Carl Holst-Knudsen (1886-1956): Forskelle mellem versioner

Forældre: overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.

I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle bemærkninger om forholdet mellem Århus kommune og Århus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.