Østergade: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Østergade''' ligger mellem [[Frederiksgade]] og [[Fredensgade]]. | '''Østergade''' ligger mellem [[Frederiksgade]] og [[Fredensgade]]. | ||
[[Fil:Østergade, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Østergade i 1905]] | [[Fil:Østergade, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Østergade i 1905]] | ||
Anlagt i 1854 som en tværgade til [[Søndergade]] som følge af en udstykning ved købmand [[Henrik Schandorff|Hendrik Schandorff (1817-1897)]]. I en periode var gaden en vigtig forbindelsesvej mellem købmandsgårdene i [[Frederiksgade]] og havnen. I 1937 fremkom der forslag om at lave en gennemførelse af | Anlagt i 1854 som en tværgade til [[Søndergade]] som følge af en udstykning ved købmand [[Henrik Schandorff|Hendrik Schandorff (1817-1897)]]. I en periode var gaden en vigtig forbindelsesvej mellem købmandsgårdene i [[Frederiksgade]] og havnen. I 1937 fremkom der forslag om at lave en gennemførelse af Østergade fra [[Fredensgade]] til [[Dynkarken]], men planen blev opgivet på grund af udbygningen af [[Åboulevarden]]. Der ligger flere fremtrædende bygninger i gaden. På hjørnet til [[Frederiksgade]] ligger Brobjerghus, der fra 1902 til 1997 rummede Engelsk Beklædnings Magasin. Næsten overfor lå Den folkelige Forsamlingsbygning opført i 1875 efter tegninger af arkitekt V.C. Puck. I den store sal mødtes bønder og småkårsfolk til foredrag og fester. Fra 1883 til 1975 kendt som [[Østergades Hotel]] med blot 26 værelser. Bag hotellets gamle facademur kom der i 2012 et nybygget 228 værelser stort hotel – Scandic Aarhus City. På sydsiden af gaden neden for [[Søndergade]] ses flere 2½-etagers oprindelige ejendomme. Nordsiden domineres af stormagasinet [[Salling|Sallings]] gule glasklædte bygning og P-hus. | ||
=== Fremtrædende bygninger i Østergade === | === Fremtrædende bygninger i Østergade === | ||
Versionen fra 3. jan. 2022, 11:38
Østergade ligger mellem Frederiksgade og Fredensgade.
Anlagt i 1854 som en tværgade til Søndergade som følge af en udstykning ved købmand Hendrik Schandorff (1817-1897). I en periode var gaden en vigtig forbindelsesvej mellem købmandsgårdene i Frederiksgade og havnen. I 1937 fremkom der forslag om at lave en gennemførelse af Østergade fra Fredensgade til Dynkarken, men planen blev opgivet på grund af udbygningen af Åboulevarden. Der ligger flere fremtrædende bygninger i gaden. På hjørnet til Frederiksgade ligger Brobjerghus, der fra 1902 til 1997 rummede Engelsk Beklædnings Magasin. Næsten overfor lå Den folkelige Forsamlingsbygning opført i 1875 efter tegninger af arkitekt V.C. Puck. I den store sal mødtes bønder og småkårsfolk til foredrag og fester. Fra 1883 til 1975 kendt som Østergades Hotel med blot 26 værelser. Bag hotellets gamle facademur kom der i 2012 et nybygget 228 værelser stort hotel – Scandic Aarhus City. På sydsiden af gaden neden for Søndergade ses flere 2½-etagers oprindelige ejendomme. Nordsiden domineres af stormagasinet Sallings gule glasklædte bygning og P-hus.
Fremtrædende bygninger i Østergade
- Brobjerghus: Østergade 1. Det nuværende hus blev opført i 1900 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. Bygningen har blandt andet været hjemsted for Engelsk Beklædnings Magasin, der blev åbnet i 1902 af købmand Peter Friis. Butikken blev senere videreført af Peter Friis' søn, Tage Friis
- Den folkelige Forsamlingsbygning, der blev opført i 1870’erne. Bygningen spillede en central rolle i byens politiske og senere sociale liv. Bygningen blev senere omdannet til hotel under navnet, Østergades Hotel.
- Landbosparekassens bygning på hjørnet af Østergade og Søndergade. Østergade 9, rummer i dag Nordea.
Østergade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Henvisninger
- Preben Rasmussens Samling
- Aarhus Kommuneatlas
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
