Fredenskirken: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Fredenskirkens navn var på indvielesestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet [[Fredensvang]]. Der var således tre gode grunde til at give kirken navnet, Fredenskirken. | Fredenskirkens navn var på indvielesestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet [[Fredensvang]]. Der var således tre gode grunde til at give kirken navnet, Fredenskirken. | ||
Ved slutningen af krigen i 1945 var der allerede blevet nedsat en komité for opførelsen af en ny kirke i Viby Sogn. Sognerådet i Viby tilbød at stille en grund til rådighed øst for [[Rosenvangs Allé]]. Komitéen takkede for tilbuddet og afventede derefter en godkendelse fra kirkeministeriet om den endelige placering af en ny kirke. Det besluttedes at kalde kirken for Fredenskirken, og en indsamling til opførelse af kirken blev igangsat med følgende motto: | |||
''"Ved Offersind og fælles Virken,<br> Vi bygger med på Fredenskirken."'' | ''"Ved Offersind og fælles Virken,<br> Vi bygger med på Fredenskirken."'' | ||
Det var hensigten at bygge den nye kirke efter tidens forskrifter for design og byggeform, men stadig med et agtsomt hensyn til kirkens traditionelle indretning og udseende indvendigt. Selve kirkerummet blev anslået til at skulle indeholde 250 siddepladser, men en tilknyttet menighedssal skulle kunne give plads til 180 personer, som kunne tages i brug ved højtider således at det samlede antal pladser sted betragteligt. | Det var hensigten at bygge den nye kirke efter tidens forskrifter for design og byggeform, men stadig med et agtsomt hensyn til kirkens traditionelle indretning og udseende indvendigt. Selve kirkerummet blev anslået til at skulle indeholde 250 siddepladser, men en tilknyttet menighedssal skulle kunne give plads til 180 personer, som kunne tages i brug ved højtider således at det samlede antal pladser sted betragteligt. Arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov blev udpeget til den store opgave at lade en ny kirke opføre i Rosenvangskvaretet. Det var ikke uerfarne arkitekter der var blevet udvalgt til opgaven, for Aksel Skov havde tidligere været benyttet til kirkebyggerier og Niclasen var ansat hos arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling Mortensen]]. | ||
== Se også == | == Se også == | ||
Linje 33: | Linje 33: | ||
* Fredenskirkens hjemmeside, Alt det andet, Fredenskirkens historie, Kirkebygningens historie, https://www.fredenskirken.dk/fileadmin/group/957/Dokumenter/Om_Kirken/Kirkebygningens_historie.pdf | * Fredenskirkens hjemmeside, Alt det andet, Fredenskirkens historie, Kirkebygningens historie, https://www.fredenskirken.dk/fileadmin/group/957/Dokumenter/Om_Kirken/Kirkebygningens_historie.pdf | ||
* Aarhus Stiftstidende. Fredens Kirke skal bygges ved Aarhus. 24-02-1945. | * Aarhus Stiftstidende. Fredens Kirke skal bygges ved Aarhus. 24-02-1945. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Fredenskirken i Rosenvang. 11-05-1945. | |||
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] | ||
[[Kategori: Religion]] | [[Kategori: Religion]] |
Versionen fra 2. sep. 2022, 09:41
Fredenskirken er en kirke beliggende ved i området mellem Rosenvangs Allé og Jyllands Allé i Viby. Kirken er opført i 1958-60 efter tegning af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov. Fredenskirken fungerer som sognekirke for Fredens Sogn, der blev udskilt af Viby Sogn i 1960.
Anlægget består af et kirkerum, som sammen med menighedslokaler og kapel lukker sig om en grønnegård. Derudover har kirken et fritstående åbent klokketårn med en karakteristisk "kobberhat".
Kirkens historie
Fredenskirkens navn var på indvielesestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet Fredensvang. Der var således tre gode grunde til at give kirken navnet, Fredenskirken.
Ved slutningen af krigen i 1945 var der allerede blevet nedsat en komité for opførelsen af en ny kirke i Viby Sogn. Sognerådet i Viby tilbød at stille en grund til rådighed øst for Rosenvangs Allé. Komitéen takkede for tilbuddet og afventede derefter en godkendelse fra kirkeministeriet om den endelige placering af en ny kirke. Det besluttedes at kalde kirken for Fredenskirken, og en indsamling til opførelse af kirken blev igangsat med følgende motto:
"Ved Offersind og fælles Virken,
Vi bygger med på Fredenskirken."
Det var hensigten at bygge den nye kirke efter tidens forskrifter for design og byggeform, men stadig med et agtsomt hensyn til kirkens traditionelle indretning og udseende indvendigt. Selve kirkerummet blev anslået til at skulle indeholde 250 siddepladser, men en tilknyttet menighedssal skulle kunne give plads til 180 personer, som kunne tages i brug ved højtider således at det samlede antal pladser sted betragteligt. Arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov blev udpeget til den store opgave at lade en ny kirke opføre i Rosenvangskvaretet. Det var ikke uerfarne arkitekter der var blevet udvalgt til opgaven, for Aksel Skov havde tidligere været benyttet til kirkebyggerier og Niclasen var ansat hos arkitekt Salling Mortensen.
Se også
Fredenskirken på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Fredenskirkens hjemmeside, Alt det andet, Fredenskirkens historie, Kirkebygningens historie, https://www.fredenskirken.dk/fileadmin/group/957/Dokumenter/Om_Kirken/Kirkebygningens_historie.pdf
- Aarhus Stiftstidende. Fredens Kirke skal bygges ved Aarhus. 24-02-1945.
- Aarhus Stiftstidende. Fredenskirken i Rosenvang. 11-05-1945.