Tranbjerg Skole: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

Under enevælden talte man i kancellierne i hovedstaden om danske og latinske skoler. Til de sidste hørte helt tilbage fra højmiddelalderen [[Aarhus Katedralskole]], og da Christian 6. i 1737 udstedte fundats for en ”skoles indrettelse udi [[Tranbjerg Sogn]]”, drejede det sig om en dansk skole. Det var en skole for almuens børn, og de skulle først og fremmest lære at læse i Bibelen. Lidt skrivning og regning var heller ikke af vejen, og var det ikke degnen, der underviste, kunne det i stedet være en discipel - det vil sige en løbedegn - fra latinskolen i Aarhus eller en skoleholder med en hvilken som helst baggrund og uden særlige pædagogiske eller boglige forudsætninger.

Versionen fra 16. dec. 2025, 11:01 vis kilde Hemik (diskussion \| bidrag) Administratorer 5.923 rediger Ingen redigeringsopsummering ← Forrige ændring		Nuværende version fra 16. dec. 2025, 11:02 vis kilde Hemik (diskussion \| bidrag) Administratorer 5.923 rediger Ingen redigeringsopsummering
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Tranbjerg Skole (Ukendt) 1905.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Tranbjerg]]s "gamle" skole, på bakken ved [[Tranbjerg Kirke\|kirken]] 1905.]]		[[Fil:Tranbjerg Skole (Ukendt) 1905.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Tranbjerg]]s 'gamle' skole på bakken ved [[Tranbjerg Kirke\|kirken]], 1905.]]

	Under enevælden talte man i kancellierne i hovedstaden om danske og latinske skoler. Til de sidste hørte helt tilbage fra højmiddelalderen [[Aarhus Katedralskole]], og da Christian 6. i 1737 udstedte fundats for en ”skoles indrettelse udi [[Tranbjerg Sogn]]”, drejede det sig om en dansk skole. Det var en skole for almuens børn, og de skulle først og fremmest lære at læse i Bibelen. Lidt skrivning og regning var heller ikke af vejen, og var det ikke degnen, der underviste, kunne det i stedet være en discipel - det vil sige en løbedegn - fra latinskolen i Aarhus eller en skoleholder med en hvilken som helst baggrund og uden særlige pædagogiske eller boglige forudsætninger.		Under enevælden talte man i kancellierne i hovedstaden om danske og latinske skoler. Til de sidste hørte helt tilbage fra højmiddelalderen [[Aarhus Katedralskole]], og da Christian 6. i 1737 udstedte fundats for en ”skoles indrettelse udi [[Tranbjerg Sogn]]”, drejede det sig om en dansk skole. Det var en skole for almuens børn, og de skulle først og fremmest lære at læse i Bibelen. Lidt skrivning og regning var heller ikke af vejen, og var det ikke degnen, der underviste, kunne det i stedet være en discipel - det vil sige en løbedegn - fra latinskolen i Aarhus eller en skoleholder med en hvilken som helst baggrund og uden særlige pædagogiske eller boglige forudsætninger.