Johan Frederik Lehmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Johan Frederik Lehmann (1856-1920).jpg|thumbnail|Johan Frederik Lehmann]] | [[Fil:Johan Frederik Lehmann (1856-1920).jpg|thumbnail|Johan Frederik Lehmann]] | ||
Ekspedient '''Johan Frederik Lehmann''' | Ekspedient '''Johan Frederik Lehmann''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 25. april 1912 - 31. marts 1917 for [[Socialdemokratiet]]. | ||
Født 17. marts 1856 i Brundby, Tranebjerg sogn, Holbæk amt, død 25. | Født 17. marts 1856 i Brundby, Tranebjerg sogn, Holbæk amt, død 25. august 1920 i Aarhus. | ||
Forældre: Sadelmager Ludvig August Lehmann og hustru Hanne Margrethe Hansen. | Forældre: Sadelmager Ludvig August Lehmann og hustru Hanne Margrethe Hansen. | ||
Gift med Jensine Jensen, født 16. oktober 1854 i Langemark, Besser sogn, Holbæk amt, død 17. juli 1929 i Aarhus, datter af indsidder Jens Sørensen Bager og hustru Dorthe Jensdatter. | Gift med Jensine Jensen, født 16. oktober 1854 i Langemark, Besser sogn, Holbæk amt, død 17. juli 1929 i Aarhus, datter af indsidder Jens Sørensen Bager og hustru Dorthe Jensdatter. |
Versionen fra 24. sep. 2018, 07:53
Ekspedient Johan Frederik Lehmann medlem af Aarhus Byråd 25. april 1912 - 31. marts 1917 for Socialdemokratiet.
Født 17. marts 1856 i Brundby, Tranebjerg sogn, Holbæk amt, død 25. august 1920 i Aarhus. Forældre: Sadelmager Ludvig August Lehmann og hustru Hanne Margrethe Hansen. Gift med Jensine Jensen, født 16. oktober 1854 i Langemark, Besser sogn, Holbæk amt, død 17. juli 1929 i Aarhus, datter af indsidder Jens Sørensen Bager og hustru Dorthe Jensdatter.
Karriere
Efter et treårigt ophold i Amerika bosatte Lehmann sig i 1884 i Aarhus, hvor han, der omtales som en dygtig taler og "slagfærdig debattør", hurtigt blev en forgrundsfigur i det faglige og politiske arbejde inden for arbejderbevægelsen.
Lehmann, der var uddannet skrædder, blev i 1888 ekspedient ved Demokraten, hvor han var ansat til sin død.
Foreningsarbejde
Ligeledes i 1888 blev han formand for Socialdemokratisk Forbund og De samvirkende Fagforeninger i Aarhus. I en årrække var han i bestyrelsen for Arbejdernes Produktionsforening og formand for Den almindelige Begravelseskasse. Af Socialdemokratiet var Lehmann opstillet som folketingskandidat i Brædstrupkredsen 1892 og i Hjørringkredsen 1906 og 1909, dog uden at opnå valg.
Afholdsbevægelsen
Også inden for afholdsbevægelsen var han stærkt engageret, bl.a. som formand 1903-06 for De samvirkende Afholdsselskaber i Aarhus, formand for Aarhus Afholdskreds, formand for Spareforeningen Echo's juleglæde, i bestyrelsen for Afholdsfolkenes Begravelseskasse samt i hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforening.
Politik
Lehmann var medlem af byrådet fra 25. april 1912 til 31. marts 1917. Han afløste i 1912 Marinus Petersen ved dennes tiltrædelse som forvalter på De Gamles Hjem. Ved byrådsvalget i 1913 blev han genvalgt.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Udvalget til at tiltræde kasseudvalget som budgetudvalget 1912-13
- Udvalget for vedligeholdelse af kommunens bygninger 1912-13
- Kirkegårdsbestyrelsen 1912-16
- Udvalget for bygninger og inventariesager 1912-17
- Skolekommissionen 1912-17
- Bevillingsnævnet 1912-17
- Udvalget for Vandværket 1913-17
- Indkvarteringskommissionen 1913-20
- Århus amts skoleråd 1914-16
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.