10.897
redigeringer
Elsted: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel") |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
==== Elsted Kirke ==== | ==== Elsted Kirke ==== | ||
[[Elsted Kirke]] er fra 1200-tallet. | [[Elsted Kirke]] er fra 1200-tallet. | ||
I 1500-tallet tilhørte patronatsretten Aarhus Domkapitel, i 1600-tallet kongen, indtil denne i 1687 overdrog kirken til Margrethe Krabbe, enke efter Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Vosnæsgård. Kirken fulgte herefter Vosnæsgård i hovedsognet Skødstrup, indtil 1805, da den blev afhændet til Hans Chr. Secher, ejer af Kærgård i Elsted Sogn. Hvorefter den hovedsagelig fulgte de skiftende ejere af Kærgård. I 1927 overgik den til selveje. | I 1500-tallet tilhørte patronatsretten [[Aarhus Domkapitel]], i 1600-tallet kongen, indtil denne i 1687 overdrog kirken til Margrethe Krabbe, enke efter Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Vosnæsgård. Kirken fulgte herefter Vosnæsgård i hovedsognet Skødstrup, indtil 1805, da den blev afhændet til Hans Chr. Secher, ejer af Kærgård i Elsted Sogn. Hvorefter den hovedsagelig fulgte de skiftende ejere af Kærgård. I 1927 overgik den til selveje. | ||
[[Fil:DSC 8433--Elsted.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Elsted er fra 1200-tallet. Fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]] | [[Fil:DSC 8433--Elsted.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Elsted er fra 1200-tallet. Fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Indtil midten af forrige århundrede lå alle byens gårde og huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning sket betydelig ændring med de oprindelige 13 gårde. De tilbageværende tomter er så godt som alle blevet bebygget med huse - en del af dem efter krigen - eller er inddraget til have. | Indtil midten af forrige århundrede lå alle byens gårde og huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning sket betydelig ændring med de oprindelige 13 gårde. De tilbageværende tomter er så godt som alle blevet bebygget med huse - en del af dem efter krigen - eller er inddraget til have. | ||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Elsted ligger højt placeret i et bakket morænelandskab, der åbner sig mod syd, hvor terrænet falder mod Lystrup og Egådalen. Den landskabelige placering opleves tydeligst nord for byen, hvor der fra det bakkede landskab er en smuk udsigt mod Århusbugten. Den lille tætte kirke med det karakteristiske tårn ligger hævet på en lille banke og kendetegner byens profil i det bakkede landskab. | |||
Elsted kendes tilbage til 1374, hvor byen betegnes som Elstedt Mark. Landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå omkring en irregulær, fortelignende gadeudvidelse i byens nordlige del samt langs Elstedvej mod syd. | |||
Den gamle landsby er delvist afgrænset fra de omkringliggende parcelhusområder af grønne arealer. Man oplever således stadig den gamle landsby som en selvstændig struktur. Den gamle forte er indenfor de sidste årtier delvist bebygget med parcelhuse, men den nordlige del er endnu bevaret som en åben grønning. Det gamle gadekær er bevaret i den sydlige del. Foran kirken er der en meget fin og enkel lille plads. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].'' | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
| Linje 44: | Linje 54: | ||
Statistisk er byen beboelsesorienteret. Med den valgte begrænsning er erhvervslivet domineret af offentlig service, der giver byen en høj beskæftigelsesgrad. Den private service ligger på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med, men bør ses i sammenhæng med den private service i Lystrup. | Statistisk er byen beboelsesorienteret. Med den valgte begrænsning er erhvervslivet domineret af offentlig service, der giver byen en høj beskæftigelsesgrad. Den private service ligger på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med, men bør ses i sammenhæng med den private service i Lystrup. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 64: | Linje 73: | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
== Elsted på AarhusArkivet == | == Elsted på AarhusArkivet == | ||
| Linje 70: | Linje 79: | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | * Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | ||
* http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/ | |||
http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/ | * https://digdag.dk/ | ||
* Danmarks Kirker, bind 4, 1980. | |||
https://digdag.dk/ | |||
Danmarks Kirker, bind 4, 1980. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||