Aarhus Studenter Roklub: Forskelle mellem versioner

m
Text replacement - "\|10\." to ",10."
No edit summary
m (Text replacement - "\|10\." to ",10.")
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
 
(16 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
På [[Århus Havn]] ligger der næsten side om side tre roklubber. Tilstedeværelsen af hele tre roklubber afspejler, at klubberne blev til i et samfund, som så meget anderledes ud, end det vi kender i dag. Det bevidner også, at roning er en gammel sport.
På [[Aarhus Havn]] ligger der næsten side om side tre roklubber. Tilstedeværelsen af hele tre roklubber afspejler, at klubberne blev til i et samfund, som så meget anderledes ud, end det vi kender i dag. Det bevidner også, at roning er en gammel sport.


Den ældste roklub er den borgerlige [[Aarhus Roklub]], dernæst kom [[Arbejdernes Roklub]] (ARA) til, og i 1942 fik studenterne deres egen klub, '''Aarhus Studenter Roklub''' (ASR).
Den ældste roklub er den borgerlige [[Aarhus Roklub]], dernæst kom [[Arbejdernes Roklub|Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA)]] til, og i 1942 fik studenterne deres egen klub, '''Aarhus Studenter Roklub''' (ASR).


=== Aarhus Studenter Roklubs grundlæggelse ===
=== Aarhus Studenter Roklubs grundlæggelse ===
Aarhus Studenter Roklubs historie begynder med grundlæggelsen af [[Aarhus Universitet]] i 1928. I København havde studenterne stiftet Danske Studenters Roklub (DSR) i 1917 ved en sammenlægning af flere studenterroklubber, hvis historiske rødder gik tilbage til 1868. Det var derfor oplagt, da Aarhus Universitet i 1940 havde omkring 1.000 indskrevne studenter, at Aarhus også fik en studenterroklub ved siden af borgernes roklub og arbejdernes roklub.
Aarhus Studenter Roklubs historie begynder med grundlæggelsen af [[Aarhus Universitet]] i 1928. I København havde studenterne stiftet Danske Studenters Roklub (DSR) i 1917 ved en sammenlægning af flere studenterroklubber, hvis historiske rødder gik tilbage til 1868. Det var derfor oplagt, da Aarhus Universitet i 1940 havde omkring 1.000 indskrevne studenter, at Aarhus også fik en studenterroklub ved siden af borgernes roklub og arbejdernes roklub.


I 1940 flyttede revisor [[Otto Bjerrum]] til Århus fra København, hvor han havde roet i DSR. I Århus gik han i gang med at etablere en studenterroklub, i første omgang var det meningen, at oprette en søsterafdeling af DSR i Århus. Det fik Bjerrum i 1942 tilsagn om hjælp til fra DSR, hvorefter han den 17. september 1942 ved opslag på universitetet opfordrede ”Studenterne ved Aarhus Universitet” til at tilkendegive, om der var interesse for initiativet. Af opslaget fremgik, at DSR’s formand havde ”drøftet Spørgsmålet med Danske Studenters Roklubs Protektor og aktive Medlem, H.K.H. Kronprinsen, og Kronprinsen har udtalt sin varme Interesse for Sagen og tilsagt den sin Støtte. Der er bl.a. Grund til at forvente, at Kronprinsen ogsaa overtager Protektoratet for Aarhus-Klubben”.
I 1940 flyttede revisor [[Otto Bjerrum]] til Århus fra København, hvor han havde roet i DSR. I Århus gik han i gang med at etablere en studenterroklub, i første omgang var det meningen at oprette en søsterafdeling af DSR i Århus. Det fik Bjerrum i 1942 tilsagn om hjælp til fra DSR, hvorefter han den 17. september 1942 ved opslag på universitetet opfordrede  


Der indløb en række positive tilsagn om støtte bl.a. fra Aarhus Roklub og fra universitetets rektor, så allerede i slutningen af september 1942 blev Århus' borgmester [[Einar Stecher Christensen]] og havnedirektøren forelagt planerne. I DSR kom man dog frem til, at det var bedre, hvis Århus fik sin egen studenterroklub, da det ville blive for svært at styre klubben fra København. Derfor gik planlægningen videre i retning af at danne en selvstændig klub i Århus.
''”Studenterne ved Aarhus Universitet” til at tilkendegive, om der var interesse for initiativet. Af opslaget fremgik, at DSR’s formand havde ”drøftet Spørgsmålet med Danske Studenters Roklubs Protektor og aktive Medlem, H.K.H. Kronprinsen, og Kronprinsen har udtalt sin varme Interesse for Sagen og tilsagt den sin Støtte. Der er bl.a. Grund til at forvente, at Kronprinsen ogsaa overtager Protektoratet for Aarhus-Klubben”.''
 
Der indløb en række positive tilsagn om støtte bl.a. fra [[Aarhus Roklub]] og fra universitetets rektor, så allerede i slutningen af september 1942 blev Aarhus' borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] og havnedirektøren forelagt planerne. I DSR kom man dog frem til, at det var bedre, hvis Århus fik sin egen studenterroklub, da det ville blive for svært at styre klubben fra København. Derfor gik planlægningen videre i retning af at danne en selvstændig klub i Aarhus.


=== Klubben etablerer sig ===
=== Klubben etablerer sig ===
Linje 22: Linje 24:
I 1943 var indvielsen af en ny roklub i Århus en særlig begivenhed, ca. 200 mennesker var mødt op. I strålende vejr, kunne de, udover at høre Bjerrums tale, også bevidne dåben af klubbens første fem både.
I 1943 var indvielsen af en ny roklub i Århus en særlig begivenhed, ca. 200 mennesker var mødt op. I strålende vejr, kunne de, udover at høre Bjerrums tale, også bevidne dåben af klubbens første fem både.


Universitetets rektor, professor [[Carl Rasting]], døbte den første båd, en fire-åres inrigger, ”Delfinen”. Han citerede dog ikke i den forbindelse Aarhus Universitets valgsprog - ”solidum petit in profundis” – søger i dybet den faste grund. Borgmesteren Stecher Christensen døbte den næste båd, også en fire-åres inrigger, ”Aarhus” og DSR’s formand Gudmund Schack døbte den tredje fire-åres inrigger ”D.S.R.” De to sidste både blev døbt henholdsvis ”Dan” og ”Merci” af landsretssagfører I.C. Sørensen og direktør Gruhn. ASR havde endvidere fået tilsagn om endnu to både, direktør Ove Hansen, De forenede Farverier og Trikotagefabrikker, skænkede en sculler og det lokale bryggeri skænkede en inrigger, der fik navnet ”Ceres”. De 80 medlemmer af den nystartede klub, havde nu endelig mulighed for at gå på vandet.
Universitetets rektor, professor [[Carl Rasting]], døbte den første båd, en fire-åres inrigger, ”Delfinen”. Han citerede dog ikke i den forbindelse Aarhus Universitets valgsprog - ”solidum petit in profundis” – søger i dybet den faste grund. Borgmesteren [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] døbte den næste båd, også en fire-åres inrigger, ”Aarhus” og DSR’s formand Gudmund Schack døbte den tredje fire-åres inrigger ”D.S.R.” De to sidste både blev døbt henholdsvis ”Dan” og ”Merci” af landsretssagfører I.C. Sørensen og direktør Gruhn. ASR havde endvidere fået tilsagn om endnu to både, direktør [[Ove Hansen]], De forenede Farverier og Trikotagefabrikker, skænkede en sculler og det lokale bryggeri skænkede en inrigger, der fik navnet ”Ceres”. De 80 medlemmer af den nystartede klub, havde nu endelig mulighed for at gå på vandet.


Det lille hus på havnen har gennem 70 sæsoner været udgangspunkt for studenterroning på [[Århusbugten]], for kaproning, for langture til fjernere farvande og for alle de øvrige aktiviteter, som hører en roklub til.
Det lille hus på havnen har gennem 70 sæsoner været udgangspunkt for studenterroning på [[Aarhusbugten]], for kaproning, for langture til fjernere farvande og for alle de øvrige aktiviteter, som hører en roklub til.


[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Havnen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Besættelsen]]
{{#coordinates:56.165615,10.219187}}