3.648
redigeringer
No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) (Sammenlægning med husnumrene) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
== Tilblivelsen af Hjortensgade == | ==== Tilblivelsen af Hjortensgade ==== | ||
Hjortensgade opstod omkring 1870 og blev anlagt i flere etaper. Og på opfordring til [[Aarhus Byråd]] af købmand Christian A. Bünger, ejeren af en tømmerplads omkring det pågældende vejstykke, fik vejstykket i 1878 navnet "Hjortensgade". | Hjortensgade opstod omkring 1870 og blev anlagt i flere etaper. Og på opfordring til [[Aarhus Byråd]] af købmand Christian A. Bünger, ejeren af en tømmerplads omkring det pågældende vejstykke, fik vejstykket i 1878 navnet "Hjortensgade". | ||
Linje 11: | Linje 11: | ||
Det er ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinie langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen [[Hjortensgade 18]] og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt. | Det er ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinie langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen [[Hjortensgade 18]] og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt. | ||
== | ==== Hjortensgade 2-10 ==== | ||
Matrikel nummer 1266a. Karré nummer 246/nc 9.BBR nummer 52719-5 | |||
== Hjortensgade 23 == | Opført i 1976 for R.K. Rasmussen og Søn og tegnet af arkitekt Jørgen Absalonsen. Se også [[Vesterbro Torv]] 10. Bygningen har 2 etager og er opført i beton med sokkel i røde teglsten, og har fladt tag. Ligeledes blev bygningen opført med aluminiumsvinduer og 2 porte. | ||
==== Hjortensgade 16 ==== | |||
Matrikel nummer 1262 a. Karré nummer 246/nc 9. BBR nummer 18205-8. Med sandsynlighed opført i 1876 for former J.J. Jensen. | |||
==== Hjortensgade 18 ==== | |||
Matrikel nummer 1963. Karré nummer 246/nc 9. BBR nummer 18207-4. Opført i 1939 af Tømrermestrene Rosenkvist Jacobsen, Skovbo og Christensen. | |||
==== Hjortensgade 23 ==== | |||
Ejendommen opførtes og anvendtes af ''Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk'' i perioden 1897 - 1966. Derefter foretog [[Aarhus Kommune]] en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål. | Ejendommen opførtes og anvendtes af ''Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk'' i perioden 1897 - 1966. Derefter foretog [[Aarhus Kommune]] en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål. |
redigeringer