Ryesgade 18-20: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (foto indsat)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:SBV 1968.jpg|250px|thumbnail|SBV i Ryesgade. Foto 1968]]


'''[[Ryesgade]] 18-20''' har gennem tiderne været hjemsted for flere forskellige butikker og etablissementer.  
'''[[Ryesgade]] 18-20''' har gennem tiderne været hjemsted for flere forskellige butikker og etablissementer.  

Versionen fra 3. aug. 2018, 11:46

Ryesgade 18-20 har gennem tiderne været hjemsted for flere forskellige butikker og etablissementer.

Pallas / Alpas

Den tyske jøde Alfred Leopold åbnede 16. april 1934 Varehuset Pallas med et areal på ca. 400m2 på adressen Ryesgade 18. I bygningens 1. sal lå danserestauranten Manzana.

Varehuset havde et bredt udvalg af daglige forbrugsvarer - fortrinsvis nonfood - til meget lave priser, idet Alfred Leopold købte ind direkte hos fabrikanterne i såvel Danmark som i Tyskland. Derudover havde Leopold fordel ved at være indehaver af flere varehuse og samarbejdede med andre detailforretninger.

I 1936 måtte varehusets navn, på grund af navnestridigheder ændres til Varehuset Alpas.

Hærværk under krigen

Under 2. Verdenskrig led forretningen hårdt, da ejeren Alfred Leopold var tysk jøde. Leopold selv flyttede til Norge i 1938 for at komme væk fra tyskerne, og i 1940 flygtede han videre til Sverige.

Alpas blev flere gange under krigen udsat for hærværk, så facaden blev muret til for at undgå flere knuste ruder. Kunderne støttede dog op om forretningen, idet man til stadighed var i stand til at skaffe gode varer til lave priser.

Efter 2. Verdenskrigs ophør ønskede Alfred Leopold at vende tilbage til sine forretninger i Danmark, men mødte meget betydelige forhindringer, og først i november 1951 fik han opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Selvbetjeningsvarehuset

Alfred Leopold havde i 1950 været i USA og set den nye forretningstype selvbetjenings forretninger - så i 1952 ændrede han Alpas til et selvbetjenings varehus, deraf navnet SBV.

Forretningen var det andet selvbetjenings varehus i Danmark, kun var Brugsen i Esbjerg kommet i forkøbet. To år forinden havde Aarhus Brugsforening dog åbnet en mindre butik med selvbetjening i Rytterparken.

De aarhusianske kunder tog i starten ikke så godt imod selvbetjeningstanken, hvorfor forretningen ændredes til en selvvalgs forretning, men med betjening, såfremt kunderne ønskede dette.

Omkring 1954 lukkede Manzana på 1. sal, og Leopold fik installeret provinsens første rulletrappe til salgsarealerne på den nyindrettede 1. sal. Varehuset rådede nu over et salgsareal på mere 500m2. Det kan nævnes at rulletrappen kostede kr. 85.000,00 og var tysk produceret.

Espresso, jul og legetøj

På 1. sal blev der indrettet en espresso kaffebar, denne faldt dog ikke i kundernes smag, idet det åbenbart var for uvant for de fleste med espresso kaffe, og den lukkedes derfor i et af de forløbne år.

Forretningen havde et meget bredt udvalgt af varer, indenfor beklædning, isenkram, papirvarer, legetøj, parfume, rengøringsartikler m.m. og ligeledes var der ofte mere eksotiske varer, som forretningens indkøbs Central importerede.

SBV var meget kendt for sin juleafdeling, hvor man solgte bl.a. juletræs glaskugler, som SBV selv importerede direkte fra Østtyskland og Tjekkoslovakiet.

I 1964 døde firmaets stifter og direktør Alfred Leopold, men hans enke Greta Leopold førte forretningen videre.

Udvidelse og ombygning

Nabobygningen, Ryesgade 20, som husede den tidligere avis, Aarhus Amtstidende, blev erhvervet i 1967. Efter at ingeniører og arkitekter havde vurderet bygningens stand, blev den revet ned, og i stedet blev opført en ny bygning, som sammen med det oprindelige varehus i nr. 18, kom til at udgøre et moderne varehus i 2 etager på i alt ca. 1100 - 1200m2.

Arkitekterne Aage C. Nielsen og Poul Andersen samt ingeniørfirmaet Askøes Eftf. Var rådgivere for byggeriet og i forbindelse med genåbningen udførtes en ny facade på begge bygninger, så varehuset fremstod, som en helhed i gadebilledet.

Det nye varehus åbnede dørene for kunderne 1. november 1968 med en helt moderniseret indretning af forretningen, et bredere vareudvalg, nye varegrupper, som bl.a. konfekture og chokolade og kaffe, samt en kaffebar med softice.

I forbindelse med ombygningen blev der etableret en indgang på 1. sal, således at der var gennemgang fra Park Alle til Ryesgade.

Daells Varehus

Varehuset kørte videre i årene frem, men da konkurrencen efterhånden blev hårdere fra bl.a. Bilka og Føtex m.fl., besluttede familien at afhænde forretningen til en større aktør på markedet, og derfor rykkede Daells Varehus ind i lokalerne 1. januar 1985.

Daells Varehus havde stor succes med forretningen i Aarhus, men da hovedforretningen i Nørregade i København havde store problemer, måtte forretningen i Aarhus lukke 1. september 1993.

Herefter åbnede Kurt Daell, som var tidligere hovedaktionær i Dalls Varehus, en ny forretning under navnet ”Lady & Kid” i lokalerne i oktober 1993. Dette var en landsdækkende kæde, men økonomien hang ikke sammen og efter at julehandlen havde svigtet blev forretningen lukket omkring marts 1994.

Nye butikker

Lokalerne blev herefter afhændet til FDB 1. april 1994, som påbegyndte en ændring af lokalerne, således at rulletrapperne til 1. sal blev fjernet, idet man ikke ønskede butikslokaler på 1. sal. Desuden opdelte man forretningslokalet i gadeplan i 2 forretninger således, at der i nr. 20 blev indrettet en Merlin-forretning på ca. 600m2 og der i nr. 18 blev plads til en McCoy, dametøjs forretning på ca. 300-400m2.

Forretningen McCoy blev 1. oktober 1996 solgt til Linsano A/S, hjemmehørende i Hobro, og var ejet af den tidligere Matas ejer, familien Kejser. Linsano A/S var franchise tager til flere B-Young, dametøjs butikker, som butikken i Ryesgade 18 tilhørte.

Merlin gik konkurs i 2008 men havde inden afhændet lokalerne i Ryesgade 20 til Esprit, 1. maj 2008. Esprit påbegyndte en større renovering af lokalerne, for at åbne en Esprit Flagship Store 1. august 2008.

B-Young butikken blev i efteråret 2008 sat til salg, og lokalerne afhændet til optikerkæden Louis Nielsen, som overtog lokalerne 1. januar 2009.

Optikerbutikken i Aarhus var Louis Nielsens 2. butik på Danmarkskortet, og i 2014 gennemgik lokalerne en større renovering. Louis Nielsen genåbnede brillebutikken i Ryesgade - efter 4 ugers renovering - den 18. september 2014.

Kilder

  • Første udgave af artiklen er forfattet af Peter Leopold
  • SBV's arkiv, Erhvervsarkivet
⧼validator-fatal-error⧽