11.873
redigeringer
Søren Christian Wærum (1842-1910): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Søren Christian Wærum (1842-1910).jpg|thumbnail|Søren Christian Wærum]] | [[Fil:Søren Christian Wærum (1842-1910).jpg|thumbnail|Søren Christian Wærum]] | ||
Købmand '''Søren Christian Wærum''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 7. januar 1891 - 31. december 1902 for de [[Højestbeskattede]]. | Købmand '''Søren Christian Wærum''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 7. januar 1891 - 31. december 1902 for de [[Højestbeskattede]]. | ||
| Linje 9: | Linje 10: | ||
Wærum stod i lære hos mægler M. Friis i [[Mindegade]], hvor [[Hans Broge (1822-1908) |Hans Broge]], hvis forretning lå i samme gade, fik øje på den skikkelige og opvakte dreng og i 1859 knyttede ham til sig. Det er blevet sagt, at dette måske var den bedste handel, Broge gjorde i hele sit liv. Wærum blev hos Broge og avancerede støt fra dreng til kontorist, til bogholder, til prokurist og endelig i 1884 til kompagnon. Om hans avancement til prokurist fortælles følgende anekdote: | Wærum stod i lære hos mægler M. Friis i [[Mindegade]], hvor [[Hans Broge (1822-1908) |Hans Broge]], hvis forretning lå i samme gade, fik øje på den skikkelige og opvakte dreng og i 1859 knyttede ham til sig. Det er blevet sagt, at dette måske var den bedste handel, Broge gjorde i hele sit liv. Wærum blev hos Broge og avancerede støt fra dreng til kontorist, til bogholder, til prokurist og endelig i 1884 til kompagnon. Om hans avancement til prokurist fortælles følgende anekdote: | ||
Da Hans Broge i slutningen af 1870'erne købte [[Mindegade 10]] og lagde den ind under virksomheden, fik Wærum bolig i denne ejendom. | |||
Broge havde en gang fået den idé, at han ville spare assurancen på et skib med en særlig kostbar ladning. Wærum protesterede, men Broge havde sat sig i hovedet, at pengene skulle spares, og stædig, som han kunne være, lod han sig ikke bringe på andre tanker. ''"Det går sgu nok, lad du bare mig om det, Wærum"'', sagde han (Broge tiltalte altid Wærum med "du", mens denne sagde "De" og "hr. Broge"), og der blev ikke talt mere om den ting, før firmaet en dag fik telegram om, at skibet var forlist - hele den kostbare ladning var gået tabt. Broge var fortvivlet. ''"Nu er jeg en ruineret mand, Wærum"'', klagede han. »''"Nåå"'' sagde Wærum, ''"De skal se, det går nok hr. Broge"''. ''"Hvad siger du? Går nok! Hvad kender du til det? Jeg siger dig, at jeg er ruineret!"'', ''"Og jeg siger nej"'', svarede W. ''"for ladningen var assureret. Da De absolut ikke ville, gjorde jeg det nemlig for mine egne penge!"'' Samme dag kunne han sætte "prokurist" på sit visitkort. | Broge havde en gang fået den idé, at han ville spare assurancen på et skib med en særlig kostbar ladning. Wærum protesterede, men Broge havde sat sig i hovedet, at pengene skulle spares, og stædig, som han kunne være, lod han sig ikke bringe på andre tanker. ''"Det går sgu nok, lad du bare mig om det, Wærum"'', sagde han (Broge tiltalte altid Wærum med "du", mens denne sagde "De" og "hr. Broge"), og der blev ikke talt mere om den ting, før firmaet en dag fik telegram om, at skibet var forlist - hele den kostbare ladning var gået tabt. Broge var fortvivlet. ''"Nu er jeg en ruineret mand, Wærum"'', klagede han. »''"Nåå"'' sagde Wærum, ''"De skal se, det går nok hr. Broge"''. ''"Hvad siger du? Går nok! Hvad kender du til det? Jeg siger dig, at jeg er ruineret!"'', ''"Og jeg siger nej"'', svarede W. ''"for ladningen var assureret. Da De absolut ikke ville, gjorde jeg det nemlig for mine egne penge!"'' Samme dag kunne han sætte "prokurist" på sit visitkort. | ||