Andreas Stæhr: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| (13 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Andreas Stæhr''' (død 22. oktober 1780) var farver og rådmand i Aarhus i perioden 1730-1739, død i Aldrup Mølle mellem Aarhus og Skanderborg. | |||
Andreas Stæhr var foruden rådmand i Aarhus også forpagter på [[Marselisborg Gods]] og administrator af [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] jordegods. Han ejede et farveri i [[Vestergade]] og en stampemølle - senere kaldet [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]]. | |||
Andreas Stæhr var foruden rådmand i Aarhus også | |||
I 1739 måtte Stæhr sammen med [[Søren Michelsen Gylling]] forlade posten som rådmand efter anklager om korruption. | I 1739 måtte Stæhr sammen med [[Søren Michelsen Gylling]] forlade posten som rådmand efter anklager om korruption. | ||
| Linje 11: | Linje 9: | ||
Senere blev Stæhr gift med Dorothea Maria Schaarup. | Senere blev Stæhr gift med Dorothea Maria Schaarup. | ||
I 1744 fandtes der kun to farvere i Aarhus: [[Henrik Feiberg]] og Andreas Stæhr. | I 1744 fandtes der kun to farvere i Aarhus: [[Henrik Feiberg]] og Andreas Stæhr. I 1751 overdrog Stæhr farvergården og sine privilegier til farversvend [[Peter Christian Asmussen]], der i en årrække havde arbejdet for Stæhr. | ||
I 1768 oprettede Stæhr [[Stæhrs Legatboliger]] på [[Møllestien]] - nærmere betemt det nu nedrevne [[Østre Møllesti]] [[Østre Møllesti 25|25-27]]. Stæhr ejede i forvejen nogle ejendomme på Møllestien, som han lod nedrive, og i stedet fik han opført et otte-fags hus på grunden, hvori to lejligheder blev indrettet. Hver lejlighed var beboet af to enker. Boligerne var forbeholdt enker, hvis mænd havde ''"betjent nogen af Aarhus bye offentlige eller andre publique kongelige embeder og betjeninger i den civile stand"''*. Det blev Stæhrs tre døtre, som skulle bestemme, hvem der skulle bo i lejlighederne. | |||
Lejlighederne skulle efter opførelsen tilfalde [[Aarhus Fattigvæsen]], ligesom stæhr ved sin død, testamenterede 150 rdl., hvis renter fattiginspektøren skulle anvende til at holde huset. | |||
Boligerne blev kendt som ''Stæhrs Legatbolig''. | |||
==Kilder== | |||
* Århus Stifts Årbøger 1959, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S | |||
* *Vagn Dybdahl, ''Ulykke, nød og brøde - Begivenheder i Århus'', Århus Byhistoriske udvalg ved Forsikringsforeningen i Aarhus' jubilæum 1919-1969 | |||
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941 | |||
* Hubertz III/315,332,362 - Hoffmeyer II/10,147 - Hoffmeyer:P.N. Legater og milde Stiftelser 4/13 - Hertel II/162 - Schytte 48 - P.T.10.R.5/254 - A.S.A.1927/53 | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori:1660-1814]] | |||
[[Kategori:Embedsmænd]] | |||
Nuværende version fra 12. apr. 2021, 12:20
Andreas Stæhr (død 22. oktober 1780) var farver og rådmand i Aarhus i perioden 1730-1739, død i Aldrup Mølle mellem Aarhus og Skanderborg.
Andreas Stæhr var foruden rådmand i Aarhus også forpagter på Marselisborg Gods og administrator af domkirkens jordegods. Han ejede et farveri i Vestergade og en stampemølle - senere kaldet Thors Mølle ved Skambækken i Marselisborgskovene.
I 1739 måtte Stæhr sammen med Søren Michelsen Gylling forlade posten som rådmand efter anklager om korruption.
Stæhrs første ægteskab var med Mette Marie Jesdatter, der var datter af farver Jes Fæster. Fæster var indehaver af farvergården ved Vestergade, og ved hans død overgik gården og hans farverprivilegium til datteren. Da hun døde forholdsvis ung tilfaldt alle privilegierne Stæhr.
Senere blev Stæhr gift med Dorothea Maria Schaarup.
I 1744 fandtes der kun to farvere i Aarhus: Henrik Feiberg og Andreas Stæhr. I 1751 overdrog Stæhr farvergården og sine privilegier til farversvend Peter Christian Asmussen, der i en årrække havde arbejdet for Stæhr.
I 1768 oprettede Stæhr Stæhrs Legatboliger på Møllestien - nærmere betemt det nu nedrevne Østre Møllesti 25-27. Stæhr ejede i forvejen nogle ejendomme på Møllestien, som han lod nedrive, og i stedet fik han opført et otte-fags hus på grunden, hvori to lejligheder blev indrettet. Hver lejlighed var beboet af to enker. Boligerne var forbeholdt enker, hvis mænd havde "betjent nogen af Aarhus bye offentlige eller andre publique kongelige embeder og betjeninger i den civile stand"*. Det blev Stæhrs tre døtre, som skulle bestemme, hvem der skulle bo i lejlighederne. Lejlighederne skulle efter opførelsen tilfalde Aarhus Fattigvæsen, ligesom stæhr ved sin død, testamenterede 150 rdl., hvis renter fattiginspektøren skulle anvende til at holde huset. Boligerne blev kendt som Stæhrs Legatbolig.
Kilder
- Århus Stifts Årbøger 1959, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
- *Vagn Dybdahl, Ulykke, nød og brøde - Begivenheder i Århus, Århus Byhistoriske udvalg ved Forsikringsforeningen i Aarhus' jubilæum 1919-1969
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- Hubertz III/315,332,362 - Hoffmeyer II/10,147 - Hoffmeyer:P.N. Legater og milde Stiftelser 4/13 - Hertel II/162 - Schytte 48 - P.T.10.R.5/254 - A.S.A.1927/53
