Grønnegade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:1898 Grønnegade.jpg|300px|thumb|right|Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.]]
[[Fil:1967 Klostervangen.jpg|300px|thumb|right|Grønnegade 105-123 - bedre kendt som [[Klostervangen]].]]
'''Grønnegade''' ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.  
'''Grønnegade''' ligger mellem [[Langelandsgade]] og [[Åboulevarden]]. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.  
[[Fil:1920 Grønnegade.jpg|300px|thumb|left|Grønnegade fotograferet fra [[Nørre Allé]].]]


I 1473 hed den sydlige strækning ''Sct. Karens Gade'', senere ''Skidensig'', ''Skidenstræde'' og ''Skidengyde''. I 1500-tallet hed den del, der lå bag [[Vor Frue kirke|Vor Frue Kirkes]] kloster, sammen med [[Klostergade]], ''Bag Klosteret''. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer.
I 1473 hed den sydlige strækning ''Sct. Karens Gade'', senere ''Skidensig'', ''Skidenstræde'' og ''Skidengyde''. I 1500-tallet hed den del, der lå bag [[Vor Frue kirke|Vor Frue Kirkes]] kloster, sammen med [[Klostergade]], ''Bag Klosteret''. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer.

Versionen fra 21. aug. 2013, 10:59

Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.


Fil:1967 Klostervangen.jpg
Grønnegade 105-123 - bedre kendt som Klostervangen.

Grønnegade ligger mellem Langelandsgade og Åboulevarden. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.

Fil:1920 Grønnegade.jpg
Grønnegade fotograferet fra Nørre Allé.

I 1473 hed den sydlige strækning Sct. Karens Gade, senere Skidensig, Skidenstræde og Skidengyde. I 1500-tallet hed den del, der lå bag Vor Frue Kirkes kloster, sammen med Klostergade, Bag Klosteret. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer.

I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra Nørre Allé til Samsøgade - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953.

Området tilhørte grosserer Otto Langballe, der på grunden havde et stort teglværk, der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en møbelfabrik tegnet af Axel Høeg-Hansen og en skotøjsfabrik tegnet af C.F. Møller.

Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, Klostervangen, opført i 1970.