Engelsk Beklædnings Magasin

Fra AarhusWiki

Engelsk Beklædnings Magasin (el. EBM) åbnede sine døre den 29. oktober 1902 i Brobjerghus i Østergade.

Grundlæggeren Peter Friis havde studeret handel i Berlin, Paris og London. Idéen til butikken havde Friis fået i London, hvilket kom til udtryk i navnet. Butikken bragte idéen om detailsalg af færdigsyet tøj til Aarhus. Før butikken åbnede, havde man kun kunnet få syet tøj ved skræddere. Ved butikkens åbning var der to ansatte i butikken, men med tiden kom der mange flere i takt med, at butikkens popularitet steg.

Under Anden Verdenskrig skiftede butikken navn til E. B. M. for at undgå problemer med tyskerne over det engelske navn. Butikken tog derfor deres skilte med navnet "Engelsk Beklædnings Magasin" ned. De kom op igen efter krigens afslutning. Tyskerne var flokkedes til butikken, fordi de anså navnet engelsk som udtryk for kvalitet.

Butikken udvidede med tiden med butikker i flere andre danske byer - blandt andet i Thisted og Lyngby.

Butikken lukkede i 1997, men flere af de øvrige butikker under samme navn eksisterer stadig.

Litteratur og kilder

  • Preben Rasmussens Samling
  • ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
  • Sejrs Sedler

Henvisninger