Trøjborg Renseværk
Trøjborg Renseværk var et kommunalt rensningsanlæg beliggende i et større område øst for Dronning Margrethes Vej nær den sydligste del af Riis Skov i bydelen Trøjborg. Renseværket blev anlagt af Aktieselskabet I. Krüger og blev taget i brug 2. juni 1944. Anlægget, der blandt andet bestod af to 12 meter dybe kegleformede cementtanke, kostede 450.000 kr. Efter at anlægget blev koblet sammen med Marselisborg Renseværk ændredes renseværkets funktion i foråret 1983 til blot at være et sted med to opsamlingsbassiner til brug ved kraftige regnskyl.
Det påregnedes ved anlæggelsen, at renseværket ville have en maksimum kapacitet til betjening af 30.000 indbyggere. Blot 10 år senere skulle Trøjborg Renseværk betjene op mod 38.000 beboere, hvilket udgjorde en stor belastning for værket. Det planlagdes derfor via en ny kloakplan i 1957 at afsætte en halv mio. kr. til forbedring af forholdene ved Trøjborg Renseværk. I 1966 var behovet for at modernisere og forstørre renseværket så stort, at det blev gjort til en hastesag i kommunen. Trods de mange intentioner om at udvide anlægget til dobbelt størrelse udeblev de mange millioner, der kunne have hjulpet renseværket med at håndtere belastningen, og i stedet besluttedes det at nedlægge rensningsanlægget til fordel for udvidelsen af Marselisborg Renseværk.
I starten af 1980'erne blev der etableret en kloakledning mellem Marselisborg Renseværk og Trøjborg Renseværk, der grundet gravearbejdet førte til store trafikale udfordringer ved Skovvejen. De to bassiner ved Trøjborg Renseværk var efter opkoblingen hensat til blot at være opsamlingsbeholdere, når kraftige regnskyl gjorde det umuligt for den nye ledning til Marselisborg Renseværk at klare presset.
Rensningsanlægget fungerede ved sin opstart således, at vandet først passerede nogle riste, hvorved fysiske genstande såsom strømper, legetøj, gebisser og andet, folk havde trukket ud i toilettet, blev frasorteret, før vandet blev ført hen i to store bassiner. I de store rensebassiner fik tunge organiske stoffer tid til at synke til bunds, mens lettere dele blev skummet af. Bundslammet blev efterfølgende pumpet videre til en såkaldt rådnetank, og videretransporteredes derfra til bortskaffelse eller salg via lastbiler. Vandet, der pumpedes ud i Aarhusbugten, var stadig bakteriefyldt og snavset, men fri for de faste bestanddele, som rensningsprocessen tog sig af.
Trøjborg Renseværk på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende. Trøjborgs kloaker forurener ikke mere Vandet i Bugten. 02-06-1944.
- Aarhus Stiftstidende. Udviklingen er løbet fra kloaksystemet i Aarhus. 11-10-1956.
- Aarhus Stiftstidende. Alle grundejere skal være med til at betale. 01-11-1957.
- Aarhus Stiftstidende. Bedre badevand ved Århus i år. 22-03-1966.
- Aarhus Stiftstidende. Bugt-røret taget i brug. 02-12-1975.
- Aarhus Stiftstidende. På torsdag kører de igen. 16-03-1982.
- Aarhus Stiftstidende. Rør-projekt afsluttet. 25-04-1983.
- Aarhus Stiftstidende. Cyklister i mudder. 28-04-1983.
