Grønnegade: Forskelle mellem versioner
Klan (diskussion | bidrag) m (link mv) |
No edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
I 1473 hed den sydlige strækning ''Sct. Karens Gade'', senere ''Skidensig'', ''Skidenstræde'' og ''Skidengyde''. I 1500-tallet hed den del, der lå bag [[Vor Frue kirke|Vor Frue Kirkes]] kloster, sammen med [[Klostergade]], ''Bag Klosteret''. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer. | I 1473 hed den sydlige strækning ''Sct. Karens Gade'', senere ''Skidensig'', ''Skidenstræde'' og ''Skidengyde''. I 1500-tallet hed den del, der lå bag [[Vor Frue kirke|Vor Frue Kirkes]] kloster, sammen med [[Klostergade]], ''Bag Klosteret''. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer. | ||
I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra [[Nørre Allé]] til [[Samsøgade]] - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953. | |||
Området tilhørte grosserer [[Otto Langballe]], der på grunden havde et stort [[O. Langeballes Teglværk|teglværk]], der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en [[Aarhus Polstrermøbelfabrik|møbelfabrik]] tegnet af [[Axel Høeg-Hansen]] og en [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|skotøjsfabrik]] tegnet af [[C.F. Møller]]. | |||
Området nord for Grønnegade indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, [[Klostervangen]], opført i 1970. | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] |
Versionen fra 21. aug. 2013, 10:36
Grønnegade ligger mellem Langelandsgade og Åboulevarden. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.
I 1473 hed den sydlige strækning Sct. Karens Gade, senere Skidensig, Skidenstræde og Skidengyde. I 1500-tallet hed den del, der lå bag Vor Frue Kirkes kloster, sammen med Klostergade, Bag Klosteret. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer.
I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra Nørre Allé til Samsøgade - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953.
Området tilhørte grosserer Otto Langballe, der på grunden havde et stort teglværk, der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en møbelfabrik tegnet af Axel Høeg-Hansen og en skotøjsfabrik tegnet af C.F. Møller.
Området nord for Grønnegade indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, Klostervangen, opført i 1970.