Christen Jensen (1837-1922): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
===Opvækst og uddannelse=== | ===Opvækst og uddannelse=== | ||
Jensen, der var opvokset under meget fattige kår, gik i skole i Aarhus. Han kom efter sin konfirmation i smedelære 1852 og blev svend 1856 | Jensen, der var opvokset under meget fattige kår, gik i skole i Aarhus. Han kom efter sin konfirmation i smedelære 1852 og blev svend 1856. I sin læretid gik han på tegneskole. Efter læretiden tog han til København, og senere rejste han til udlandet. Han opholdt sig en del i Tyskland, hvor han arbejdede på forskellige maskinværksteder, deriblandt en geværfabrik i Berlin. Senere gik han på et par tekniske skoler. | ||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Versionen fra 12. sep. 2018, 09:02
Fabrikant og etatsråd Christen Jensen, medlem af Aarhus Byråd 5. januar 1894 - 31. december 1899.
Født 25. februar 1837 i Lyngby, Bjergager sogn, Aarhus amt, død 2. februar 1922 i Aarhus. Forældre: Tømrer Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift 17. november 1876 med Emilie Augusta Kaempffe, født 16. juni 1851 i Sachsen, død 15. oktober 1934 i Aarhus.
Opvækst og uddannelse
Jensen, der var opvokset under meget fattige kår, gik i skole i Aarhus. Han kom efter sin konfirmation i smedelære 1852 og blev svend 1856. I sin læretid gik han på tegneskole. Efter læretiden tog han til København, og senere rejste han til udlandet. Han opholdt sig en del i Tyskland, hvor han arbejdede på forskellige maskinværksteder, deriblandt en geværfabrik i Berlin. Senere gik han på et par tekniske skoler.
Karriere
I 1862 etablerede Jensen sig i et mindre mekanisk værksted, hvor han startede en produktion af symaskiner, som dengang var noget forholdsvis nyt. Han eksperimenterede en del; i 1863 sendte han således modeller til bagladeskyts til artilleriet og Krigsministeriet. For at få gang i foretagendet måtte han dog optage produktion af andre emner, som stampeværker, gruttekværne, radsåmaskiner, ventilations- og kombinationsovne, fritstående vaskekedler og bageovne. 1868 anlagde han sammen med cand.jur. Basse et jernstøberi og maskinværksted. Her fabrikerede han al slags støbegods og maskiner til datidens mejeri. Det var dog først i 1892, at virksomheden fik virkelig betydning; han startede da i Vestergade 21 den første hesteskosøm- og bråddefabrik i Danmark. Han opgav alle de andre aktiviteter og koncentrerede sig udelukkende om den ny fabrik, der ikke alene kom til at forsyne hjemmemarkedet, men også fik en stor eksport.
Jensens tillidserhverv
Jensen havde mange tillidshverv. Han var medlem af byrådet 1894-99, formand for A/S Grundarealer ved Aarhus Å, Nordisk Assurancekompagni, Arbejdernes Byggeforening (formand 1904), Håndværkerforeningen (æresmedlem) og formand for Århus-Hammel-Thorsø Jernbane 1903-22.
Jensens andre projekter
Jensen var en mand med mange nye ideer, og han havde evner som opfinder. Han udtog adskillige patenter og modtog mange medaljer. Hans liv var et eventyr om læredrengen, der endte som etatsråd.
Medlem af eller byens repræsentant i...
Brandkommissionen 1894-99, Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1894-99.
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
