Aarhus Træskibshavn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 2: Linje 2:


===Træskibstræf under festugen===
===Træskibstræf under festugen===
I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i den gamle [[Åhavnen|Åhavn]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]].  Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen, skulle etablere et havnemiljø, hvori de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrag til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.
I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]].  Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen, skulle etablere et havnemiljø, hvori de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrag til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.


Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.
Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

Versionen fra 17. jun. 2020, 11:41

Aarhus Træskibshavn blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af Træskibsforeningen i Aarhus og er hjemsted for ca. 90 træskibe.

Træskibstræf under festugen

I 1978 var der under Aarhus Festuge træskibetræf i Åhavnen. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved Toldboden. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne Pakhus 27 sammen med skudehavnen, skulle etablere et havnemiljø, hvori de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrag til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør A. Damkjær. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester Thorkild Simonsen blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

Træskibeforeningen i Aarhus stiftes

25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i Aarhus. I 1987 havde kommunen solgt grund Langeliniegrunden med et gammelt petroleumslager nedenfor Klintegården til Kurt Thorsen. På grunden skulle opføres et nyt stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet nedenfor, og dermed var vejen banen for at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænkes at bygge en træskibshavn på det nye område nedenfor det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.

Thorsens planer blev aldrig realiseret og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og containerhavnen. I maj 1992 kunne havnedirektør Kaj Schmidt bekræfte over for Århus Stiftstidende, at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner.

Træskibehavnen indvies

Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og Aarhus Havn endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom der blev opført et klubhus for deres regning.

Først 23. maj 1998 fandt den officielle indvielse af Aarhus Træskibshavn sted med taler fra borgmester Flemming Knudsen trafikminister Sonja Mikkelsen, samt et stort festfyrværkeri.

I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.

Litteratur og kilder

  • Århus Stiftstidende: 12.12.1978, 06.04.1983, 17.03.1989, 29.05.1992, 26.08.1994, 09.05.1995, 24.05.1998.