Søren Christian Wærum (1842-1910): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Søren Christian Wærum (1842-1910).jpg|thumbnail|Søren Christian Wærum]]
[[Fil:Søren Christian Wærum (1842-1910).jpg|thumbnail|Søren Christian Wærum]]
'''Søren Christian Wærum''' (født 18. febraur 1842, død 12.januar 1910) var søn af Peter Wærum, skomagermester, læderhandler og medlem af Århus Borgerrepræsentation. Han kom i lære i [[Mindegade]], men kom først senere til [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] i samme gade. Hos Broge avancerede han støt for i 1884 at ende som kompagnon i firmaet [[Hans Broge og co.]]. Han udviste altid en stor flid og havde en hurtig opfattelsesevne. Efter Broges død i 1908 drev Chr. Wærum firmaet videre ind til sin egen død. Herefter overtog Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge]].
Købmand '''Søren Christian Wærum''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 7. jan. 1891-31. dec. 1902 for de [[Højestbeskattede]].
 
Født 18. feb. 1842 i Aarhus, død 12. jan. 1910 i toget på rejse til København.
Forældre: Skomagermester og læderhandler [[Peter Wærum (1811-1898) |Peter Wærum]] og hustru Else Marie Jensdatter Schou.
Gift 5. jan. 1900 med Margrethe (Maggie) Platou, født 20. feb. 1871 i Flensborg, død 16. okt. 1959, datter af fuldmægtig i Nationalbanken Frederik Theodor Emil Platou og hustru Adolphine Heilmann.  
 
===Karriere===
Wærum stod i lære hos mægler M. Friis i [[Mindegade]], hvor [[Hans Broge (1822-1908) |Hans Broge]], hvis forretning lå i samme gade, fik øje på den skikkelige og opvakte dreng og i 1859 knyttede ham til sig. Det er blevet sagt, at dette måske var den bedste handel, Broge gjorde i hele sit liv. Wærum blev hos Broge og avancerede støt fra dreng til kontorist, til bogholder, til prokurist og endelig i 1884 til kompagnon. Om hans avancement til prokurist fortælles følgende anekdote:
 
 
Broge havde en gang fået den idé, at han ville spare assurancen på et skib med en særlig kostbar ladning. Wærum protesterede men Broge havde sat sig i hovedet, at pengene skulle spares, og stædig, som han kunne være, lod han sig ikke bringe på andre tanker. ''"Det går sgu nok, lad du bare mig om det, Wærum"'', sagde han (Broge tiltalte altid Wærum med "du", mens denne sagde "De" og "hr. Broge"), og der blev ikke talt mere om den ting, før firmaet en dag fik telegram om, at skibet var forlist - hele den kostbare ladning var gået tabt. Broge var fortvivlet. ''"Nu er jeg en ruineret mand, Wærum"'', klagede han. »''"Nåå"'' sagde Wærum, ''"De skal se, det går nok hr. Broge"''. ''"Hvad siger du? Går nok! Hvad kender du til det? Jeg siger dig, at jeg er ruineret!"'', ''"Og jeg siger nej"'', svarede W. ''"for ladningen var assureret. Da De absolut ikke ville, gjorde jeg det nemlig for mine egne penge!"'' Samme dag kunne han sætte "prokurist" på sit visitkort.
 
 
Som købmand havde Wærum ikke Broges storsyn men han havde en hurtig og klar opfattelsesevne og en jernflid, der i hans unge dage blandt andet bragte ham gennem grundige sprogstudier. I årene omkring århundredskiftet indskrænkedes den store forretnings virkeområde dog lidt efter lidt. Kornafdelingen gik i 1896 op i [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] og teglværket i 1905 i A/S De forenede Teglværker. 
 
===Wærum i byrådet===
I 12 år - fra 7. jan. 1891 til 31. dec. 1902 - sad Wærum i Aarhus Byråd, ligesom faderen havde gjort det fra 1855-63. I byrådsarbejdet viede Wærum navnlig havnen sin interesse. Med årene blev han særdeles velstående. Han nåede i 19. årh.'s sidste årti op blandt byens største skatteydere. En general spurgte engang Broge om, hvor meget Wærum egentlig tjente. ''"Lige så meget som to generaler"'', skal svaret have lydt.  
 
===Wærums godgørende initiativer===
Den sparsommelighed, Wærum ofte ansporede til med offentlige midler, udøvede han ikke med sine egne. Han var kendt for en virkelig storstilet godgørenhed og stod som regel øverst på byens indsamlingslister. Af sin store formue, der var anslået til mellem 1 og 2 mill. kr., skænkede han testamentarisk 50.000 kr. til [[Aarhus Håndværkerforening]]s understøttelsesfond og samme beløb til Århus Kjøbmænds Hjælpekasse.  


Efterhånden blev han meget velstående og en af de største skatteydere i byen. Han kunne således virke som en af byens store velgørere. Han var medlem af byrådet 1891-1902, hvor han især udviste interesse for havnens forhold.


[[Chr. Wærums Gade]] på [[Frederiksbjerg]] er opkaldt efter ham.  
[[Chr. Wærums Gade]] på [[Frederiksbjerg]] er opkaldt efter ham.  
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Kasse- og regnskabsudvalget 1891-1902, Havneudvalget 1891-1902, Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1894-1902, Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder, Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amt 1904-10. 


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==

Versionen fra 28. jul. 2018, 11:49

Søren Christian Wærum

Købmand Søren Christian Wærum, medlem af byrådet 7. jan. 1891-31. dec. 1902 for de Højestbeskattede.

Født 18. feb. 1842 i Aarhus, død 12. jan. 1910 i toget på rejse til København. Forældre: Skomagermester og læderhandler Peter Wærum og hustru Else Marie Jensdatter Schou. Gift 5. jan. 1900 med Margrethe (Maggie) Platou, født 20. feb. 1871 i Flensborg, død 16. okt. 1959, datter af fuldmægtig i Nationalbanken Frederik Theodor Emil Platou og hustru Adolphine Heilmann.

Karriere

Wærum stod i lære hos mægler M. Friis i Mindegade, hvor Hans Broge, hvis forretning lå i samme gade, fik øje på den skikkelige og opvakte dreng og i 1859 knyttede ham til sig. Det er blevet sagt, at dette måske var den bedste handel, Broge gjorde i hele sit liv. Wærum blev hos Broge og avancerede støt fra dreng til kontorist, til bogholder, til prokurist og endelig i 1884 til kompagnon. Om hans avancement til prokurist fortælles følgende anekdote:


Broge havde en gang fået den idé, at han ville spare assurancen på et skib med en særlig kostbar ladning. Wærum protesterede men Broge havde sat sig i hovedet, at pengene skulle spares, og stædig, som han kunne være, lod han sig ikke bringe på andre tanker. "Det går sgu nok, lad du bare mig om det, Wærum", sagde han (Broge tiltalte altid Wærum med "du", mens denne sagde "De" og "hr. Broge"), og der blev ikke talt mere om den ting, før firmaet en dag fik telegram om, at skibet var forlist - hele den kostbare ladning var gået tabt. Broge var fortvivlet. "Nu er jeg en ruineret mand, Wærum", klagede han. »"Nåå" sagde Wærum, "De skal se, det går nok hr. Broge". "Hvad siger du? Går nok! Hvad kender du til det? Jeg siger dig, at jeg er ruineret!", "Og jeg siger nej", svarede W. "for ladningen var assureret. Da De absolut ikke ville, gjorde jeg det nemlig for mine egne penge!" Samme dag kunne han sætte "prokurist" på sit visitkort.


Som købmand havde Wærum ikke Broges storsyn men han havde en hurtig og klar opfattelsesevne og en jernflid, der i hans unge dage blandt andet bragte ham gennem grundige sprogstudier. I årene omkring århundredskiftet indskrænkedes den store forretnings virkeområde dog lidt efter lidt. Kornafdelingen gik i 1896 op i Korn- og Foderstof Kompagniet og teglværket i 1905 i A/S De forenede Teglværker.

Wærum i byrådet

I 12 år - fra 7. jan. 1891 til 31. dec. 1902 - sad Wærum i Aarhus Byråd, ligesom faderen havde gjort det fra 1855-63. I byrådsarbejdet viede Wærum navnlig havnen sin interesse. Med årene blev han særdeles velstående. Han nåede i 19. årh.'s sidste årti op blandt byens største skatteydere. En general spurgte engang Broge om, hvor meget Wærum egentlig tjente. "Lige så meget som to generaler", skal svaret have lydt.

Wærums godgørende initiativer

Den sparsommelighed, Wærum ofte ansporede til med offentlige midler, udøvede han ikke med sine egne. Han var kendt for en virkelig storstilet godgørenhed og stod som regel øverst på byens indsamlingslister. Af sin store formue, der var anslået til mellem 1 og 2 mill. kr., skænkede han testamentarisk 50.000 kr. til Aarhus Håndværkerforenings understøttelsesfond og samme beløb til Århus Kjøbmænds Hjælpekasse.


Chr. Wærums GadeFrederiksbjerg er opkaldt efter ham.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Kasse- og regnskabsudvalget 1891-1902, Havneudvalget 1891-1902, Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1894-1902, Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder, Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amt 1904-10.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Finn H. Lauridsen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus byens borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 241-242. Bestil materiale
  • Erik Korr Johansen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 345-346 Bestil materiale
⧼validator-fatal-error⧽