Maskin- og metalindustri i Århus: Forskelle mellem versioner

Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen.  

De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og [[Aarhus Havn|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej.  

Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid.