Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd 1899]]
[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd 1899]]
'''Se også artiklen [[Valg i Aarhus]]''.


'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver).
'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver).

Versionen fra 5. dec. 2017, 15:34

Aarhus Byråd 1899

'Se også artiklen Valg i Aarhus.

Aarhus Byråd er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i Aarhus Kommune. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver).

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bystyrelsen kendes tilbage fra det 13. århundrede. Medlemmerne til byens råd blev udvalgt blandt byens købmænd. Rådets leder, byfogden, blev udvalgt af kongen. I 1550 blev der oprettet et råd ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen.

I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme. I 1857 fik byen nyt rådhus, hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre rådhusStore Torv.

I 1869 blev det besluttet, at borgerrepræsentationen fremover skulle hedde byrådet. Der var 19 medlemmer, hvoraf 10 blev valgt af de borgere, der havde stemmeret til Folketinget, og 9 blev valgt af de borgere i kommunen, der betalte mest i skat. Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. I 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.

I 1909 kom der en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21. Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget rådhusRådhuspladsen, hvor byrådet stadig holder til. I 1970 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 31 i forbindelse med kommunesammenlægning.

Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd.

Se også

Kilde

  • Byens råd – dengang
  • Gejl, Ib - ”Århus – byens historie” bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
⧼validator-fatal-error⧽