdernes Produktionsforenings arkiv, Erhvervsarkivet | * Arbejdernes Produktionsforenings arkiv, Erhvervsarkivet | ||
* Ib Gejl, ''Arbejdernes Produktionsforening - nede hos Jakob'', i De Skabte Aarhus, Århus Byhistorisk Udvalg, 1991 | * Ib Gejl, ''Arbejdernes Produktionsforening - nede hos Jakob'', i De Skabte Aarhus, Århus Byhistorisk Udvalg, 1991 | ||
* Tarbensen, Kenn og Thomsen, Kristian Buhl. ''Industriminder i det gamle Århus''. Bageriet i Studsgade, s. 45-50. 2010. Århus Byhistoriske Fond. Dansk Center for Byhistorie. | |||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Mad & drikke]] | [[Kategori: Mad & drikke]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||