Bispegården, Stavtrup: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
← Forrige ændring
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
''Bispegården'' i [[Stavtrup]] ved [[Viby]] blev erhvervet af [[Aarhus Kommune]] i 1918.  
<div class="tright">{{#display_map:
Der er tale om en ejendom, der blev drevet som almindeligt landbrug, men med et betydeligt stort svinehold.  
56.137647394171935, 10.116468159598103~[[Bispegården, Stavtrup]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.137647394171935, 10.116468159598103
|align=right
}}</div>


I 1930'erne og 1940'erne var det en stor begivenhed, når børn fra fritidshjemmet i [[Vester Allé]] i sommerferien tog med [[Hammelbanen]] ud til Bispegården i Stautrup. Her var åbne vider og god plads at lege på i forhold til de trange kår i de små midtby lejligheder og baggårde.  
[[Fil:DA00520 014a.jpg|350px|thumb|right|Bispegården ved Stavtrup.  Dana Luftfoto, 1950, <br>Det Kgl. Bibliotek.]]
 
'''Bispegården''' er en gård i [[Stavtrup]] beliggende på matrikel 15a.
 
Navnet Bispegården skyldes, at gården engang hørte under bispesædet i Aarhus.
 
I 1891 overdrog Anders Nielsen gården til sine sønner, der året efter solgte gården videre til Peder Johannes Kyster - født i Flosby, Sønderjylland, den 22. oktober 1858.
 
I 1918 købte [[Aarhus Kommune]] den firlængede gård, Bispegården, der lå vest for [[Stavtrup Stationsby]]. Gården lå ellers i [[Ormslev-Kolt Kommune]].
 
Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til [[Fattiggården|Arbejderanstalten]] på [[Vester Allé]] – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården havde både agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Under Besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen på Vester Allé.
 
I 1930'erne og 1940'erne var det en stor begivenhed, når blandt andet børn fra fritidshjemmet på Vester Allé i sommerferien tog med [[Hammelbanen]] ud til Bispegården i Stavtrup. Her var åbne vider og god plads at lege på i forhold til de trange kår i de små midtbylejligheder og -baggårde. Gården blev gennem årene ofte brugt som feriekoloni.
 
Gården udvidede sine jordbesiddelser, da den den 1. oktober 1963 forøgedes med omkring 29 tønder land, da kommunen købte Søholm.
 
Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.


Gården udvidede dens jordbesiddelser, da dén den 1. oktober 1963 forøgedes med omkring 29 tønderland, da kommunen købte "Søholm".


== {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==
Linje 10: Linje 31:


== Kilder ==
== Kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger A, 16. april 1918 - ''Købet af Ejendommen Matr. 15a i Stautrup'' (J.Nr. 91-1918)
* Aarhus Byråds Forhandlinger B, 18. april 1918 - ''Bemyndigelse til at købe en Ejendom ved Stautrup Station til Indretning af en Arbejderanstalt'' (J.Nr. 91-1918)
* Aarhus Byråds Forhandlinger B, 18. april 1918 - ''Bemyndigelse til at købe en Ejendom ved Stautrup Station til Indretning af en Arbejderanstalt'' (J.Nr. 91-1918)
* Aarhus Byråds Forhandlinger B, 29. august 1918 - ''Planer og Overslag til en Arbejds- og Forsøgelsesanstalt'' (J.Nr. 91-1918)
* Århus Kommunalhåndbog 1972
* Århus Kommunalhåndbog 1972
* Danske Gaarde III. samling, 1. bind, J.C.B. la Cour, 1906-1918


[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Nuværende version fra 4. sep. 2026, 10:07

Indlæser kort...
Bispegården ved Stavtrup. Dana Luftfoto, 1950,
Det Kgl. Bibliotek.

Bispegården er en gård i Stavtrup beliggende på matrikel 15a.

Navnet Bispegården skyldes, at gården engang hørte under bispesædet i Aarhus.

I 1891 overdrog Anders Nielsen gården til sine sønner, der året efter solgte gården videre til Peder Johannes Kyster - født i Flosby, Sønderjylland, den 22. oktober 1858.

I 1918 købte Aarhus Kommune den firlængede gård, Bispegården, der lå vest for Stavtrup Stationsby. Gården lå ellers i Ormslev-Kolt Kommune.

Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til Arbejderanstalten på Vester Allé – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården havde både agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Under Besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen på Vester Allé.

I 1930'erne og 1940'erne var det en stor begivenhed, når blandt andet børn fra fritidshjemmet på Vester Allé i sommerferien tog med Hammelbanen ud til Bispegården i Stavtrup. Her var åbne vider og god plads at lege på i forhold til de trange kår i de små midtbylejligheder og -baggårde. Gården blev gennem årene ofte brugt som feriekoloni.

Gården udvidede sine jordbesiddelser, da den den 1. oktober 1963 forøgedes med omkring 29 tønder land, da kommunen købte Søholm.

Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.


Bispegården, Stavtrup på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Bispegården, Stavtrup

Kilder

  • Aarhus Byråds Forhandlinger A, 16. april 1918 - Købet af Ejendommen Matr. 15a i Stautrup (J.Nr. 91-1918)
  • Aarhus Byråds Forhandlinger B, 18. april 1918 - Bemyndigelse til at købe en Ejendom ved Stautrup Station til Indretning af en Arbejderanstalt (J.Nr. 91-1918)
  • Aarhus Byråds Forhandlinger B, 29. august 1918 - Planer og Overslag til en Arbejds- og Forsøgelsesanstalt (J.Nr. 91-1918)
  • Århus Kommunalhåndbog 1972
  • Danske Gaarde III. samling, 1. bind, J.C.B. la Cour, 1906-1918
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispegården,_Stavtrup&oldid=103504"